Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/80

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


68 Overgivelſe af Borgen. Dagfinn og Birkebejnerne maatte nu iBi- ſkopsgaarden, ſom det heder, ſværge Kong Philippus“ Troſtabsed, hvorved dog vel neppe kan forſtaaes andet end, at de have aflagt et Løfte om ikke mere at bære Vaaben mod Baglerne. Dagen efter lod Kong Philippus Borgen nedbryde, og denne Gang blev der ikke ladet Sten tilbage paa Sten. Det følgende Aar, 1208, afſluttede-S Urolighederne foreløbig ved Forliget paa Hvitingsø mellem de to Konger, Inge og Philippns, og ſaaledes ophørte for Eftertiden Baglerpartiet ſom Birkebejnernes Fienden Der-med ſik ogſaa Bergens Borgere Ro, og deres By fremtræder nu paa nogen Tid ikke ſaa hyppig ved de hiſtoriſke Be- givenheder, ſom tidligere. Førſt ved Kong Jnge Baardsſøns Død i 1217 blev Bergen atter Skuepladſen for vigtige Forhandlinger. Den i Bergen værende Afdeling af den kongelige Hird, hvis førſte Mand ved denne Lejlighed var Dagſinn Bonde, der nu var Lag- mand og Stallare, ſtod, da Thronen var bleven ledig, afgjort paa den unge Haakon Haakonsſøn-S Side, hvilket ogſaa var Til- fældet med Bergens Domkapitel, hvis Formand paa den Tid .var den udvalgte Biſkop (Biſkopsemnet) Haavard, der var valgt efter den i 1216 afdøde Biſkop Martin. Dagſinn Bonde indfandt ſig ſelv, ledſaget af flere anſeede Mænd, i Thrøndelagen, hvor han ſik ſat igjennem, at Haakon blev taget til Konge og hyldet paa Øre- thing, hvorpaa han ſtrax efter blev bragt til Bergen for der at modtage Gulathingslagens Hyldning. I denne Anledning blev der ſtævnet Thing til denne By 8de Iuli. Denne højtidelige Handling foregik ogſaa til den faſtſatte Tid, uagtet det ikke i Forvejen manglede paa Forſøg fra den afdøde Konges Broder, Skule Iarl, og hans Parti paa at ſaa det ſkeede omgjort. Thinget holdtes paa det ſædvanlige Sted, paa Kriſtkirke- gaarden, hvor den hellige Sunnivas Skrin og mange andre Hellig- domme i den Anledning vare baarne ud. Førſt rejſte ſig Sigurd af Onarhejm paa alle Gulathingmændenes Vegne og hilſede i en ſmuk Tale Kongen og Jarlen velkomne. Efter ham tog Dagfmn Bonde Ordet og omtalte førſt de Vanſkeligheder, ſom der havde været for at faa den unge Konge hyldet i Thrøndelagen; i Modſæt- ning dertil var det, ſom han forſikrede, nu Gulathingmændenes Vilje at viſe ham al den Hæder, ſom ſtod i deres Magt, hvorom baade Læge og Lærde vare enige. Derpaa traadte den viſe Stejngrim Stryll op og gav Haakon Kongenavn, hvorefter denne aflagde Ed paa at ville overholde Landets Ret, og Skule Jarl paa at være Kong Haakon huld og tro, ſaalænge han holdt den imellem dem