Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

61 Birkebejnerne ille paa sin Side følge efter, men bleve kun en kort Tid i Bergen og vendte saa atter tilbage til Nidaros. Denne Høst fik ellers i Bergen Navn af Mang eh ø sten efter Tydskerens Mange. Det var efter dette roligt i Bergen i nogen Tid, indtil man atter om Vaaren 1206„ ængstedes af .ikrigsefterretninger. Birke- bejnernes Jarl, Haakon Galin, laa da netop i Bergen, medens Baglerne, der langs Kysten agtede sig til Thrøndelagen, nærmede sig mod denne By. Han var imidlertid advaret og havde samlet sine egne Folk og Bymændene paa Kristkirkegaarden, for at modtage det Angreb, som han ventede; men da Baglerne fik dette at vide gjennem de Spejderskuder, som de havde sendt ind til Gravdal, op- gave de enhver Tanke herpaa og ilede nordover for at overrumple Birkebejnernes Konge, Inge Baardssøn i Nidaros, der ikke anede nogen Fare. De kom ogsaa uforvarende over ham, da det lykke- des dem at opsnappe det Bud, som Jarlen havde sendt for at ad- vare ham, og tilføjede ham derigjennem et betydeligt Nederlag. Kongen og Birkebejnerne maatte over Hals og Hoved flygte fra Byen, men samlede sig atter senere hen og tvang da Baglerne til at forlade Byen. Disse droge da (i Maj 1206) sydover langs Kysien. Paa Vejen mødte de Haakon Jarl, som ilede til Kongen, efterat han paa Sverresborg havde efterladt Høvdinger-ne, Sverting, Thord Brase, Ivar Guse og Erik Maxe. Det lykkedes Jarlen at slippe væk fra Baglerne, og begge Parter fortsatte sin Bej, han nordover, disse sydover, hvor de snart ankom til Bergen. De bare sig her ad, ligesom tidligere, vare om Dagen oppe i Byen, men holdt sig Natten ombord paa sine Skibe. Nogen egentlig regelmæssig Be- lejring blev der saaledes ikke begyndt, skjønt der rigtignok blev ud- stillet Bagter oppe paa Bakkerne ved Olafskirken i Syd for Sver- resborg, og det af flere Omstændigheder lod, som om Baglerne agtede at blive længe ved Bergen. J Regelen fik Borgens Be- sætning være iRo; kun af og til forsøgtes der et Angreb, som da stedse afsloges. Det var sornemlig om Aftnerne, naar Baglernes Folk vare blevne drukne, at de saaledes optraadte udfordrende; men det er da saa meget mere forklarligt, at det gik dem galt med deres Angreb. En enkelt Gang gjorde ogsaa Birkebejnerne et Ud- fald fra Borgen og tilføjede derved Baglerne ikke lidet Afbræk; saaledes faldt ved et saadant en af deres Høvdingen der da netop var kommen op paa Bakkerne med sine Folk for at holde Vagt paa dette Punkt. Baglerne .maatte imidlertid ogsaa være forberedte paa, at Haa-