„ 59 Flaade Tunsberg og drog til Bergen. Han var allerede ved Af- rejsen fra Tunsberg syg og blev neppe bedre under Rejsen. Efter Ankomsten til Bergen lod han sig bringe op til Borgen, hvor han blev lagt i den derværende Hall. Her hensov han ogsaa 9de Marts 1202. Hans Lig blev efter hans egen Fotsktift først lagt til offent- ligt Skue, og senere hen med megen Højtidelighed baaret ned fra Borgen og begravet i Kristkirken, hvor det blev indsat i den sydlige Langvæg mellem Koret og den søndre J“ndgangsdør. Udenpaa Graven blev der befæstet en Tavle af Kobber, paa hvilken der med Guldbogstaver var indskrevet nogle latinske Vers. Ligeledes fæstedes derpaa et Stykke Fløjel, paa hvilket ophængtes hans Mærke, Skjold, Sværd og Staalhue. I den nærmeste Tid efter Kong Sverres Død syntes For- holdene at tegne sig til den mest fuldstændige Rolighed, idet det lykkedes hans Efterfølger, Haakon den Tredie, at opnaa Forlig med sin Faders farligste Fiender, Gejstligheden, og at faa hævet det Jnterdikt, som i Sverres sidste Aar havde hvilet over Landet Det hele Land erkjendte den nye Konge, og alt lod til at varsle en ialfald i materiel Henseende lykkelig Tid for det af sytti Aars Borgerkrige haardt hjemsøgte Land. Disse Udsigter gik imidlertid ikke i Opfyldelse, og endnu, inden han havde baaret sin Faders Krone i to Aar, afgik den nye, almindelig afholdte Konge ved Dø- den under et Ophold i Bergen. Han havde om Høsten 1203 be- givet sig til denne By for der at tilbringe den følgende Btnter, og saa sig iJulen omgiven af mange Gjæster, der med ham skulde fejre denne Højtid. Men midt under Fes’clighederne blev han under højst mistænkelige Omstændigheder pludselig syg „ og døde kun faa Dage efter Nytaarsdag I204. Mistanken for at have forvoldt hans Død faldt paa Sverres Dronning, Margreta, der var Kongens Stifmoder, og som ogsaa paa Grund af den derved opstaaede For- bitrelse saa sig nødsaget til ’først at forlade Bergen og derefter Landet for at begive sig til sit Fædreland, Sverige, medens en af hendes Mænd, der paa hendes Vegne skulde udføre Iernbyrden, men ikke bestod denne Prøve,. blev druknet paa Bergens Vaag. Med Kong Haakon den Tredjes Død var den korte Rolighed forbi, og Borgerkrigene begyndte atter paa ny. I denne nye Periode af almindelig Krig og Uro gik heller ikke Bergen mere end før fri for Overfald og Kampe. Det første af disse Besøg, som Byen saa- ledes sik af de kjæmpende Skarer, var om Sommeren 1204, da de atter fremstaaede Bagler under Erling Stejnvægs Anførsel vare brudte op fra Tunsberg og med sin hele Styrke havde taget Vejen vest-
