Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/67

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


55 ning; thi idet Kjortelen blev trukken af ham, fandt han Lejlighed til at ſlippe væk og løb ſom en Afſindig ned til Skibene, for at advare Biſkopen Han ſlap ombord og fortalte der, hvilken Fare der ventede ham, hvis han kom iland. Til Vidnesbyrd om, at han ikke for med Løgn, kunde han viſe Biſkopen et Skudſaar i Foden, ſom han havde faaet paa ſin Flugt, og hvorom han ſagde, at det var ligere til at være en Sending fra Birkebejnerne end fra Munke Bifkopen, ſom med Rejdar Sendemand og mange andre netop ſtod færdig til at gaa i Vandene og ro til Land for at gaa i Mesſen, lod nu dette være, og Sverres Plan om en Overrumpling var’der- med tilintetgjort. Han drog derfor, ſtrax han mærked.e, at hans Liſt var røbet, tilbage ind til Byeu. Imidlertid vare Baglerne ved denne Begivenhed blevne endnu mere forſigtige; de trak i den føl- gende Tid mange Forſtærkninger til ſig fra Herederne omkring Byen, og derimellem ikke faa Folk, ſom tidligere havde ſtaaet paa Birkebejnernes Side, men nu dels frivillig, dels nødtvungne, ſluttede ſig til Baglerne. Der var ogſaa ſtadig den hele Sommer udover forſkjellige Kampe, om hvilke dog ikke Sagaſkriveren har berettet de nærmere Detaljer. Paa Grund af to ftendtlige Partiers ſtadige Nærværelſe i Bergen, ſom derved blev Skuepladſen for alle Aarets mærkeligere Begivenheden har denne Sommer faaet Navn af Bergens Som- mer. Den har i Byens Hiſtorie erhvervet ſig en ſørgelig Navn- kundighed ved den ſtore Ødelæggelſe, ſom fandt Sted i dens ſenere Del, da Biſkop Nikolas, ſom ſaa, at han ikke paa nogen anden Maade kunde komme Sverre tillivs, beſluttede ſig til at ſtikle Ild paa Byen og virkelig udførte denne Plan. Skjønt det unegtelig fra hans og Baglernes Side maatte være en væſentlig Fordel at be- røve Fienderne det Tilhold, ſom disſe havde i Bergen, var imid- lerti det ſaadant Foretagende langtfra klogt beregnet, forſaavidt det allerede paa Forhaand maatte kunne indſees, at det vilde fremkalde en almindelig Forbitrelſe mod Baglerne mellem Borgerne i den By, ſom blev det uſkyldige Offer for Biſkopens uforſonlige Had mod Sverre og hans Parti, og drive disſe, der hidtil havde været mere lunkne, til afgjørende at kaſte ſig over i Birkebejnernes Arme og hos dem trende et voldſomt Had mod dem, der foreſtod og udførte en Gjer- ning af denne Beſkaffenhed Dette maatte ſaa meget være at for- udſe, ſom det ikke var Biſkopens og hans Venners Henſigt at nøjes med en forbigaaende Ødelæggelſe af Byen, ſom atter kunde tillades at rejſe ſig af ſin Aſte, naar Faren for Sverre var over, men at lægge den øde for beſ’tandig. I ſit brændende Had mod Sverre