„ 54 nu heller ikke paa Borgen Proviant for den nærmeste Fremtid, da der var indbragt saa meget levende Kvæg Baglerne paa sin Side derimod ffernede sig mere fra Borgen og Byen, idet disses Gr- obring paa Grund af de sidste Begivenheder ikke længere forekom dem saa let, som tidligere. Birkebejnerne havde nu sat sig i Re- spekt hos dem paa en meget efter-trykkelig Maade, og det kunde endog hænde, naar en femti Bagler eller flere havde vovet sig op paa Land, og de der opdagede ti eller tyve Birkebejner, især om Kongen var med disse, at de da uden videre toge Flugten, da de ikke en Gang med en saadan Overmagt turde optage en Kamp. Ogsaa kunde der af og til udspinde sig en liden Fægtning, naar Birkebejnerne kom uforvarende over Baglerne, som da i Hast flygtede sin Bej. V O St. Hans Aften begav Kong Sverre sig ned i Byen med hun- drede og tyve Mand, da han havde faaet Nys om, at Btstop Nikolas og nogle andre af Baglernes Høvdinger den følgende Dag agtede at høre Messen i Munkeliv, og han derfor tænkte paa at overrumple disse og faa dem i sin Magt. Han forsynede sig og sine Folk i Byens Kirker med .lkorkaaber, som de iførte sig. De be- gave sig saaledes i mindre Partier over paa Nordnessiden, hvor de Natten over skjulte sig i en Lade i Nærheden af Munkeliv. Kun nogle Bagtmænd vare ude, der vare iførte Munkekapper og gik om hist og her ved Munkelivs .5kirkegaard, to og to sammen, for at iagttage de Bagler, som kom iland. Først om Morgenen kom der nogle af disses Svende roende iland fra Skibene for at faa Ved til at gjøre op Ild med ombord; disse bleve da grebne, efterhvert som de kom, og enten dræbte eller lemlæstede, for at ingen af dem skulde kunne bringe Efterretning ud til Skibene om, hvad der var paa Færde iland. Ogsaa en Prest kom iland, der strax omringedes af Birkebejnerne og af dem blev spurgt, om Biskopen agtede sig i Messe den Dag. Han svarede, at Bispen nok kom, naar han var færdig. Noget senere kom der iland en smukt klædt Mand, der gik et Stykke ifta Birkebejnerne; han s’rudsede ved at se- Munke““ med lave Sko og røde Hoser og vilde derfor fjerne sig. Men de for- klædte Munke skyndte sig nær ind paa ham og spurgte, om ikke Bi- skopen nu snart kom til Messen. „Han kommer,“ svarede Manden, „naar han er færdig. Men hvorfor bære Munke saadanne Sko ?“ .,Der hænder noget af hvert nu,“ svarede Birkebejnerue og kastede sig over ham. Det var deres Hensigt at dræbe ham; men da han havde en smuk .skjortel, vilde de først trække denne af ham for ikke at tilfM1xdse den med Blod Dette blev imidlertid Manden-S Ned;
