Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/486

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


474 Regenten beftemte, at han ſkulde møde for dette og Meltzer indtage hans oprindelige Plads. Rigsforſamlingens ſtore Verk vakte iBergen almindelig Iubel. Kongevalget var her allerede bekjendt 26 Maj og fire Dage efter foregik den nye Konges højtidelige Proklamation paa Beraens Torne og Almenninger. Paa førſte Pintſedag, der i dette Aar faldt paa 5 Iuni, holdt Biſkopen atter i Domkirken en af ſine opildnende Taler, der ſenere udkom i Trykken og i ſin Tid gjorde megen Op- ſigt. Siden fulgte Feftligheder i den ſædvanlige Stil, hvorunder Begejſtringen ſtod ligeſaa højt ſom nogenſinde. Sommerens politiſke Begivenheder høre ikke herhen, hvorimod Bergens By i Iuli blev Skuepladſen for Begivenheder, der mindede om Opløbet i 1765 og derfor ogſaa have faaet ſamme Navn. Anledningen hertil var den herſkende Kot-nmangel. Den 25 Juli ſtrømmede en ſtor Skare af den nordhordlandſke Almue ind til Bergen, hvor den fordrede Underſøgelſe af de Kornoplag, ſom man mistænkte Byens Kjøbmand for at have fkrabet fammen. Opløbet varede ogſaa hele den paa- følgende Dag, men man gik dog ikke videre end til Jnſulter mod Øvrigheden og en Del Borgere. Hoben opløſte ſig derefter og en- hver gik atter til ſit. En Del af Byens Pøbel – ſornemlig Fruen- timmer – havde ogſaa ved denne Lejlighed fundet ſig kaldet til at ſlaa ſig ſammen med Strilerne“). Hvis Krigen var bleven ſort- ſat efter Midten af Auguſt 1814, var det ikke uſandſynligt, at der ogſaa vilde været rettet Angreb mod Bergen af de rusſiſke Tropper, ſom vare ſtillede til den ſvenſke Konges Raadighed, men Konven- tionen paa Moſs afſkar foreløbig enhver Anledning hertil. Imid- lertid indtraf der andre Begivenheder, ſom ſynes at have ſat Skræk i Publikum og fremkaldt Mistillid til Byens Forſvarsanftalter. Der udkom ſaaledes S Oktober et anonymt Flyveblad, der udtalte en ſaadan Frygt, og denne Stemning øvede endog et ſaadant Ind- tryk paa den kommanderende General, Lowzow, at han efter at have raadført ſig med ſit Regiments Stabsoffieerer fandt det henſigts- mcesſigt at forøge Garniſonen til 2400 Mand. Saa beſynderligt det end kan forekomme, nærede man i Bergen virkelig Frygt for at komme i lignende Kolliſioner med de Svenſke, ſom de, der nylig vare foranledigede i det Throndhjemſke ved Oberſt Eks Henvendelſe til Grev Schmettow, og denne Hiſtorie havde nok fremfor noget -j- “) Departementstidenden for 1814, S. 67–72. Et lignende Opløb ſandt ogſaa Sted i 1813.