Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/474

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


462 Handelsſtad i den bedſt mulige Forſvarsſtand. En Afdeling af Ro- flotillen ſtationeredes i Bergen, og en Del af det Bergenhuſiſke Re- giment, deriblandt det Lærdalſke Kompagni, afmarſcherede til Oſt- landet for der at deltage i For-ſparet af Rigets Grænſe mod den ſvenſke Hær. Saaledes mindedes Bergenſerne paa mange Maader om Krigen og følte dens Tryk gjennem ſyv lange Aar, indtil For- eningen med Sverige atter bragte Freden iſtand paa den ſkan- dinaviſke Halvø, ſom denne Gang blev varigere end nogenſinde tidligere. Allerede i Slutningen af Auguſt 1807 blev Krigens Udbrud bekjendtgjort iKriftiania ved en Proklamation fra den komman- derende General i det ſøndenfjeldſke, Prins Kriftian Anguſt, ſom deri kaldte Nationen til Vaaben, og paa ſamme Maade meddeltes denne Efterretning i Kriſtianſand ved en Proklamation fra Stift- amtmand Emanuel de Thygeſon. I Bergen proklameredes Krigens Udbrud 4 September af Stiftamtmand Bull. Her havde man dog allerede M Auguſt modtaget det førſte Budſkab om Farens Nær- melſe ved et Brev fra det kgl. General-Land-Økonomi- og .Kommerce- Kollegium (dateret den tolvte), hvori der advaredes mod at lade Handelsſtibe gaa ud paa Grund af „den truende Stilling, den i Sundet ankomne engelſke Flaade havde taget“. Samme Dag var der ogſaa fra Kriſtianſand til Stiftamtmanden indløbet en lignende Meddelelſe, der ſtøttede ſig til Udſagn af Skippere, ſom fra Dan- mark vare ankomne til .Kragerø og andre Kyſtbyer, og derhen havde bragt Underretning om, hvordan det ſtod til i Oreſund efter Eng- lændernes Ankomſt. Man var ſaaledes altſaa endnu, før Krigs- budſkabet virkelig indtraf, forberedt paa, hvad der ſkulde komme, og havde da allerede begyndt at træffe de nødvendige Forberedelſer, ſom i den Anledning maatte tages. Da den kommanderende General, den gamle Hesſelberg, ſom en Gang i ſine yngre Dage havde været en raſk og virkſom Mand, nu baade var affældig af Alderdom og ſyg, blev det væſentlig Stiftamtmanden, ſom fik det Hverv at lede de Foranſtaltninger, ſom udkrævedes for under disſe Omſtændigheder at ſætte Byen i Forſvarstilſtand. Stiftamtmanden ſynes ogſaa at have taget ſig ivrig af disſe nye, for hans oprindelige Embede ganſke fremmede Pligter. Hans førſte Omſorg var at tage ſig af de længe for- ſømte Varder, der nu hurtig bleve ſatte i Stand, og af hvilke de, ſom laa nærmeſt ved Byen, og hvorfra man havde Udſigt over Søen, forſynedes med Vagt og Signalapparater. Paa ſamme Maade ordnedes Kyſtbevæbningen med den Organiſation, ſom den