462 Handelsstad i den bedst mulige Forsvarsstand. En Afdeling af Ro- flotillen stationeredes i Bergen, og en Del af det Bergenhusiske Re- giment, deriblandt det Lærdalske Kompagni, afmarscherede til Ost- landet for der at deltage i For-sparet af Rigets Grænse mod den svenske Hær. Saaledes mindedes Bergenserne paa mange Maader om Krigen og følte dens Tryk gjennem syv lange Aar, indtil For- eningen med Sverige atter bragte Freden istand paa den skan- dinaviske Halvø, som denne Gang blev varigere end nogensinde tidligere. Allerede i Slutningen af August 1807 blev Krigens Udbrud bekjendtgjort iKriftiania ved en Proklamation fra den komman- derende General i det søndenfjeldske, Prins Kriftian Angust, som deri kaldte Nationen til Vaaben, og paa samme Maade meddeltes denne Efterretning i Kristiansand ved en Proklamation fra Stift- amtmand Emanuel de Thygeson. I Bergen proklameredes Krigens Udbrud 4 September af Stiftamtmand Bull. Her havde man dog allerede M August modtaget det første Budskab om Farens Nær- melse ved et Brev fra det kgl. General-Land-Økonomi- og .Kommerce- Kollegium (dateret den tolvte), hvori der advaredes mod at lade Handelsstibe gaa ud paa Grund af „den truende Stilling, den i Sundet ankomne engelske Flaade havde taget“. Samme Dag var der ogsaa fra Kristiansand til Stiftamtmanden indløbet en lignende Meddelelse, der støttede sig til Udsagn af Skippere, som fra Dan- mark vare ankomne til .Kragerø og andre Kystbyer, og derhen havde bragt Underretning om, hvordan det stod til i Oresund efter Eng- lændernes Ankomst. Man var saaledes altsaa endnu, før Krigs- budskabet virkelig indtraf, forberedt paa, hvad der skulde komme, og havde da allerede begyndt at træffe de nødvendige Forberedelser, som i den Anledning maatte tages. Da den kommanderende General, den gamle Hesselberg, som en Gang i sine yngre Dage havde været en rask og virksom Mand, nu baade var affældig af Alderdom og syg, blev det væsentlig Stiftamtmanden, som fik det Hverv at lede de Foranstaltninger, som udkrævedes for under disse Omstændigheder at sætte Byen i Forsvarstilstand. Stiftamtmanden synes ogsaa at have taget sig ivrig af disse nye, for hans oprindelige Embede ganske fremmede Pligter. Hans første Omsorg var at tage sig af de længe for- sømte Varder, der nu hurtig bleve satte i Stand, og af hvilke de, som laa nærmest ved Byen, og hvorfra man havde Udsigt over Søen, forsynedes med Vagt og Signalapparater. Paa samme Maade ordnedes Kystbevæbningen med den Organisation, som den
