442 almenningen (9de Rode, No. 6), efterat der allerede i nogle Aar paa andre Steder havde været opført saadanne af Dilettanter. I 1800 aabnede dette Selskab sit nyopførte Theater paa Gngen, der siden altid har været benyttet som Lokale for sceniske Forestillingen ogsaa efterat man var ophørt med den tidligere Dilettantvirk- somhed. Med Klublivets Udvikling fulgte ogsaa et Opsving af Selskabe- ligheden inden Embedsklassen og den mere bemidlede Del af Kjøb- mandsstanden, idet den tidligere Afspærring inden Familierne her begyndte at afløses af en større Lyst til Omgang med andre Man søgte hinanden paa en hidtil ukjendt Maade, og denne selskabelige Trang fremkaldte snart et meget bevæget Qmgangsliv inden visse Kredse i den By, hvis Indbyggere for hundrede Aar siden havde været aldeles uselskablige. Det var nu Bergens glade Tid, idet der lagdes meget Vind paa Selskabslivet- Gemytlig Munterhed var det mest fremtrædende Træk ved denne, medens det heller ille kan negtes, at saavel Bærter som Gjæster gjorde sit til, at der kunde blive tømt det størst mulige Antal Flasker. Dette var en Skik – eller Ustik –, hvori Bergenserne ikke stode tilbage for sine Landsmænd i Throndhjem og de østlandske Trælastbyer; men det kan ialfald ansees for givet, at Tonen iBergen udmærkede sig ved en større Lethed og Livlighed end ellers iNorge, om man end ikke her naaede den Eleganse og Luxus, som til samme Tid kunde ud- soldes i Kriftianias toneangivende Kredse En i det Ydre frem- trædende Forskjel mellem disse tvende Stæders Selskabsliv var den Stilling, Damerne indtoge. Medens disse i Krtstiania saagodtsom vare med overalt, glimrede de i Bergen i Regelen ved sin Fra- værelse. Mellem 1780 og 1790 var det iBergen navnlig meget al- mindeligt at holde Aftenselskaber, hvori det gik overmaade muntert til. I sin Skildring af „Tre Aar i Bergen“ (der udkom iDrammen 1829) omtaler P. A. Heiberg disse meget hyppig Blandt dem, som med Liv og Sjæl toge Del i disse glade selskabelige Sammen- komster, var utvivlsomt Johan Nordal Brun den mest frem- ragende Personlighed. Denne mærkelige Mand virkede i Bergen i en Række af Aar, først som Prest ved Korskirken og senere som Biskop, og øvede da i flere Retninger en ganske betydelig Indflydelse- Hans imponerende Personlighed og hans digteriske Begavelse i Forening med et kraftigt og tiltalende Organ gjorde ham til en af sin Tids første gejstlige Talere; men de samme Egenskaber lode ham ogsaa glimre t det selskabelige Liv i den By, hvor han boede,
