Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/448

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


43G verksſvende gik med Paryk, og hvor meget end mange ville have det fremſtillet, ſom om de kun gjorde dette for ſin Helbreds Skyld, er det dog rimeligt, at det iſær har været Medens Herredømme, og Lyſten til Efterligning, ſom havde fotſkafſet Parykkerne denne almindelige Udbredelſe Stort Tjenerſkab var ikke almindeligt i 171l, og de fleſte mindre Familier hjalp ſig med en Pige. Mere end to Tjeneſtepiger var en-Sjeldenhed, der kun fandtes i de rigeſte Borgeres eller de højeſte Embedsmoends f. Ex. Biſkoppens Huſe I disſe havde man ogſaa Tjenere, ja undertiden ogſaa en Kuſk. Dog vare Vogne endnu paa denne Tid lidet almindelige, og omtales overhovedet ikke i Bergen før 1685. En af dem, ſom i 1711 bleve ſkattelagte for en ſaadan, bemærkede i ſin Angivelſe: „En Caro8, faſt meere til andres, end min egen oc Huuſes tieniſte.“ Biſkop Randnlf havde en Karosſe og Lægen Woldenrath en Vogn og en“Kariol, hvori han kunde beſøge ſine Patienter. Endnu ned i dette Aar- hundrede var det en ſtor Sjeldenhed, at ſelv Bergens rigeſte Mænd holdt Heſt og Vogn, og det kunde da nok hænde, – at disſe vare „faſt mere til andres end til Ejerens egen og hans Huſes Tjenefte“. Mere almindelige vare derimod de ſaakaldte Spiljagter eller Lyſt- baade, ſom der i en By med Bergens Beliggenhed var rigelig Anledning til at benytte Til den ſaakaldte0Kop-, Heſte- og Ildſted-Skat, ſamt Skat af Rentepenge og Hnsleje vare Angivelſerne af ſamme Art, ſom de i det foregaaende anførte, og ofte højſt ejendommelige. Den ovenfor omtalte Johan Barth, der allerede havde været ude og beklaget ſig over Parykſkatten, kommer atter igjen her med en lang Anmærkning om ſin elendige Forfatning Det fremgaar af disſe Angivelſen at de af de lavere Klasſer beboede Huſe i Al- mindelighed have været yderſt tarvelige, idet de kun ſjelden havde mere end et enkelt „Ildſted“, maaſke endnu ſjeldnere en Kakelovn- Selv Røgſtuer ſees endnu at have været i Brug, uagtet de fleſte af dem maa være ødelagte i den ſtore Brand i 1702 og ſenere- hen ikke vare gjenopførte. “ “ Denne ſidſte Skat var paabuden ved en Forordning af –1ſte Juni 1711; den herved –indkomne Sum beløb ſig til omtrent 10,000 Rdl. I de følgende Aar, 1712–s-1721, var der kun paa- bndt en enkelt „Krigsſtyr“, der traadte i Stedet for de-tidligere mindre Skatter, og hvis Størrelſe vexlede“ mellem 29,000 og 43,800 Rdl. Borgerne bleve derved delte i forſkjellige Klasſer, hver med forſkjellig Skat J den førſte af disſe Klasſer var der kun to