43G verkssvende gik med Paryk, og hvor meget end mange ville have det fremstillet, som om de kun gjorde dette for sin Helbreds Skyld, er det dog rimeligt, at det især har været Medens Herredømme, og Lysten til Efterligning, som havde fotskafset Parykkerne denne almindelige Udbredelse Stort Tjenerskab var ikke almindeligt i 171l, og de fleste mindre Familier hjalp sig med en Pige. Mere end to Tjenestepiger var en-Sjeldenhed, der kun fandtes i de rigeste Borgeres eller de højeste Embedsmoends f. Ex. Biskoppens Huse I disse havde man ogsaa Tjenere, ja undertiden ogsaa en Kusk. Dog vare Vogne endnu paa denne Tid lidet almindelige, og omtales overhovedet ikke i Bergen før 1685. En af dem, som i 1711 bleve skattelagte for en saadan, bemærkede i sin Angivelse: „En Caro8, fast meere til andres, end min egen oc Huuses tieniste.“ Biskop Randnlf havde en Karosse og Lægen Woldenrath en Vogn og en“Kariol, hvori han kunde besøge sine Patienter. Endnu ned i dette Aar- hundrede var det en stor Sjeldenhed, at selv Bergens rigeste Mænd holdt Hest og Vogn, og det kunde da nok hænde, – at disse vare „fast mere til andres end til Ejerens egen og hans Huses Tjenefte“. Mere almindelige vare derimod de saakaldte Spiljagter eller Lyst- baade, som der i en By med Bergens Beliggenhed var rigelig Anledning til at benytte Til den saakaldte0Kop-, Heste- og Ildsted-Skat, samt Skat af Rentepenge og Hnsleje vare Angivelserne af samme Art, som de i det foregaaende anførte, og ofte højst ejendommelige. Den ovenfor omtalte Johan Barth, der allerede havde været ude og beklaget sig over Parykskatten, kommer atter igjen her med en lang Anmærkning om sin elendige Forfatning Det fremgaar af disse Angivelsen at de af de lavere Klasser beboede Huse i Al- mindelighed have været yderst tarvelige, idet de kun sjelden havde mere end et enkelt „Ildsted“, maaske endnu sjeldnere en Kakelovn- Selv Røgstuer sees endnu at have været i Brug, uagtet de fleste af dem maa være ødelagte i den store Brand i 1702 og senere- hen ikke vare gjenopførte. “ “ Denne sidste Skat var paabuden ved en Forordning af –1ste Juni 1711; den herved –indkomne Sum beløb sig til omtrent 10,000 Rdl. I de følgende Aar, 1712–s-1721, var der kun paa- bndt en enkelt „Krigsstyr“, der traadte i Stedet for de-tidligere mindre Skatter, og hvis Størrelse vexlede“ mellem 29,000 og 43,800 Rdl. Borgerne bleve derved delte i forskjellige Klasser, hver med forskjellig Skat J den første af disse Klasser var der kun to
