420 hed blev Marmorverket paa Hop, der grundlagdes i 1738, og Alvøens Krudverk, som allerede var i Gang i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, da det omtales, at det sprang i Luften 1631. Omtrent hundrede Aar senere blev Driften optagen af et Aktie- selskab, som dog efter at have lidt Tab opgav den i 1744. Kort Tid efter kom det i Familien Fasmers Hcender, og forblev i flere Generationer i dennes Besiddelse. Mellem de industrielle Anlæg maa ogsaa henregnes Skomager-nes Barkemølle ved Møl1endal (smlgn. S. 324), hvor de malede den Bark, som de behøvede til sine Garverier, der næsten alle laa ved det saakaldte Starvhus. Samtlige Skomagere vare nemlig tillige Garvere. Ved Møllendal laa der ogsaa Kommøller, som dreves af den der flydende Elv !). Ved Midten af det attende Aarhundrede, en Tid, der overhovedet var meget rig paa Projekter af denne Art, havde Bergens Stads- fysikus I)r. mec1. Johan Gotfred Erichsen dannet et Interessentskab, der havde erholdt Privilegium paa i treti Aar at tilvirke Salpeter af Fiskeaffald, som skulde erhverves fra alle Vert mellem Bergen og Vardøhus, og af Tang og Tare. Hovedanlcegget var iBergen, et stort langt Hus, hvori man opdyngede Gademøg, Tang, Fiske- hoveder og bedcervet saltet Sild i store Masser, men uden at man deraf fik det forventede Salpeter. Planen, der i sin Tid var ap- proberet af COIIS8’iull1 medieum, røg aldeles i Lyset, og Interes- senterne fik kun Tab af sine Jndskud. Bygningen selv forfaldt, og en Del af dens Mure blev siden anvendt som Gjerde paa den søndre Side af Haven ved Dankert Krohns Stiftelse2). !) I 1591 og 1604 blev det ogsaa tilladt at opføre Vejrmøller ved Bergen. - Norske Rigsregistranter, I1I, 231 og lV, 77 flg. 2) Sagen og Foss, Bergens Bestrivelse, S. 316 flg., med de der anførte Steder af Fogtmanns Reskripter og Fabricius’s Reise nach Norwegen.
