Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/432

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


420 hed blev Marmorverket paa Hop, der grundlagdes i 1738, og Alvøens Krudverk, ſom allerede var i Gang i Begyndelſen af det 17de Aarhundrede, da det omtales, at det ſprang i Luften 1631. Omtrent hundrede Aar ſenere blev Driften optagen af et Aktie- ſelſkab, ſom dog efter at have lidt Tab opgav den i 1744. Kort Tid efter kom det i Familien Fasmers Hcender, og forblev i flere Generationer i dennes Beſiddelſe. Mellem de induſtrielle Anlæg maa ogſaa henregnes Skomager-nes Barkemølle ved Møl1endal (ſmlgn. S. 324), hvor de malede den Bark, ſom de behøvede til ſine Garverier, der næſten alle laa ved det ſaakaldte Starvhus. Samtlige Skomagere vare nemlig tillige Garvere. Ved Møllendal laa der ogſaa Kommøller, ſom dreves af den der flydende Elv !). Ved Midten af det attende Aarhundrede, en Tid, der overhovedet var meget rig paa Projekter af denne Art, havde Bergens Stads- fyſikus I)r. mec1. Johan Gotfred Erichſen dannet et Interesſentſkab, der havde erholdt Privilegium paa i treti Aar at tilvirke Salpeter af Fiſkeaffald, ſom ſkulde erhverves fra alle Vert mellem Bergen og Vardøhus, og af Tang og Tare. Hovedanlcegget var iBergen, et ſtort langt Hus, hvori man opdyngede Gademøg, Tang, Fiſke- hoveder og bedcervet ſaltet Sild i ſtore Masſer, men uden at man deraf fik det forventede Salpeter. Planen, der i ſin Tid var ap- proberet af COIIS8’iull1 medieum, røg aldeles i Lyſet, og Interes- ſenterne fik kun Tab af ſine Jndſkud. Bygningen ſelv forfaldt, og en Del af dens Mure blev ſiden anvendt ſom Gjerde paa den ſøndre Side af Haven ved Dankert Krohns Stiftelſe2). !) I 1591 og 1604 blev det ogſaa tilladt at opføre Vejrmøller ved Bergen. - Norſke Rigsregiſtranter, I1I, 231 og lV, 77 flg. 2) Sagen og Foſs, Bergens Beſtrivelſe, S. 316 flg., med de der anførte Steder af Fogtmanns Reſkripter og Fabricius’s Reiſe nach Norwegen.