Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/431

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

419 Læster og en Besætning af 1,388 Mand. Men efter dette Aar ind- traf der en meget stærk Tilbagegang, idet Byen iKrigsaarene 1807–1814 ikke tabte mindre end 12 Skonnerter, 70 Galeaser, 56 Brigger og 15 tremastede Skibe. I de følgende Aar lægedes dog ogsaa disse Saar lidt efter lidt, og Bergen skabte sig igjen en ny og mere betydelig Handelsflaade, end den nogensinde tidligere havde havt1). Efter de tydske Skomageres Fordrivelse fra Bergen i det sex- tende Aarhundrede, var Dannelsen af en indfødt Stand af Haand- verkere for sørste Gang muliggjort. Sandsynligvis har de tydske Haandverkeres pludselige Bortrejse ikke været uden store Ubehagelig- heder; men der maa dog snart være fulgt andre ideres Sted, dels af indfødte Nordmænd, dels af indvandrede Tydskere, der vare villige til at slutte sig til det norske Samfund og erkjende dettes Love. Man har Opgaver over Antallet af Haandverkere til for- skjellige Tider i det attende Aarhundrede, der synes at være paa- lidelige 2). Ester disse vare følgende Haandverk repræsenterede af det største Antal Udøvere: Bagere (1722: 18, 1786: 25), Bødkere (1722: 28, 1786: 43), Guldsmede (1722: 15, 1776: 24, 1786: 16), Kobbersmede (1722: 6, 1786: 11), Malere (1722: 4, 1786: 11), Parykmagere (1722: 6, 1786: 18, derimod efter den første Opgave fra dette Aarhundrede, for 1821, kun tre), Skomagere (1722: 34, 1758: 65, 1786: 54), Strædere (1722: 43, 1786: 53), Snedkere (1722: 15, 1786: 14), Smede (1722: 17, 1786: 16), Tømmer- mænd (1758: 144, 1786: 120), Væoere (1722: 36, 1786: 12 –-i 1821 kun 4) o. s. v. Af industrielle Anlæg fandtes der gjennem det 17de og 18dc Aarhundrede i –og ved Bergen„kun et ubetydeligt Antal I Slutningen af det 16dc Aarhundrede forsøgte Tormøhlen at grund- lægge en storartet Manufakturvirksomhed paa det efter ham op- kaldte Møhlenpris; men denne kom dels ikke istand og blev dels af kort Var-ighed. Ligeledes forsøgtes der, som ovenfor (S. 385) omtalt, at faa Tugthus et indrettet til en Manufakturindretning, men ogsaa dette uden synderligt Held. Et Sukkerraffinaderi, der var i Gang fra 1750 og omtrent en tyve Aar fremover, blev drevet efter en temmelig storartet Maalestok, men vilde dog ikke gaa, da de leverede Varer vare daarltge og Priserne høje. Af længere Varig- - !) Sagen og Fofs, Bergens Beskrivelse, S. 302–304. A. Schwei- gaard, Norges Statistik, S. 129. Norske Samlinger,II,148flg. 2) Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 311, flg. M–