Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/431

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


419 Læſter og en Beſætning af 1,388 Mand. Men efter dette Aar ind- traf der en meget ſtærk Tilbagegang, idet Byen iKrigsaarene 1807–1814 ikke tabte mindre end 12 Skonnerter, 70 Galeaſer, 56 Brigger og 15 tremaſtede Skibe. I de følgende Aar lægedes dog ogſaa disſe Saar lidt efter lidt, og Bergen ſkabte ſig igjen en ny og mere betydelig Handelsflaade, end den nogenſinde tidligere havde havt1). Efter de tydſke Skomageres Fordrivelſe fra Bergen i det ſex- tende Aarhundrede, var Dannelſen af en indfødt Stand af Haand- verkere for ſørſte Gang muliggjort. Sandſynligvis har de tydſke Haandverkeres pludſelige Bortrejſe ikke været uden ſtore Ubehagelig- heder; men der maa dog ſnart være fulgt andre ideres Sted, dels af indfødte Nordmænd, dels af indvandrede Tydſkere, der vare villige til at ſlutte ſig til det norſke Samfund og erkjende dettes Love. Man har Opgaver over Antallet af Haandverkere til for- ſkjellige Tider i det attende Aarhundrede, der ſynes at være paa- lidelige 2). Eſter disſe vare følgende Haandverk repræſenterede af det ſtørſte Antal Udøvere: Bagere (1722: 18, 1786: 25), Bødkere (1722: 28, 1786: 43), Guldſmede (1722: 15, 1776: 24, 1786: 16), Kobberſmede (1722: 6, 1786: 11), Malere (1722: 4, 1786: 11), Parykmagere (1722: 6, 1786: 18, derimod efter den førſte Opgave fra dette Aarhundrede, for 1821, kun tre), Skomagere (1722: 34, 1758: 65, 1786: 54), Strædere (1722: 43, 1786: 53), Snedkere (1722: 15, 1786: 14), Smede (1722: 17, 1786: 16), Tømmer- mænd (1758: 144, 1786: 120), Væoere (1722: 36, 1786: 12 –-i 1821 kun 4) o. ſ. v. Af induſtrielle Anlæg fandtes der gjennem det 17de og 18dc Aarhundrede i –og ved Bergen„kun et ubetydeligt Antal I Slutningen af det 16dc Aarhundrede forſøgte Tormøhlen at grund- lægge en ſtorartet Manufakturvirkſomhed paa det efter ham op- kaldte Møhlenpris; men denne kom dels ikke iſtand og blev dels af kort Var-ighed. Ligeledes forſøgtes der, ſom ovenfor (S. 385) omtalt, at faa Tugthuſ et indrettet til en Manufakturindretning, men ogſaa dette uden ſynderligt Held. Et Sukkerraffinaderi, der var i Gang fra 1750 og omtrent en tyve Aar fremover, blev drevet efter en temmelig ſtorartet Maaleſtok, men vilde dog ikke gaa, da de leverede Varer vare daarltge og Priſerne høje. Af længere Varig- - !) Sagen og Fofs, Bergens Beſkrivelſe, S. 302–304. A. Schwei- gaard, Norges Statiſtik, S. 129. Norſke Samlinger,II,148flg. 2) Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 311, flg. M–