410 opgav sin liberale Handelspolitik og overlod det hele Finmarken i Hænderne paa tre kjøbenhavnske Kjøbmænd. Uagtet disse ille hellet synderlig længe beholdt sit Monopol, vedblev dog i den følgende Tid den sinmarkske Handel udelukkende at drives fra Kjøbenhavn, dels af det islandske Kompagni (1746– l759), dels for offentlig Regning (1740–1746 og 1759–1789), indtil den endelig fra 1789 blev fuldstændig frigiven I meget nær Forbindelse med den sin- markske Handel stode ogsaa de rige Laxesiskerier i Alten og Tanen, som i det syttende og attende Aarhundrede vare meget bekjendte, og i Regelen vare bortforpagtede af Regjeringen, deriblandt ogsaa til Bergensere Da i det attende Aarhundrede den grønlandske Handel atter blev gjenoptagen, blev Bergen ogsaa Stapelstad for denne !). Efterat Hans Egede havde indgivet en Forestilling i Anledning af denne Handel, blev det ved Reskript af 17 November 1719 paa- lagt Bergens Stiftamtmand at indhente Betænkninger fra Bergens Kjøbmænd, om de antoge, at den vilde kunne drives fra deres By med Fordel. Da Egede, som da boede i Bergen, efterat han af Interesse for Gru-nlændernes Omvendelse havde opgivet sit store Kald i Vaagen, med megen Iver arbejdede for Sagen, lykkedes det ogsaa i 1721 at istandbringe et grønlandsk Kompagni med en Kapitel af S–10,000 Rdl., for hvilket der senere hen under 5 Februar 1723 blev udfærdiget en Oktroj paa 25 Aar Dette bergensk-grønlandske Kompagni blev dog ikke gammelt. Allerede i 1727 blev saaledes Handelen paa Grønland dreven fra Bergen for kongelig Negning, ligesom ogsaa i 1728. I 1729 blev den der- imod henlagt til .skjøbenhavn, som siden bestandig vedblev at være denne Handels Stapelstad. For at skaffe Kompagniet de fornødne Midler, var det i 1723 bleven bestemt, at der skulde oprettes et Lotteri, som skulde bestaa af 1o0,o0o Lodder, hvert til 1 Ndl., og hvoraf 219 skulde bringe Gevinster. Stiftamtmænd og Amtmænd bleve et Slags Kommissionærer, der skulde samle Jnteressenter i Lotteriet. Imidlertid kom ikke Sagen derved i Gang, og uagtet det i 1725 endog blev befalet, at alle Indbyggere i begge Riger, -j “) Allerede i 1673 eller 1674 havde Iprgen Tor-mehlen udrustet et Skik-, der førtes af en Hollænder, for at gaa til Grpnland, hvilket bi a. medførte Træhuse, hvori Mandskabet kunde overvintre. Skibet blev imidlertid af en Kaper indbragt til Dilnkirchen, hvor Skipperen dede. H. Ggede, Det gamle Grønlands nye Perlustration (Kbhvn- 1741) S 18, og Grpnlands historiske Mindesmærker, Ill- 726 flg. –
