Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/402

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


390 Brede af 25. Den anſaaes i ſin Tid for at ſtaa fuldkommen ved Siden af Kjøbenhavns Toldbod og var i ethvert Fald en langt anſeligere Bygning end den, ſom ſenerehen blev opført i Kriſtiania. I Forbindelſe med Toldboden anlagdes ogſaa en ſærſkilt Told- havn, der blev oprenſet og uddybet paa en Maade, ſom anſaaes for at være ligeſaa henſigtsmæsſig ſom billig. Baade ved Gjenop- førelſen af Toldboden og ved Iſtandbringelſen af Toldbodhavnen indlagde Stiftamtmand Cieignon ſig atter ſtore Fortjeneſter. Begge Anlæg viſte ſig ogſaa i en lang Række af Aar fuldkommen tilſtræk- kelige for Behovet, ſaaledes at der førſt imod Aarhundredets Slut- ning blev Trang til en Udvidelſe af dem. Denne begyndte i 1798 ved en Udbygning paa Toldbodens ſøndre Side. Ved Toldboden anlagdes ogſaa efter 1756 en ny Almenning, Toldbod-Alm en- ningen, ſom i Overensſtemmelſe med de efter Branden i 1702 vedtagne Regler fik en Brede af 75 Alen. Ry kirken blev ligeledes fuldſtændig gjenopført efter Branden, idet man førſt begyndte med at nedrive de tilbageſtaaende Mure ſaavel af Kirken ſom af den dermed ſammenbyggede Preſtegaard, og derpaa udarbejdede en fuldſtændig Byggeplan. Efter denne blev Taarnet, ſom tidligere havde ſtaaet i den ſydlige Ende, nu opbygget i den veſtre; af den ældre Kirke blev kun den øſtre Fløj benyttet Til Arbejdet benyttedes ogſaa af de to bergenhuſiſke Re- gimenter L Tamburer og 36 Menige, ſom arbejdede derpaa i to Aar. Grundſtenen til Taarnet blev lagt 7 Juli 1758, hvorefter Kirken kunde indvies 23 November 1763. Udgifterne ved den hele Gjen- opførelſe beløb ſig til den betydelige Sum af 53,322 Rdl. 30 Sk. - foruden at Konſul Henrik Janſen Fasmer bekoſtede Stolenes Maling. Senere blev Kirken forſynet med et Orgel, der koſtede 6000 Rdl. og efter Muſikkyndiges Udtalelſer var det bedſte, ſom fandtes i Bergen. Kirken ſelv maa ogſaa have været ret ſmuk og have havt et paa en Gang ſolid og anſeligt Ydre. Den næſte Brand, ſom efter 1756 hjemſøgte Bergen, var den, ſom i 1771 lagde det hele Kvarter mellem Ryalmenningen og Mar- almenningen i Aſke. Ilden udbrød Kl. 31y, om Morgenen 2 April hos en Murmeſter, ſom boede i den ſenere ſaakaldte Skrivergaard (mellem Huſene 14–18 i 7de Rode), „midt udi Hjertet af Byen og Kjernen af dens Beboere“. Det heder herom i en offieiel Be- retning !): „Begyndte med en forſkrækkelig Lue næſt ved Wollert “)– Findes i Rigsarkivet (Rentekammerets .Journalſager).