Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


W ſktbene. Han ſlap ſaaledes uſkadt bort og forekommer atter ſenere i Vorgerkrigenes Hiſtorie, ſom en af Stiftetne for Kuvlungernes Parti Efter dette Hoevntog omkring i Hørdafylke, ſom blev foretaget med mindre Fartøjer og neppe kan have medtaget lang Ttd, blev Sverre ikke længe i Bergen Det førſte Angreb havde tilſtrækkelig viſt ham, hvad han kunde vente, hvis han blev liggende uvirkſom, og det ſtemte heller ikke med hans ſædvanlige Fremgangsmaade at lade Modparten faa Tid til at overrumple ham, hvorfor han nu beſtemte ſig til ſnareſt muligt at forekomme Kong Magnus idennes Angrebsplaner ved at opſøge ham i Vtken, hvor han førſt kunde ventes, naar han om Vaaren kom tilbage fra Danmark, hvor han havde tilbragt den hele Vinter. I de førſte Dage af April forlod Sverre Vergen, men maatte, –da han efterat vare kommen til Hval- øerne, uventet ſtødte paa ſin Fiende med en overlegen Flaade, vende om og i ſtørſte Haſt ſøge tilbage til Vergen, hvorhen han kom efter kun ſex Ugers Fravcer. Magnus benyttede den førſte Tid til en Rundrejſe i Viken, hvor han ſamlede ſig en betydelig Styrke, og ſatte derpaa efter Sverre for endnu en Gang at prøve Vaaben- lykken mod denne. Sverre laa imidlertid i Vergen, hvor hans Folk udhvilede ſig efter den hurtige Rejſe fra Viken; men hans Skibe laa fuldt udruſtede og ſejlfcerdige ved Vryggerne for i paa- kommende Tilfælde ſtrax at kunne være ved Haanden,– ligeſom han ogſaa lod den ſtørſte Del af ſine Folk ſove ombord. Han forſtod, at det ikke vilde vare laenge, forinden han fik høre fra ſin Fiende, hvilket da ogſaa meget ſnart ſkede. Trefoldigheds Søndag, ſom i dette Aar, 1181, indtraf paa den 31te Maj, var Kong Sverre ſtaaet tidlig op og førſt gaaet op til den paa Højden ovenfor Vyen, paa de ſaakaldte Vakker liggende Olafskirke og derfra til ſine Vagtmcend. Det blev da bemoerket, at en Skude kom roende forbi Nordnes ind paa Vaagen og lagde til ved Holmen, hvorfra Folkene ſtrax løb op efter. Kongen gik ned for at møde dem og ſaa ſtrax, at det var hans egne Udkigs- mcend; disſe fortalte ham, at de havde ſeet den ſiendtlige Flaade komme ſejlende ſøndenfra over Hardſjøen (Korsfjorden), og at der var henimod ſirti Sktbe. Kongen lod ſtrax kalde paa ſin Lurſveud og bad ham blceſe, da han, ſom han ſagde, fandt, at Fienderne vare konme dem vel noer. Selv gik han ombord paa ſit Skib og lod ro ud paa Vaagen, efterfulgt af ſin hele Flaade. Han fortalte da ſine Mcend, at Magnus kom ſejlende med ſine Skibe,„ over treti i Tallet, og at de imod dem ikke havde at ſætte mere end 16, og C