Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/396

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


384 en Bygning af Tømmer. I denne Stiftelſe ſkal der efter Beſtem- melſerne underholdes ſexten „gamle, reputerlige og gudfrygtige Folk af begge Kjøn“. En Del af dens Formue ſkriver ſig fra en Mand, hvis Navn er udødeliggjort ved en anden lignende Stiftelſe, Dan- kert Krohns Stiftelſe. Denne blev allerede grundlagt 1789 i Stifterens levende Live, og blev da beſtemt til fjorten gamle Folk, foruden hvilke der ogſaa ſkulde være fire Exſpektanter. Lige ved disſe to Stiftelſer ligger den rigeſte og meſt bekjendte af alle de milde Stiftelſer i Bergen, det gamle St. I ø r g en s H o ſpital for Spedalſke, ſom førſte Gang omtales i et Teſta- mente af 1475 og i 1545 blev ſkjænket alt det Gods, ſom tidligere havde tilhørt Kloſteret paa Sælø. Efterat dette er bleven ſolgt, er Stiftelſen kommen i Beſiddelſe af en meget betydelig Kapital- formue, der ved Udgangen af 1873 var ſtegen til 129,718 Spd. Hospitalet brændte i 1702 tilligemed den dertil hørende Kirke og blev atter, ligeſom tidligere gjenopføtt af Tømmer. Fra 1749 blev denne Kirke tillige Sognekirke for Aarſtad Sogn. Paa denne Kant af Byen ligger ogſaa den ſaakaldte Marke- kirkegaard, lige ved Enkefattighuſet. Den blev indrettet i An- ledning af den i 1629 grasſerende Peſt, da den ved Indvielſen fik Navn af St. .Iaeobi ma„jori8 et Ininori8 Kirkegaard. Op- rindelig benyttedes den til Begravelſe af alle de norſke Sognes Fattige, men gik efter Indrettelſen af St. Pauls og St. Martins Kirkegaarde over til alene at benyttes af Domkirkens Menighed. I 1654 blev der paa den indviet en liden Trækirke, der ſik Navn af St. Mikaels Kirke og blev anvendt til Kapel ved Begra- velſer. Efterat have ſtaaet i omtrent hundrede Aar, forfaldt den aldeles, og blev derefter nedtagen, medens Kirkegaarden vedblev at være i Brug. Den i Nærheden af Markekirkegaarden liggende Stadsport blev ikke ødelagt af Brandeni I702 og undergik ſaaledes i den An- ledning ikke nogen Forandring. Sin væſentligſte Betydning havde den ſom det Sted, hvor Akciſ en af de til Byen landværts indførte Barer maatte betales. Formodentlig har den der ſtationerede Vagt havt ſine Værelſer ovenpaa i de ſamme Rum, der nu afgive Lokaler til Stiftets og Byens Arkivek. Heller ikke blev Tugthuſet lagt i Ruiner Dette ſkal være grundlagt i 1646 og beſkrives af Edvard Edvardsſøn ſom „et ſtort, vidt og firkantet Hns, paa alle Sider indelukt, med Kjældere, Kirke og Lofter og midt paa en vid Borgegaard.“ Oprindelig var denne Stiftelſe, ligeſom de tilſvarende, der fandtes i de øvrige Stifts-