384 en Bygning af Tømmer. I denne Stiftelse skal der efter Bestem- melserne underholdes sexten „gamle, reputerlige og gudfrygtige Folk af begge Kjøn“. En Del af dens Formue skriver sig fra en Mand, hvis Navn er udødeliggjort ved en anden lignende Stiftelse, Dan- kert Krohns Stiftelse. Denne blev allerede grundlagt 1789 i Stifterens levende Live, og blev da bestemt til fjorten gamle Folk, foruden hvilke der ogsaa skulde være fire Exspektanter. Lige ved disse to Stiftelser ligger den rigeste og mest bekjendte af alle de milde Stiftelser i Bergen, det gamle St. I ø r g en s H o spital for Spedalske, som første Gang omtales i et Testa- mente af 1475 og i 1545 blev skjænket alt det Gods, som tidligere havde tilhørt Klosteret paa Sælø. Efterat dette er bleven solgt, er Stiftelsen kommen i Besiddelse af en meget betydelig Kapital- formue, der ved Udgangen af 1873 var stegen til 129,718 Spd. Hospitalet brændte i 1702 tilligemed den dertil hørende Kirke og blev atter, ligesom tidligere gjenopføtt af Tømmer. Fra 1749 blev denne Kirke tillige Sognekirke for Aarstad Sogn. Paa denne Kant af Byen ligger ogsaa den saakaldte Marke- kirkegaard, lige ved Enkefattighuset. Den blev indrettet i An- ledning af den i 1629 grasserende Pest, da den ved Indvielsen fik Navn af St. .Iaeobi ma„jori8 et Ininori8 Kirkegaard. Op- rindelig benyttedes den til Begravelse af alle de norske Sognes Fattige, men gik efter Indrettelsen af St. Pauls og St. Martins Kirkegaarde over til alene at benyttes af Domkirkens Menighed. I 1654 blev der paa den indviet en liden Trækirke, der sik Navn af St. Mikaels Kirke og blev anvendt til Kapel ved Begra- velser. Efterat have staaet i omtrent hundrede Aar, forfaldt den aldeles, og blev derefter nedtagen, medens Kirkegaarden vedblev at være i Brug. Den i Nærheden af Markekirkegaarden liggende Stadsport blev ikke ødelagt af Brandeni I702 og undergik saaledes i den An- ledning ikke nogen Forandring. Sin væsentligste Betydning havde den som det Sted, hvor Akcis en af de til Byen landværts indførte Barer maatte betales. Formodentlig har den der stationerede Vagt havt sine Værelser ovenpaa i de samme Rum, der nu afgive Lokaler til Stiftets og Byens Arkivek. Heller ikke blev Tugthuset lagt i Ruiner Dette skal være grundlagt i 1646 og beskrives af Edvard Edvardssøn som „et stort, vidt og firkantet Hns, paa alle Sider indelukt, med Kjældere, Kirke og Lofter og midt paa en vid Borgegaard.“ Oprindelig var denne Stiftelse, ligesom de tilsvarende, der fandtes i de øvrige Stifts-
