Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/382

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

370 Kugler, som minde derom. Dog skal der af Byens Indbyggere ikke være dræbt mere end otte Mennesker, og kun tre eller fire vare blevne saarede. Hollænderne roses meget for sin fortrinlige Mod- stand, som de tappert fortsatte, uagtet flere af deres Skibe skulle være blevne slemt medtagne. Dog synes dette ikke at have været af Betydning ved Siden af den Skade, som Englænderne havde lidt, og som foranledigede disse til at afbryde Kampen efter halv- fjerde Times Forløb. Tiddiman tog da paa sit Tilbagetog Vejen ud gjennem Hjeltefjorden og kastede der sine Døde overbord; mellem de faldne var ogsaa den Montague, som den foregaaende Nat havde ført Underhandlingerne med Ahlefeld. Det fortælles i en af de samtidige Beretninger, at det var Regnvejr, saalænge Kampen varede, men at der strax blev godt Vejr og Solskin, saasnart Fienden var fejlet bort. Paa norsk Side havde man i det hele ikke lidt meget. Hvor mange af Fæstningens Besætning der faldt under Slaget, vides ikke; men Tallet har dog neppe været synderlig stort I en engelsk Beretning paastaaes det, at man havde for- stærket sig med hollandske Sømænd, som tildels betjente Kanonerne; og det synes ogsaa, som om dette ialfald for en Del medfører Sandhed, da der omtales „l)ollandske Konstabler“ paa Fæstningen Der blev paa denne under Slaget forbrugt 80 Centner Krud, 5,250 Musketkugler, 1,o17 Kanonkugler fra G til 18 Pund og 74 Sælke med Jernskrot til Kardætsker!). Den engelske Flaade sejlede foreløbig ikke længere bort end til Herlø, hvor der atter aabnedes Underhandlinger mellem Tiddiman og Ahlefeld, saasnart den sidste havde modtaget de Qrdrer, hvor- paa han tidligere havde ventet. Under disse nye Forhandlinger, der ogsaa tildels førtes ved Jens Toller, gik Ahlefeld meget vidt i sine Indrømmelser lige overfor Englænderne og havde endog selv en Nat en hemmelig Sammenkomst med Sir Thomas Clifford, der nu optraadte som den engelske Underhandler. Der blev derved sluttet en formelig Aftale om, at Englænderne atter skulde gjøre et Angreb paa de hollandske Skibe og sætte sig i Besiddelse af disse, uden at der blev gjort nogen Modstand fra Bergenhus, paa Be- tingelse af, at Frederik 11l skulde faa Halvdelen af de erobrede Skibe Imidlertid opgav Tiddiman af en eller anden Grund alle -–-j:–....–.:..–:–- 8) Oplysninger om Slaget findes i N. Nicolayfens Norske Magazin, 1l, 224–226, men fornemlig i P W–. Beckers Samlinger tilD–In- marks Historia Il, 452–-473. Smlgn. O. Rygh i Illustreret Nyhedsblad 1859, Skr. L flg.