Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/378

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


366 (1586–1589), Peder Thott (1589–-1596), Laurits .Kruſe (1596– 1606), Nils Vind (16o6–1615), Knud Urne (1615–1619), Knud Gyldenſtjerne (1619–1627), Oluf Parsberg (1627–1629), Jens Inel (1629–1633), Jens Bjelke (1633–1641), Henrik Thott (1641–1648) og Ove Bjelke (1648–1663). I den ſidſtes Embeds- tid indtraf de vigtige Begivenheder i 1660, ſom fremkaldte Regjer- ingsformens Forandring og derigjennem medſørte, ſom en aldeles nødvendig Følge, en fuldſtændig Omdannelſe af hele den norſke Adminiſtration. I den ſamme Tid ſtyredes Bergens Stiſt af følgende Super- intendenter eller Biſloper, ſom de da efterhaanden igjen begyndte at kaldes: Gjeble Pedersſøn († 1557), Jens Sljelderup († 1582), Anders Foſs (1583, † 1606), Anders Mikkelsſøn Buck eller Kol- ding (1608, † 1615), Nils Paafte (1616, f 1636), Ludvig Munthe (1636, † 1649) og Jens Sl“jelderup (1649, f 1665). Ligeledes var der til ſamme Tid følgende Lagmand over Bergen og Gula- thing: Mats Størsſøn (–1569), Axel Ftederiksføn Fridag (1569–- 1585), Paul Helgesſøn (1585–1603 ell. 1604), Jakob Iørgens- ſøn (1604–1610), Hans Glad (1610–1631 ell. 1632), Peder Nilsſøn Navn (1632–1641), Jakob Hansſøn (1641–1652), Hans Hansſøn Smith (eller efterat han var adlet) Lilltenſtiold (1652– 1665 ell. 16o6). III– Med Aaret 1660 aabnes i Norges Hiſtorie et nyt og betyd- ningsfuldt Aſſnit, idet da den Udvikling tog ſin Begyndelſe, ſom aſſluttedes ved Begivenhederne i 1814. Statsforfatningens Om- dannelſe blev af en gjennemgribende Betydning for det hele Land, ſornemlig derigjennem, at den ſtillede Norge paa den ſamme Fod ſom Danmark og aabnede det en ſtørre Adgang, end det hidtil havde havt, til at udvikle ſine Hjcelpetilder. Forſaavidt havde den ogſaa Betydning for den By, ſom paa denne Tid var Rigets førſte,