366 (1586–1589), Peder Thott (1589–-1596), Laurits .Kruse (1596– 1606), Nils Vind (16o6–1615), Knud Urne (1615–1619), Knud Gyldenstjerne (1619–1627), Oluf Parsberg (1627–1629), Jens Inel (1629–1633), Jens Bjelke (1633–1641), Henrik Thott (1641–1648) og Ove Bjelke (1648–1663). I den sidstes Embeds- tid indtraf de vigtige Begivenheder i 1660, som fremkaldte Regjer- ingsformens Forandring og derigjennem medsørte, som en aldeles nødvendig Følge, en fuldstændig Omdannelse af hele den norske Administration. I den samme Tid styredes Bergens Stist af følgende Super- intendenter eller Bisloper, som de da efterhaanden igjen begyndte at kaldes: Gjeble Pederssøn († 1557), Jens Sljelderup († 1582), Anders Foss (1583, † 1606), Anders Mikkelssøn Buck eller Kol- ding (1608, † 1615), Nils Paafte (1616, f 1636), Ludvig Munthe (1636, † 1649) og Jens Sl“jelderup (1649, f 1665). Ligeledes var der til samme Tid følgende Lagmand over Bergen og Gula- thing: Mats Størssøn (–1569), Axel Ftederiksføn Fridag (1569–- 1585), Paul Helgessøn (1585–1603 ell. 1604), Jakob Iørgens- søn (1604–1610), Hans Glad (1610–1631 ell. 1632), Peder Nilssøn Navn (1632–1641), Jakob Hanssøn (1641–1652), Hans Hanssøn Smith (eller efterat han var adlet) Lilltenstiold (1652– 1665 ell. 16o6). III– Med Aaret 1660 aabnes i Norges Historie et nyt og betyd- ningsfuldt Assnit, idet da den Udvikling tog sin Begyndelse, som assluttedes ved Begivenhederne i 1814. Statsforfatningens Om- dannelse blev af en gjennemgribende Betydning for det hele Land, sornemlig derigjennem, at den stillede Norge paa den samme Fod som Danmark og aabnede det en større Adgang, end det hidtil havde havt, til at udvikle sine Hjcelpetilder. Forsaavidt havde den ogsaa Betydning for den By, som paa denne Tid var Rigets første,
