365 „ Ildebrande Ved Siden deraf blev Byen ogsaa oftere hcerjet af ødelæggende Pestepidemier. En saadan var den, som i 1566 til 1567 hjemsøgte Byen. I 1600 var der en lignende, der i den norske Bydel bortrev omtrent 30o0 Mennesker-, paa .Kontoret der- imod kun 164. I 1618 bortrev en anden Pest 3,719 Mennesker i den norske Bydel og paa Kontoret noget over 25o. I 1629 bort- rev Pesten i den norske Del af Byen 3,088, paa Kontoret 87 Men- nesker, og i 1637 døde der over 2,5oo Mennesker af Pest og Børne- kopper. Der er imidlertid intet, som tyder paa, at disse Epidemier, der maaske hver have bortrevet mindst en Fjerdedel af den hele Folkemcengde, have øvet varige Følger paa Byens fortsatte Udvikling Krigsurolighederne i det syttende Aarhundrede øvede ingen synd- erlig Indflydelse paa Bergen, hvorimod Byens Handel, som om- talt, led betydeligt af de da meget almindelige Sørøverier og Kaper- ier. Ved flere Lejligheder toge Soldater fra Bergens Landdistriktet Del i de samtidige Krigsbegioenheder, idet det først i 1628 op- rettede Bergenhusiske Regiment oftere maatte afgive Afdelinger til Tjeneste paa Krigsskuepladsen. Saaledes deltog det hele Regiment i 1658 i den Ex-pedition, der endte med Gjenerobringen af Thrond- hjems By og Lehn 1). Efter Valkendorfs Tid havde følgende danske og norske Adels- mænd BergenhusiForlehning: først Erik Rosenkrans, der fik Lehnet 1560, derefter Mats Skeel, der havde Lehnet fra 1568 til 157l, saa Vincents Iuel (1571–1574), Hans Pederssøn Basse eller Litle (1574–1578), Hans Lindenow (1578–1586), Nils Bildt s) J den nærmeste Tid efter Suoercenitetens Indførelse synes Bergen at have været adstillig plaget af en hidtil ukjendt Byrde, Indkoartering. J en Skrivelse af 8Decbr. 1662 androg saaledes Borgermestere og Raad for Statholderen om, at de maatte forskaanes for det fortsatte Underhold af det Kompagni Ryttere, som da var sorlagt derhen. Dette kom til Bergen i to Afdelingen en i Maj og en i Iuni, og havde indtil Aarets Udgang kostet Borgerne den paa den Tid meget betydelige Sum af 2,130 Rdl. 2 Mjt. I Begyndelsen havde Borgerne ogsaa vist sig me- get uvil1ige til at modtage denne Jndkvartering, idet de paastode, at de efter det sidste Skattebrev skulde vare befriede hersor, og derhos undfkyldte sig med „ubekvemme, snevre Husvoerelse, Ildssare, Dyrtid og andre flere Inkommoditeter“. J de følgende Aar, da gjerne en Del af Garnisonen var indkvarteret hos Borgerne, forefaldt der i denne An- ledning temmelig hyppige Rivninger mellem Magistraten og Komman- danten. J 166’7 gav for øvrigt Statholderen, Ulrik Frederik Gyldenløve, Magistraten Medhold ved en saadan Lejlighed (Dokumenter i Stat- holderskabets Arkiv i Rigsarlivet.)
