Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/377

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


365 „ Ildebrande Ved Siden deraf blev Byen ogſaa oftere hcerjet af ødelæggende Peſtepidemier. En ſaadan var den, ſom i 1566 til 1567 hjemſøgte Byen. I 1600 var der en lignende, der i den norſke Bydel bortrev omtrent 30o0 Menneſker-, paa .Kontoret der- imod kun 164. I 1618 bortrev en anden Peſt 3,719 Menneſker i den norſke Bydel og paa Kontoret noget over 25o. I 1629 bort- rev Peſten i den norſke Del af Byen 3,088, paa Kontoret 87 Men- neſker, og i 1637 døde der over 2,5oo Menneſker af Peſt og Børne- kopper. Der er imidlertid intet, ſom tyder paa, at disſe Epidemier, der maaſke hver have bortrevet mindſt en Fjerdedel af den hele Folkemcengde, have øvet varige Følger paa Byens fortſatte Udvikling Krigsurolighederne i det ſyttende Aarhundrede øvede ingen ſynd- erlig Indflydelſe paa Bergen, hvorimod Byens Handel, ſom om- talt, led betydeligt af de da meget almindelige Sørøverier og Kaper- ier. Ved flere Lejligheder toge Soldater fra Bergens Landdiſtriktet Del i de ſamtidige Krigsbegioenheder, idet det førſt i 1628 op- rettede Bergenhuſiſke Regiment oftere maatte afgive Afdelinger til Tjeneſte paa Krigsſkuepladſen. Saaledes deltog det hele Regiment i 1658 i den Ex-pedition, der endte med Gjenerobringen af Thrond- hjems By og Lehn 1). Efter Valkendorfs Tid havde følgende danſke og norſke Adels- mænd BergenhusiForlehning: førſt Erik Roſenkrans, der fik Lehnet 1560, derefter Mats Skeel, der havde Lehnet fra 1568 til 157l, ſaa Vincents Iuel (1571–1574), Hans Pedersſøn Basſe eller Litle (1574–1578), Hans Lindenow (1578–1586), Nils Bildt s) J den nærmeſte Tid efter Suoercenitetens Indførelſe ſynes Bergen at have været adſtillig plaget af en hidtil ukjendt Byrde, Indkoartering. J en Skrivelſe af 8Decbr. 1662 androg ſaaledes Borgermeſtere og Raad for Statholderen om, at de maatte forſkaanes for det fortſatte Underhold af det Kompagni Ryttere, ſom da var ſorlagt derhen. Dette kom til Bergen i to Afdelingen en i Maj og en i Iuni, og havde indtil Aarets Udgang koſtet Borgerne den paa den Tid meget betydelige Sum af 2,130 Rdl. 2 Mjt. I Begyndelſen havde Borgerne ogſaa viſt ſig me- get uvil1ige til at modtage denne Jndkvartering, idet de paaſtode, at de efter det ſidſte Skattebrev ſkulde vare befriede herſor, og derhos undfkyldte ſig med „ubekvemme, ſnevre Husvoerelſe, Ildsſare, Dyrtid og andre flere Inkommoditeter“. J de følgende Aar, da gjerne en Del af Garniſonen var indkvarteret hos Borgerne, forefaldt der i denne An- ledning temmelig hyppige Rivninger mellem Magiſtraten og Komman- danten. J 166’7 gav for øvrigt Statholderen, Ulrik Frederik Gyldenløve, Magiſtraten Medhold ved en ſaadan Lejlighed (Dokumenter i Stat- holderſkabets Arkiv i Rigsarlivet.)