Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/371

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


359 Ved Siden af Hollænderne beſøgte ogſaa mange engelſke og ſkotſke Kjøbmænd Bergen. Navnlig var Byens Forbindelſe med de ſkotſke Kyſtſtæder meget livlig. Denne bragte ogſaa Bergen et Par celebre Beſøg, førſt af Bothwell, da denne i 1567 flygtede fra Skotland og blev indbragt til Bergen. Omtrent otti Aar ſenere, i 1646, kom en anden fornem Skotlænder, Markien af Montroſe, ſom Flygtning til Bergen, hvor han opholdt ſig i fem Dage (10–15 Septbr.) og rejſte derefter over Ktiſtiania til Danmark. Handelen med England og Skotland har formodentlig for en Del ogſaa været dreven med norſke Skibe; ialfald havde det Skib, hvormed Montroſe kom over, en norſk (eller danſk?) Ejer Sandſynligvis vare dog disſe Skibe for det meſte mindre. Af ſtørſt Betydning ſynes de norſke Skibes ſelvſtændige Del- tagelſe at have været i Handelen paa Spanien og Frankrige, der ogſaa i Almindelighed ſysſelſatte meget ſtørre Fartøjer end Farten paa de nærmereliggende Lande ved Nordſøen og Øſterſøen. Uagtet denne Handel, der neppe kan være dreven i nogen ſtørre Maaleſtok før efter 1600, i hele det ſyttende Aarhundrede led meget- under de Sørøverier, ſom da dreves i en betydelig Udſtrækning af tyrkiſke Kapere fra Algier, af ſpanſke fra Dünkirchen o. fl. a., ſynes den dog ſtadig at have været i Fremgang. J 1639 nævnes der ſaaledes to ſvære Skibe, ſom hjemmehørende i Bergen, der begge bleve tagne af ſpanſke Kapere, „Den hvide Falk“ paa 200 Læſter og „Den norſke Bjelke“ paa 170 Læſter 1) J 1635 blev der af Tyrkerne taget et armeret bergenſk Skib, paa hvilket der var en Be- ſætning af ſexten Mand, og i det hele taget ſynes ved denne Tid ikke faa ſaadanne Skibe at have hørt hjemme i Bergen. Dette viſer, at det indfødte Borgerſkab nu var kommet til en ganſke anden Velſtand end tidligere. Fornemlig var det Salt, ſom blev bragt hjem fra Spanien og det ſydlige Frankrige, og ſom ſandt Anvend- elſe ved Fiſkerierne;2) men ved Siden deraf kom der ogſaa ad denne -j “) Oplysninger om disſe Skibe ſindes i en Skrivelſe fra Jens Bjelke af 30 April 1639 i Rigsarkivets hiſtoriſk-kronologiſke Samling. Jens Bjelke ejede en Fjerdepart i det ene og en Ottendepart i det andet. 2) I det ældre Statholderſkabs Arkiv (i Rigsarkivet) findes en Afſkrift af en Skrivelſe fra Bergens Borgermeſtere og Raad til Statholderen i An- ledning af det Tilbud, ſom Kriſtian IV i 1641 havde ladet gjøre ſine Underſaatter om mod Betaling at overdrage dem et Parti Salt, ſom de ſelv maatte hente med egne Skibe iSpanien. Bergenſerne ſyntes rigtig- nok, at det ikke ligefrem gik an at afſlaa et ſaadant Tilbud, naar det kom fra Kongen; men det er dog tiltrods for deres Forſikringer om ſin Billig-