358 var udvidet til Tiden fra første aabne Vande om Vaaren til Kors- messe om Høsten, saaledes at de tillige kunde have tre eller fire Kjøbmænd liggende i Bergen Vinteren over for at passe paa deres efterladte Varer. Uagtet ialfald Amsterdam i 1596 havde erholdt For-nyelse af sine gamle Rettigheder, blev dog denne Tilladelse ikke længe i .lkraft, idet man bl. a. i 1607 forbød Hollænderne at handle i Bergen i Tiden udenfor de to Korsmesser. Men dette var dog ikke nok til at stanse alle Forsøg fra Hollændernes Side, hvilket snart fremkaldte Rivninger med de indfødte Borgere, saavelsom med Kontoret. Ligesom en Gang Bergens norske Indbyggere havde kjæmpet for at modarbejde de tydske Vintersidderes Handel, sloge nu begge Parter sig sammen for at udestænge de fælles Medbejlere og foranledigede i 1635 Nedsættelsen af en kgl. Kommission, med Lehnsherren Jens Bjelke i Spidsen, for at undersøge og afgjøre Tvisten. Da Sagen var- bleven nærmere undetføgt, lød Kommis- sionens Kjendelse ingenlunde til Borgerskabets og Kontorets Fordel, idet den stadfæstede Privilegiet af 1507, men dog forbød al Handel af de Hollændere, som bleve i Bergen Vinteren over, og derhos aabnede Borgermestere og Raad Anledning til at paase, at de nøj- agtig overholdt de gjældende Bestemmelser med Hensyn til Vinter- handelen. De hollandske Handelsmænd, som kom til Bergen, deltes i to Klasser, Nykommere og Skotser (formodentlig oprindelig Schootsen), hvilke sidste hyppig sammensiilles med de frisiske Søfolk, der især maa have hørt hjemme iOstfriesland. Nykommerne ansaaes i Regelen for at være „fornemme Folks Børn udi Holland“, hvorved vel nærmest har været ment, at de tilhørte den velstaaende Borgerstand, medens Skotserne regnedes for at være „gemene Folk“. De med- bragte gjerne allehaande Kramvarer, som de efter de gamle Lovbud kun skulde have Tilladelse til at udsælge fra det Skib, hvormed de vare komne, eller paa Torvet, men som de paa egen Haand solgte, hvor de kunde komme til. Derhos havde de ogsaa tiltaget sig Ret til at oplægge sine Varer i Pakhuse, hvilket Bergenserne kun nødig faa; men da de i 1633 klagede derover, havde dette ikke den til- sigtede Virkning, idet det ved et Kongebrev af 27 Marts 1634 blev bestemt, at baade Skotser og Friser skulde have Ret til at op- lægge sine Varer i Pakhus, naar de ikke ellers krænkede Bergens Privilegier !) “) En mere udførlig Fremstilling af disse Forhold findes hos Yngv. Viel- sen, Jens Bjelke til Østraat, S. L93–299.
