Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/370

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


358 var udvidet til Tiden fra førſte aabne Vande om Vaaren til Kors- mesſe om Høſten, ſaaledes at de tillige kunde have tre eller fire Kjøbmænd liggende i Bergen Vinteren over for at pasſe paa deres efterladte Varer. Uagtet ialfald Amſterdam i 1596 havde erholdt For-nyelſe af ſine gamle Rettigheder, blev dog denne Tilladelſe ikke længe i .lkraft, idet man bl. a. i 1607 forbød Hollænderne at handle i Bergen i Tiden udenfor de to Korsmesſer. Men dette var dog ikke nok til at ſtanſe alle Forſøg fra Hollændernes Side, hvilket ſnart fremkaldte Rivninger med de indfødte Borgere, ſaavelſom med Kontoret. Ligeſom en Gang Bergens norſke Indbyggere havde kjæmpet for at modarbejde de tydſke Vinterſidderes Handel, ſloge nu begge Parter ſig ſammen for at udeſtænge de fælles Medbejlere og foranledigede i 1635 Nedſættelſen af en kgl. Kommisſion, med Lehnsherren Jens Bjelke i Spidſen, for at underſøge og afgjøre Tviſten. Da Sagen var- bleven nærmere undetføgt, lød Kommis- ſionens Kjendelſe ingenlunde til Borgerſkabets og Kontorets Fordel, idet den ſtadfæſtede Privilegiet af 1507, men dog forbød al Handel af de Hollændere, ſom bleve i Bergen Vinteren over, og derhos aabnede Borgermeſtere og Raad Anledning til at paaſe, at de nøj- agtig overholdt de gjældende Beſtemmelſer med Henſyn til Vinter- handelen. De hollandſke Handelsmænd, ſom kom til Bergen, deltes i to Klasſer, Nykommere og Skotſer (formodentlig oprindelig Schootſen), hvilke ſidſte hyppig ſammenſiilles med de friſiſke Søfolk, der iſær maa have hørt hjemme iOſtfriesland. Nykommerne anſaaes i Regelen for at være „fornemme Folks Børn udi Holland“, hvorved vel nærmeſt har været ment, at de tilhørte den velſtaaende Borgerſtand, medens Skotſerne regnedes for at være „gemene Folk“. De med- bragte gjerne allehaande Kramvarer, ſom de efter de gamle Lovbud kun ſkulde have Tilladelſe til at udſælge fra det Skib, hvormed de vare komne, eller paa Torvet, men ſom de paa egen Haand ſolgte, hvor de kunde komme til. Derhos havde de ogſaa tiltaget ſig Ret til at oplægge ſine Varer i Pakhuſe, hvilket Bergenſerne kun nødig faa; men da de i 1633 klagede derover, havde dette ikke den til- ſigtede Virkning, idet det ved et Kongebrev af 27 Marts 1634 blev beſtemt, at baade Skotſer og Friſer ſkulde have Ret til at op- lægge ſine Varer i Pakhus, naar de ikke ellers krænkede Bergens Privilegier !) “) En mere udførlig Fremſtilling af disſe Forhold findes hos Yngv. Viel- ſen, Jens Bjelke til Øſtraat, S. L93–299.