Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/363

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


351 denne Anledning blev der ogſaa optaget en ſærſkilt Beſtemmelſe i den Reces, der blev given i Oslo 1580 af de kgl. Kommisſarier, ſom da vare opſendte til Norge, hvorefter Handelen paa de thrond- hjemſke Lehn ſkulde være forbeholdt Throndhjems Borgere alene, ligeſom Bergen ſkulde have en lignende Gneret paa de bergenſke Lehn (til og med Søndmøre), medens begge Parter ſkulde være fælles om Nordland og Finmarken. Dette forhindrede dog ikke, at Bergenſerne ogſaa ſenere gjorde lignende Forſøg paa at optage Konkurranſen med de throndhjemſke Borgere paa det Felt, ſom disſe vilde have ſig alene forbeholdt. Dette er ſandſynligvis iſær ſkeet gjennem de ſaakaldte tidlig- gere, d. v. ſ. Borgere, ſom droge ud iLanddiſtrikterne og der ſloge ſig ned for at drive Handel, men paa ſamme Tid bevarede ſin op- rindelige Borgerret i den Stad, hvor de oprindelig hørte hjemme. Der-igjennem blev der rundt om i Bergens og Throndhjems Stifter ſpredt en Mængde Filialer af det bergenſke-tildels ogſaa thrond- hjemſke – Borgerſkab, ſom i flere Henſeender frembyde en ſtærk Lighed med Nutidens Landhandlere, paa det nær, at de vare ganſke anderledes knyttede til den Stad, hvor de egentlig hørte hjemme. Dette Forhold havde allerede fremkaldt en Beſtemmelſe i den Reces, ſom blev udfærdiget i Throndhjem 1578, og i 1580 blev en lign- ende ogſaa indtaget i den da i Oslo udgivne Reces Henſigten dermed var tildels at forebygge, at Folk, ſom ikke havde Borgerret i Bergen, ſkulde ſnige ſig ind ſom Udliggere; af den Grund blev det nu beſtemt, at alle Bergens Borgere i Overensſtemmelſe med Byloven enten perſonlig eller ved Fuldmægtige ſkulde være tilſtede i Byen ved det Møde, ſom afholdtes paa Thomasdagen, hvor Borgermeſtere og Raad i de kongelige Embedsmænds Nærværelſe ſkulde optage en Fortegnelſe, forat man efter denne kunde have en nøjagtig Opgave over, hvem der var Borgere og hvem ikke. Der- hos blev der ved den ſamme Lejlighed fattet en Beſtemmelſe om den Tid, hvori det ſkulde være de bergenſke og throndhjemſke Borg- ere tilladt „at ligge her udi Lehnene, hos Bønderne at handle, vandle og ljøbſlaa og andet, ſom de dennem bedſt kunde have,“ ſaa- ledes,„at Borgerne ſkulde kunne drage ud i Lehnene til Mariæ Be- budelſes Dag og atter være tilbage til Pintſedag, hvorefter de ſkulde blive i Byen til Vor Frues Dag om Høſten (8de September), da de kunde fare ud at kjøbe Slagtefæ i Tiden indtil Mortensdag. Denne Regel gjaldt dog ikke for Nordland, hvor det paa Grund af Diſtriktets ſtore Afſtand ſaavel fra Bergen ſom fra Throndhjem vilde været aldeles umuligt at gjennemføre en ſaadan Beſtemmelſe.