Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/358

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


346 tiden ſkulde modtage ſaadanne Grundbreve herpaa, ſom de, der nu vare udfærdigede af Erik Roſenkrans. Derefter blev det ogſaa be- ſtemt ved denne Dom, i Overensſtemmelſe med en gammel Retter- bod, at ingen udenlandſke Mænd i Bergen maatte kjøbe Tømmer af andre end Kongens Ombudsmænd eller af Byens Borgere. Der- næſt havde Erik Roſenkrans paaviſt, at Kjøbmændene ved Bryggen i det foregaaende Foraar imod den odenſeiſke Reces havde udſkibet allehaande Fedevarer, hvorfor han havde foreſpurgt ſig om, hvor- ledes vedkommende Beſtemmelſe i Reresſen var at forſtaa. I den Anledning blev der af Lagmændene aſgivet den Kjendelſe, „at ſamme Artikel kan ikke vel forſtaaes videre end paa dennem, ſom have Hus og Hjem her ved Bryggen og fuldt Selſkab i Tydſkland, de maa udføre en Tønde hvert Aar, enten Kjød, Talg eller Smør eller anden ſaadan fede Vare, ſom Landet ikke miſte kan;“ den, ſom-ud- førte mere, ſkulde ſtraſſes med Pengebøder. Denne Dom, der var udſtedt 11te Auguſt 1561, blev af Erik Roſenkrans indſendt til Kongens Approbation, hvilken den fik under Ilde September.!) De Anſtrengelſer, ſom ſenere bleve gjorte for gjennem Lübecks Raad at opnaa en Forandring, viſte ſig aldeles frugtesløſe.“) Med Recesſen i Odenſe og Lagmændenes Dom var der aabnet et nyt og betydningsfuldt Afſnit i den bergenſke Handels Hiſtorie, der betegner Begyndelſen af det hanſeatiſke Vældes ſidſte Periode Ligeſom Traktaten med Lübeck af 1250 indledede den norſke Handels Henſygnen, ſtaa disſe ſom Indledningen til dens Gjenoplivelſe. Kontorets Stilling ſom en Kommune iKommunen eller endnu ſnarere ſom en Stat i Staten, var dermed retslig ophævet, idet det nu indordnedes under det norſke Stats- og Byſamfund, og ſkjønt det fremdeles i mange Henſeender bevarede ſin ſæregne Stilling inden dette og tildels ogſaa ſin Afhængighed af de nordtydſke Stæder, var det dog nu bragt i et Forhold, der umuliggjorde ethvert For- ſøg paa at gjentage’de Optrin, ſom tidligere havde fundet Sted. J ſormel Henſeende var der i Grunden fra norſk Side ikke gjort andet end at gjenoprette det Grundlag, hvorpaa Kontorets Handel og hele Stilling ſkulde have hvilet, hvis det havde holdt ſig Ord- lyden i de Traltater og Fribreve efterretteligt, hvorpaa det grund- ede ſin Magt over det norden- og veſtenfjeldſke Norges Handel Dc!te gjælder ſaaledes om Fritagelſen for de Ydelſer, ſom ellers 1) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 454–463. Norſke Rigs- regiſtranter, I, 322. 2) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, l, 463 flg.