345 med andre Omstændigheder bidrog til at forhale Afgjørelsen, der først kom om Sommeren 156I, da Bergens, Throndhjems-, Agde- sidens og Stavangers Lagmænd mødte i Bergen og der afsagde en Dom om alle de Tvistepunkter, som vare imellem Lehns-herren og de tydske Kjøbmænd, der dog her, forsaavidt vedkom Husene iDreg- gen, vare i Fællesskab med en Del norske Borgere. Ved denne Dom blev det bestemt, at disse Huse skulde nedrives inden et Aars Forløb. Dernæst blev det kjendt for Ret, at de paa Stranden lig- gende Huse, som Bryggens Kjøbmænd tiltrods for de mange derom udgivne Lovbud fremdeles havde beholdt, skulde overflyttes til den anden Side af Vaagen eller efter Taxt overdrages til norske Borg- ere, som havde lovlig Ret til at eje Huse paa Stranden. Det kan være tvivlsomt, om denne Bestemmelse strax blev gjennemført, da det er sikkert, at de tydske Kjøbmænd endnu i 1582 havde adskilligt Gods oplagt paa Stranden; men i ethvert Tilfælde maa dog nu Overtrædelser af dette Bud være blevne dem meget vanskeligere. Paa samme Maade blev den Myndighed over Mariakirken, som i 1408 var overdraget de tydske Kjøbmænd, nu frataget dem, medens iFremtiden saavel denne Kirke, som de andre, Tydskerne uden Hjem- mel havde tilegnet tsig, skulde „være under Kongelig Majestæt, som andre Sognekirker her udi Riget, med Religion, Kirkeregimente og med Kirkeværger at sætte og„Regnskab at gjøre, eftersom Kongelig Majestæts Ordinants indeholder og formelder om Sognekirker.“ Tillige blev det nu bestemt, at de tydske Kirker i paakommende Tilfælde skulde yde Kongen den samme „Kirkehjælp“, som andre Kirker i Landet vare pligtige til at give. Hvad Ledingen angik, da erklærede de Kontorske selv, at de vare pligtige til at yde en Daler af hver halv Gaard paa Bryggen, hvorimod de ikke vilde vedgaa, at der paalaa dem nogen saadan Forpligtelse med Hensyn til Tienden, som de nu ikke havde svaret i umindelige Tider. Erik Rosenkrans var imidlertid her ubøjelig og mindede om, hvad der var passeret under Tiendestriden mellem Suterne og Biskop Arne. J Henhold til de ved denne Lejlighed udstedte Dokumenter blev det nu ogsaa bestemt, at Dommen fra 1311 maatte blive staaende ved Magt, saaledes at Kjøbmændene skulde være pligtige til at give Tiende ligesaavel, som alle andre Borgere. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Grundlejen, da havde Erik Rosenkrans allerede i Forvejen efter Kongens Befaling ladet foretage en Qpmaaling af alle Grunde mel- lem Bryggen og Søen og derpaa ladet dem vurdere for en fast Grundleje af tolv’ uvillige Mænd Det blev nu kjendt for Ret, at denne skulde betales, og at de, som havde faaet Grunde, for Frem-
