330 saadan Impuls nok kunde tænkes udgaaet, og rimeligvis har da Absalon Pederssøn traadt i den Mands Fodspor, for hvem han nærede en saa stor Beneration. Bergens Latinskole var paa hin Tid – ved Siden af Stiftets Domkapitel – den eneste Institution i Staden, som varetog de aandelige Interesser Ved Reformationen maa den med Apostelkirkens Kollegium forbundne Skole være bleven aldeles nedlagt; men samtidig mistede ogsaa Domkapitlets Skole det Lokale, som den tidligere havde havt, da Holmen blev overladt til Slottets Verker. Noget af det første, som Gjeble Pederssøn, der selv en Gang havde været Skolemester- 8chola8tieu8 –maatte foretage’efter sin Tiltrædelse, som vier Superintendent, blev derfor at skaffe Skolen, som formodentlig var standset aldeles under den almindelige Forvirring, der ledsagede Reformationen, et nyt Lokale, hvortil han valgte Plads iNærheden af den nye Domkirke og Bispe- gaard, hvor den senere er bleven liggende omtrent paa det samme Sted, endskjønt.den har skiftet Bygning Ligeledes ansatte han en ny Skolemester eller Rektor. Bergens Skole havde en ikke liden Søgning, idet den paa lange Strækninger var den eneste Dannelses-Indretning Mellem dens Elever fandtes ogsaa hyppig unge Mennesker fra de forhenværende norske Besiddelser i Vest for Nordsøen, som tiltrods for den politiske Adskillelse havde vedblevet at staa i Forbindelse med Moderlandet. Saaledes forekommer der ikke sjelden Hjeltlændinger i Bergen.!) I Gjeble Pederssøns Tid blev næsten den hele Undervisning udelukkende besørget af Skolemesteren; men allerede under hans Eftermand, 1)t. Iens Skjelderup, blev Personalet udvidet først med en Lokat eller Hører og senere med to lignende, hvortil senere endnu kom en Konrektor fra 1633 og en fjerde Lokat fra 1639. Mod Slutningen af det syttende Aarhundrede blev der ogsaa ved Skolen ansat en Kantor. Derhos havde der allerede fra Gjeble Pederssøns Tid været en Læsemester, der underviste Skoleungdommen i den hellige Skrift. Hvad der fra denne ældre Tid vides om Skolens Lærere, om dens Forhold o. s. v., skyldes fornemlig de ikke faa Notitser, som derom forefindes i Absalon Pederssøns Kapitelsbog Senere har Edvard Edvardssøn i sin „Bergens Beskrivelse“ (Part 2, Bog !) Naar en Mand faar Hjælp af Bergens Kapitel til sine Studeringer og saa rejser til St. Andrews, er det rimeligt, at det har været en Hjelt- lænding. N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, S. 214. Sntstds. S. 293 nævnes en danskfødt „Pebling“ i Betgen.
