Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/338

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


. 326 gamle og nye Tider, hvorimod det ene naturlig udviklede ſig af det andet og fulgte rolig ovenpaa. Til det aandelige Liv i en norſk Stad kan der i det ſex- tende Aarhundrede overhovedet ikke ſtilles ſynderlig ſtore Ford- ringer; men det maa dog erljendes, at Bergen i denne Henſeende indtog et forholdsvis højt Standpunkt, idet der her virkelig udfold- edes en ingenlunde ubetydelig literær Virkſomhed, ſom ogſaa i hiſtoriſk Henſeende er af megen Interesſe Om den ſidſte katholſke Biſkop, Olaf Thorkildsføn, berettes det, at han var vel be- vandret i de gamle hiſtoriſke St-rifter, og han har ſandſynligvis endog ſelv optraadt ſom Forfatter. Noget lignende gjælder ogſaa den førſte lutherſke Superintendent, Gjeble Pedersſøn, en Mand med literære Jnteresſer, ſom paa ſine Ungdomsrejfer var bleven fortrolig med Tidens højeſte Dannelſe. Som Stiftets øverſte gejſt- lige Embedsmand tog denne nidkjære Superintendent ſig med ſærlig Iver af Skolevæſenet og holdt ſtadig paa egen Bekoſtning unge Mænd ude ved Univerſiteterne i Kjøbenhavn og Roſtock for at ſtudere, hvilke da ſenere ved ſin Hjemkomſt bleve anſatte ſom Preſter Han ſøgte derigjennem at ſkaffe Stiftet duelige Preſter, hvad man ved hans Tiltrædelſe af Embedet i høj Grad ſavnede; han maatte ſaa- ledes endog ſelv have hos ſig i Biſpegaarden en ſvenſk Degn, der lærte de unge Menneſker, ſom han tog til ſig, hvortil Grunden neppe har været nogen anden end den, at der ikke har været nogen brugbar Nordmand at opdrive. Det er ellers mærkeligt ſaaledes at træffe en ſvenſk Degn, der kort Tid efter Reformationen optræder i Bergen ſom Superintendentens Huslærer.1) Gjeble Pedersſøn var ikke den eneſte af Bergens Superinten- denter, der var lærd og ſyslede med literære Gjenſtande. Hans anden Gftermand, den danſkfødte Meſter Aud ers Foſs, var ogſaa en velſtuderet Mand, der navnlig var meget bevandret i Hiſtorie, og ſom ſelv optraadte ſom Forfatter i dette Fag, bl. a. med en paa Latin forfattet kritiſk Bedømmelſe af Saxo Grammaticus’s Dan- marks Hiſtorie.2) Den mærkeligſte af Bergens literære Perſonlig- heder i Tiden efter Reformationen var imidlertid Abſalon Peders- ſøn Beyer, der i ſine Skrifter har ſkjænket Eſterverdenen en for- “) De bedſte Oplysninger om denne mærkelige Perſonlighed findes i Edvard Evardsſøns „Bergens Beſkrivelſe“, der igjen har hentet dem fra den af Ab- ſalon Pedersſøn i 1571 nedſkrevne „Oration om Meſter Gjeble.“ Norſke Samlingen I, 7–21. ’) Rørdam, Monumenta hjst.orjøe 1)axricoo, I1, 539–594„