Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/325

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


313 en Biſidder af Meſterne, der dømte imellem dem, og fra hvem de kunde appellere til Meſterne. En egen Stilling indtoge Apothekerne, der uden at danne noget Laug dog vare i Beſiddelſe af betydelige Særrettigl)eder og ſtode paa Grænſen mellem Haandverkere og Handelsmænd. Der var af dem i Bergen ſnart en, ſnart to. Bergen var den førſte norſke By, ſom fik en Apotheker, nemlig allerede omkring l590. Fra Slutningen af det ſyttende Aarhundrede var der ſtadig to faſte Apotheker, Løveapotheket og Svaneapotheket, ſom i Henhold til de for alle norſke og danſke Apotheker fælles almindelige Privilegier af 1672 gik i Arv i de to Familier, De Beſche og Diinner i en lang Række af Aar. Omtrent ſamtidig med ſine førſte Apotheker fik Bergen ogſaa ſine førſte Læger, ſom dog ikke udøvede Chirur- gien, der var overladt til Bartfkererne, der fra 1672 dannede et eget Laug. L. I Løbet af det ſextende og ſyttende Aarhundrede undergik Bergens Udſeende ikke faa Forandringer ved de Jldebrande, ſom da til forſtjellige Tider hjemſøgte Byen Medens dens Territorium vedblev i det væſentlige at være det ſamme, ſom i Middelalderen, og den eneſte Udvidelſe – fraregnet den, ſom fremkom ved den-