Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/325

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest



313 en Bisidder af Mesterne, der dømte imellem dem, og fra hvem de kunde appellere til Mesterne. En egen Stilling indtoge Apothekerne, der uden at danne noget Laug dog vare i Besiddelse af betydelige Særrettigl)eder og stode paa Grænsen mellem Haandverkere og Handelsmænd. Der var af dem i Bergen snart en, snart to. Bergen var den første norske By, som fik en Apotheker, nemlig allerede omkring l590. Fra Slutningen af det syttende Aarhundrede var der stadig to faste Apotheker, Løveapotheket og Svaneapotheket, som i Henhold til de for alle norske og danske Apotheker fælles almindelige Privilegier af 1672 gik i Arv i de to Familier, De Besche og Diinner i en lang Række af Aar. Omtrent samtidig med sine første Apotheker fik Bergen ogsaa sine første Læger, som dog ikke udøvede Chirur- gien, der var overladt til Bartfkererne, der fra 1672 dannede et eget Laug. L. I Løbet af det sextende og syttende Aarhundrede undergik Bergens Udseende ikke faa Forandringer ved de Jldebrande, som da til forstjellige Tider hjemsøgte Byen Medens dens Territorium vedblev i det væsentlige at være det samme, som i Middelalderen, og den eneste Udvidelse – fraregnet den, som fremkom ved den-