Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/324

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


312 forinden man fik den bekjendte Forordning om Haandverks- drenge og Svende af 10de December 1621, der i Norge ſaa- velſomiDanmark gav Laugsvæſenet dets endelige Organiſation, og ſom udtrykkelig ſiges at være fremkaldt af Henſyn til den da herſk- ende Mangel paa duelige Svende.1) Det beſtemtes i denne bl. a., at der for hvert Haandverk,„ hvis Udøvere i Forening ſkulde danne et Laug, ſkulde udarbejdes visſe Forſkrifter, der navnlig ſkulde have Henſyn til Læreaarenes Varighed, og i Henhold hertil blev der ogſaa i de nærmeſt følgende Aar udarbejdet ſaadanne Vedtægter for de forſkjellige Laug i Bergen, der fik Bekræftelſe af Borger- meſtere og Raad. Fra den Tid af dannede ogſaa disſe faſt afſlut- tede Enheder, hvori ingen uvedkommende maatte trænge ſig ind. Disſe Laug vare efter Edvard Edvardsſøns Beſkrivelſe’) førſt Bart- ſkerernes med ni Meſtere, Guldſmedenes, Skomagernes (med treti Meſtere, „endog dette ikke agtes ſaa nøje“,) Skræddernes,Bagernes, Kobberſlagernes, Vævernes, Kippernes eller Bødkernes, Smedenes og Snedkernes. I dem alle var det meget vanſkeligt at komme ind, med mindre man ægtede en Meſters Enke eller Datter, eller ogſaa kjøbte ſig en andens Meſterſkab, hvilket i den anden Halvdel af det ſyttende Aarhundrede for Bartſterlaugets Vedkommende ſkal have koftet mellem 2 og 300 Rdl. Bryggerne ſkulle efter 1641 i nogen Tid have dannet et eget Laug, men dette var omkring 1670 gaaet ind, hvorfor det heder, at „hver moxen tager ſig ſaadan Frihed.“ De øvrige Haandverkere, af hvilke Edvard Edvardsſøn nævner Urtegaardsmænd, Posſementmagere, Knapmagere, Kandeſtøbere, Tømmermænd, Malere, Glasmagere, Bundtmagere, Feldberedere, .5andſkemagere, Korduanberedere, „Lademagere“ og Sverdfegere ſynes ikke paa hans Tid at have været ſamlede i Laug, uagtet han ſiger, at de „alleſammen bruge deres Kunſt og nære ſig deraf.“ Laugene ſkulde efter Forordningen af 1621 have hver ſit Laugs- hus. Deres Forſtander kaldtes Oldermand, der igjen ved ſin Side havde de ſaakaldte Biſiddere, ved hvis Hjælp han – nærmeſt ſom en Slags Forligelſeskommisſion – ſkulde afgjøre Sager mellem Med- lemmerne indbyrdes. Ligeledes havde hvert LaugiHenhold til den ſamme Forordning ſin ſærlige Straa med „Lade“ og Privilegier, over hvilke Medlemmerne nøje vaagede. Paa ſamme Maade, ſom Meſterne, havde ogſaa deres Geſeller og Svende ſin Lade; de havde 1) Paus, Forordninger, S. S06 flg. - ’) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, II, 563 flg.