311 Denne Inddeling i fire og tyve Korporalskaber svarer til de fire og tyve Roder, hvori Bergen allerede i det sextende Aar- hundrede var inddelt, og som først omtales i Vedtægterne af 1596. Hver Node havde da to Rodetnestere, som væsentlig havde at føre Tilsyn med de Personer, som opholdt sig inden denne, og som derved kunde tilkalde tvende andre Dannemænd; ligeledes skulde de paase, at man var forsigtig i Omgang med Lys og Ild. Deres overordnede vare Kvartermesterne, hvis Distrikter formodentlig have været de gamle Fjerdinger. Efter de tydske Haandverkeres Afrejsei 1559 skulde der egentlig ikke længer iBergen have været noget Lang. Alligevel synes det, som om de forskjellige Haandverkere have sluttet sig sammeninærmere Foreningen der i mange Henseender lignede de tydske Lang og til- dels ogsaa selv betragtede sig som udgaaede fra disse. Saaledes bevarede Skomagerne senere hen et gammelt Bæger, der mindede om Ravelspillet i 1554 og oprindelig havde tilhørt de tydske Sko- magere.2) Enkelte Haandverk kunde endog have sine egne „Artikler“, der aldeles mindede om de senere Laugsregler. Saaledes fik Bag- erne saadanne Artikler i 1597.2) Disse synes allerede i Forvejen at have havt sine egne Oldermænd og bleve nu organiserede som et Lang med sexten Medlemmer. Der har vistnok lidt efter gjort sig gjældende en stærk Trang til ved Dannelsen af saadanne sluttede Foreninger at modarbejde de mindre heldige Følger, som i den anden Halvdel af det sextende Aarhundrede viste sig af den altfor store Næringsfrihed, som da herskede. Denne skildres i et samtidigt Skrift paa følgende Maade: „Den ene har en anden Næringsvej end den anden; nogle have indtil fire Haandverker, fare mellem Bønderne og ere baade Kræmmere, Slagtere, Bryggere og Feld- berederetillige. Det gaar uordentlig og broget til. Skrædderne fare paa Laxeftske, Barberer-ne ere Øltappere og Kjøbmænd. Haand- verkerne have intet Laug; men hver kan tage sig til, hvad han vil. Gaar det galt med ham som Kjøbmand, saa tager han til at blive Slagter. Saaledes har en drevet en atten Haandverk. Og om han derover er bleven til Betler, behøver han ej at skamme sig; han er ikke alene; han har saa mange Brødre.“3) Nogen afgjørende Forandring i disse Forhold kan imidlertid neppe være indtraadt,
–
“) N. Nicolaysen, Norske Magasin, lI, 564. s) Norske Rigsregistranter, lV, 203 flg. “) „Den norske So““ i N. Nieolaysens Norske Magasin, II, 19.
