Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/323

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


311 Denne Inddeling i fire og tyve Korporalſkaber ſvarer til de fire og tyve Roder, hvori Bergen allerede i det ſextende Aar- hundrede var inddelt, og ſom førſt omtales i Vedtægterne af 1596. Hver Node havde da to Rodetneſtere, ſom væſentlig havde at føre Tilſyn med de Perſoner, ſom opholdt ſig inden denne, og ſom derved kunde tilkalde tvende andre Dannemænd; ligeledes ſkulde de paaſe, at man var forſigtig i Omgang med Lys og Ild. Deres overordnede vare Kvartermeſterne, hvis Diſtrikter formodentlig have været de gamle Fjerdinger. Efter de tydſke Haandverkeres Afrejſei 1559 ſkulde der egentlig ikke længer iBergen have været noget Lang. Alligevel ſynes det, ſom om de forſkjellige Haandverkere have ſluttet ſig ſammeninærmere Foreningen der i mange Henſeender lignede de tydſke Lang og til- dels ogſaa ſelv betragtede ſig ſom udgaaede fra disſe. Saaledes bevarede Skomagerne ſenere hen et gammelt Bæger, der mindede om Ravelſpillet i 1554 og oprindelig havde tilhørt de tydſke Sko- magere.2) Enkelte Haandverk kunde endog have ſine egne „Artikler“, der aldeles mindede om de ſenere Laugsregler. Saaledes fik Bag- erne ſaadanne Artikler i 1597.2) Disſe ſynes allerede i Forvejen at have havt ſine egne Oldermænd og bleve nu organiſerede ſom et Lang med ſexten Medlemmer. Der har viſtnok lidt efter gjort ſig gjældende en ſtærk Trang til ved Dannelſen af ſaadanne ſluttede Foreninger at modarbejde de mindre heldige Følger, ſom i den anden Halvdel af det ſextende Aarhundrede viſte ſig af den altfor ſtore Næringsfrihed, ſom da herſkede. Denne ſkildres i et ſamtidigt Skrift paa følgende Maade: „Den ene har en anden Næringsvej end den anden; nogle have indtil fire Haandverker, fare mellem Bønderne og ere baade Kræmmere, Slagtere, Bryggere og Feld- berederetillige. Det gaar uordentlig og broget til. Skrædderne fare paa Laxeftſke, Barberer-ne ere Øltappere og Kjøbmænd. Haand- verkerne have intet Laug; men hver kan tage ſig til, hvad han vil. Gaar det galt med ham ſom Kjøbmand, ſaa tager han til at blive Slagter. Saaledes har en drevet en atten Haandverk. Og om han derover er bleven til Betler, behøver han ej at ſkamme ſig; han er ikke alene; han har ſaa mange Brødre.“3) Nogen afgjørende Forandring i disſe Forhold kan imidlertid neppe være indtraadt,

“) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, lI, 564. s) Norſke Rigsregiſtranter, lV, 203 flg. “) „Den norſke So““ i N. Nieolayſens Norſke Magaſin, II, 19.