r W . paa Hvarven. Den betydningsfuldefte af de Begivenheder for hvilke Bergen i hine Aar var Skuepladsen, var imidlertid det store Ni gs- og Kirkemøde, som afholdtes der i 1164, og under hvilket der fattedes Beslutninger af ftørste Vigtighed for Riget !) Fjorten Aar i Forvejen vare Norges gejstlige Forhold endelig blevne organiserede af Kardinal Nikolaus Brekspear, da denne i 1152 med pavelig Fuldmagt ankom til Landet, ved hvilken Lej- lighed Norge var bleven indrettet som særskilt „Kirkeprovins med Erkebiskopen i Nidaros som sin Metropolitan. Det østenfjeldske Norge blev samtidig delt i tvende Biskopsdømmer, idet Oplandene fik sin særlige Bispestol paa Hamar, medens for Bergens Vedkom- mende Kardinalens Sendelse i denne Henseende ikke medførte nogen Forandring i det Bestaaende, da det paa den Tid, som ovenfor omtalt, allerede længe – fra Olaf Kyrres eller en af hans nær- meste Efterfølgeres Tid – havde været Brug, at Biskoperne over Gulathingslagen (eller rettere kun over dennes nordlige Del, efterat ogsaa Stavanger i Sigurd Jorsalafarers Tid havde faaet egen Biskop) havde sit Sæde i Bergen. Dog var deres officielle Titel fremdeles „Biskoper paa Sælø“, indtil Sunnivas Skrin blev overført til Bergen, da først fra denne Tid Biskopssædet betragtedes som endelig flyttet til denne Stad. Efter Biskop Magne havde Bispe- stolen først været beklædt af en vis Orm, om hvem Intet er be- kjendt uden Navnet, og derpaa af den ovenfor omtalte Sigurd, der allerede forekommer som Biskop i Bergen 1139. Han var en rig Mand og har sandsynligvis ogsaa tilhørt en fornem Æt; men sin Fædrenearv anvendte han til Grundlæggelsen af Lysekloster. Efter hans Død, der indtraf i 1156 eller 1157, blev Paal Biskop og holdt sig i denne Stilling, endskjønt han en Tid var fordreven fra Bispestolen af Kong Jnge, der endog udnævnte en Modbiskop. 2) I hans Tid blev Bergens Kristkirke, som da maaske endnu ikke var aldeles færdig, eller ialfald først nylig var bleven det, ud- ’) I –Borgens RkMktøukke“ siges, at Mindet begyndte paa St. Laurentii Dag, 10de August Uagtet denne Dag ikke nævnes i nogen af de vir- kelig paalidelige Kilder, er det dog meget muligt, at Nimkrønikens For- lutter hst kun Bulle Red os Et han har hentet denne Oplysning fra ældre nu tabte Skrifter eller Olktstykker. Norske Magasin, I, 20. J ) L. A..Munchs Undersøgelser om de ældste kirkelige For- hold t Langes Tidsskrift (7, 16 flg. og 36) og Samlede Af- 3an d lin g e r, andet Bd., S.569. Paal regnes i en gammel Fortegnelse over ’ ei Fstopetne som delt sptstc „Bkstop t Bergen, medens hans Modbifkop, Ntkolas, endnu betragtedes som „Biskop paa Scly.““ V
