Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/317

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


305 Halvdel imidlertid har været fri, hvilket vilde være i Lighed med den Fordeling af Arbejdet, ſom var almindelig i Tydſkland og i Sverige. De lønnedes paa ſamme Maade, ſom forhen, hvorhos de en kort Tid fra 1528 havde Andenæs Lehn henlagt under ſig. Fra gammel Tid afhavde de ſin„Raadmandsſkraa“, ſom dog nu kun kjendes i den Form, ſom den fik i I598. Denne indeholdt for- ſkjellige Beſtemmelſer om Raadmcendenes Forhold, Indtægter o. ſ. v., ſaaledes ogſaa bl. a. om den ſaakaldte Raadmandskoſt, der beſtod deri, at enhver ny tiltrædende Raadmand, naar han aflagde ſin „Hused“, ſkulde „udlægge en Tønde Øl med nogen ringe Koſt og Fortæring til ſine Medbrødre.“ En ſaadan ſelſkabelig Sammen- komſt kaldtes ogſaa Raadm and svejtſ le og blev i tidligere Tid fejret med megen Overdaadighed, hvilket- man dog i 1598 ſøgte at ſorhindre. Mellem Raadmændene toges den ſaakaldte H u s l a g m a n d, der turvis fungerede i et Aar og beſtyrede Raadets økonomiſke Anliggender, ſamt ved Siden deraf var dets Arkivar.!) Borgerne beſtod nu af dem, der havde tagetBorgerſkabiByen, ſom Handelsmcend eller Haandverkere, og opfattedes nu paa en ganſke anden Maade, end det i Middelalderen havde været Til- fceldet, ſom en afſluttet Enhed. De bleve ved Optagelſen, naar de havde aflagt ſin Ed, indførte i Stadens Borgerbog, ſom allerede maa være indrettet i det ſjortende Aarhundrede, men nu kun er bevaret fra 1568. Deres Indflydelſe paa de kom- munale Spørgsmaal var dog fremdeles ikke ſærdeles ſtor, idet den ſtørſte Myndighed, forſaavidt den ikke udøvedes af den kongelige Lehnsherre, laa hos Borgermeſtere og Raad; men naar Lehnetvar i en kraftig Mands .5aand, var ogſaa disſes Indflydelſe forſvindende. Dette var jo i fuld Overensſtemmelſe med den gamle Ordning fra Middelalderen, og tildels med den Maade, hvorpaa ſamtidig For- holdene havde udviklet ſig i Danmark. Ligeſom Bergen i Kriſtoſer Valkendorf havde havt en Støtte imod den tydſke Overmagt, uden hvilken denne neppe ſaa hurtig var bleven knækket, var det ſenere ogſaa ſtadig Lehnsherren, ſom var Sjælen i det meſte, ſom blev foretaget i Byen, ſkjønt dog ogſaa med Tiden de kommunale Funk- tioncerers Indflydelſe blev betydelig forøget, navnlig naar de vare c “) Raadmandsſkraaen er trykt i Paus’s Forordninger, S. 441–445. Om Raadsmandskoſten ſe N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 322 og Langes Tidsſkrift, ll, 181–184, hvor der er trykt en Klage, ſom viſer, hvilken Overdaadighed der gik i Svang før 1598. Mscr. Melſen: det-ses. M