305 Halvdel imidlertid har været fri, hvilket vilde være i Lighed med den Fordeling af Arbejdet, som var almindelig i Tydskland og i Sverige. De lønnedes paa samme Maade, som forhen, hvorhos de en kort Tid fra 1528 havde Andenæs Lehn henlagt under sig. Fra gammel Tid afhavde de sin„Raadmandsskraa“, som dog nu kun kjendes i den Form, som den fik i I598. Denne indeholdt for- skjellige Bestemmelser om Raadmcendenes Forhold, Indtægter o. s. v., saaledes ogsaa bl. a. om den saakaldte Raadmandskost, der bestod deri, at enhver ny tiltrædende Raadmand, naar han aflagde sin „Hused“, skulde „udlægge en Tønde Øl med nogen ringe Kost og Fortæring til sine Medbrødre.“ En saadan selskabelig Sammen- komst kaldtes ogsaa Raadm and svejts le og blev i tidligere Tid fejret med megen Overdaadighed, hvilket- man dog i 1598 søgte at sorhindre. Mellem Raadmændene toges den saakaldte H u s l a g m a n d, der turvis fungerede i et Aar og bestyrede Raadets økonomiske Anliggender, samt ved Siden deraf var dets Arkivar.!) Borgerne bestod nu af dem, der havde tagetBorgerskabiByen, som Handelsmcend eller Haandverkere, og opfattedes nu paa en ganske anden Maade, end det i Middelalderen havde været Til- fceldet, som en afsluttet Enhed. De bleve ved Optagelsen, naar de havde aflagt sin Ed, indførte i Stadens Borgerbog, som allerede maa være indrettet i det sjortende Aarhundrede, men nu kun er bevaret fra 1568. Deres Indflydelse paa de kom- munale Spørgsmaal var dog fremdeles ikke særdeles stor, idet den største Myndighed, forsaavidt den ikke udøvedes af den kongelige Lehnsherre, laa hos Borgermestere og Raad; men naar Lehnetvar i en kraftig Mands .5aand, var ogsaa disses Indflydelse forsvindende. Dette var jo i fuld Overensstemmelse med den gamle Ordning fra Middelalderen, og tildels med den Maade, hvorpaa samtidig For- holdene havde udviklet sig i Danmark. Ligesom Bergen i Kristoser Valkendorf havde havt en Støtte imod den tydske Overmagt, uden hvilken denne neppe saa hurtig var bleven knækket, var det senere ogsaa stadig Lehnsherren, som var Sjælen i det meste, som blev foretaget i Byen, skjønt dog ogsaa med Tiden de kommunale Funk- tioncerers Indflydelse blev betydelig forøget, navnlig naar de vare c “) Raadmandsskraaen er trykt i Paus’s Forordninger, S. 441–445. Om Raadsmandskosten se N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 322 og Langes Tidsskrift, ll, 181–184, hvor der er trykt en Klage, som viser, hvilken Overdaadighed der gik i Svang før 1598. Mscr. Melsen: det-ses. M
