291 blive Lehnsherre paa Bergenhus, hvis det ikke havde været Kongen om at gjøre at drive Afgiften af dette Lehn op til en større Sum, end han kunde gjøre Regning paa, hvis han overdrog det til en fornemmere Adelsmand.!) Kristofer Huitfeldt, som tidligere havde havt Stenviksholm i Forlehning, forflyttedes i Thord Roeds Sted til Bergenhus, hvor han derefter forblev i en Række af Aar. Hans Søn var den be- kjendte Historiker, Arild Huitfeldt, som selv saa Dagens Lys paa Bergenhus. Kristoser Huitfeldts Efterfølger blev igjen den mest be- kjendte af alle danske Lehnsherrer paa Bergenhus, Kristofer Valkendorf, som under 4de Marts 1556 fik Brev paa Bergenhus med de derunder liggende Lehn, af hvilke et var det fjerne Vardø- hus Lehn, der indbefattede Finmarken. Det blev ham, som skulde optage Kampen mod det tydske Kontor i Bergen og føre den til en lykkelig Udgang, uagtet han ikke forblev i Bergen, som Lehnsherre længere end til 1560, da han afløstes af Erik Rosenkrans, der fik Brev paa Slot og Lehn under 11te Marts dette Aar. Men i denne korte Tid udførtes dog det kraftigste og mest velrettede Slag, som endnu var bleven rettet mod den hanseatiske Koloni i Bergen, og som derfor blev af epokegjørende Betydning for Stadens Handels- forhold og hele fremtidige Udvikling Som allerede omtalt, havde Tydskerne i Aarene nærmest efter Reformationen fortsat med at optræde paa den samme overmodige Maade, som tidligere. Et fornyet Bevis herpaa giver en Klage, som i 1548 blev indgiven til Kongen af Erik Rosenkrans, der den Gang var i Bergen som Privatmand, over, at Bryggens Kjøb- mænd uden videre havde tilladt sig at forholde ham to Grunde med de deraf flydende Jndtægter, som havde været hans Forfædres lov- lige Ejendom, og som han selv paastod at have besiddet i lang Tid. Da han i den Anledning havde paatalt Sagen for Domstolene, havde han der faaet Ret, men uden derfor at komme i Besiddelse af sin Ejendom, idet de Kontorske uden videre negtede at udlevere den og at indstille sig for Kongen, saaledes som han opfordrede dem til, men i det Sted henviste ham til Lübeck og de andre vendiske Stæder. For at faa Ret over dem maatte han derfor nu henvende sig til Kongen og bede denne søge at formaa Raadet i Lübeck til at paalægge „Kontorets Besiddere her i Bergen“ at møde for ham med sine Breve og Bevisligheder, – „ellers“, skrev han, „forser jeg s s . “) L. Daae i Norsk historisk Tidsskrift, I1I, 348. 19““
