18 Kong Sigurd sad just og drak i Sigrid Setas Gaard, da han sikUnderretning om, hvad der var at vente; han gjorde sig rigtig- nok færdig til Kamp, men troede dog ikke, at der denne Gang vilde blive noget af Angrebet. Imidlertid var det nu virkelig Alvor, som han strax fik at mærke, idet Gaarden samtidig blev angreben fra fire forskjellige Kanter. Kong Inge selv kom med en Del af sine Folk fra Øst, fra de saakaldte Smedeboder, der maa have ligget ved den nuværende Ovregade eller snarere ovenfor denne. Arne Kongsmaag af Stodrejm, der havde sit Tilnavn af sit Giftermaal med Dronning Ingerid, rykkede frem fra Sandbroen, Lendermanden Aslak Erlendssøn af Herdla fra sin egen Gaard, der formodentlig har ligget i Nærheden af den, hvori Kong Sigurd holdt til, og endelig Gregorius selv fra Gaden, hvorved vel menes, at han rykkede frem fra Syd. Selv havde han tidligere sagt, at han vilde vælge den Plads, som forekom de Andre farligst, og naar han der- for nu ledede Angrebet fra Sydsiden, maa dette sandsynligvis have været den Kant, paa hvilken Kong Sigurd lettest kunde forsvare sig, og Faren derfor virkelig var størst. Sigurd og de Folk, som vare hos ham, hvis Tal formodentlig ikke kan have været synderlig betydeligt, toge ved Angrebets Be- gyndelse sin Tilflugt til Loftet eller det øvre Stokverk, hvorfra de skjøde ud igjennem Gluggeme; tillige reve de Ovnene ned og be- nyttede de Stene, hvoraf disse vare opsatte, til Kastevaaben mod Fienden. Denne lod sig imidlertid ikke derved holde bor-te. Gre- gorius og hans Folk sprængte Gaardens Port og stormede ind i Gaardsrummet, hvor Kampen nu rasede en Stund. Omsider naaede Gregorius og hans Folk frem til Huset og begyndte at hugge løs paa dette. Da tabte de fleste af Sigurds Folk Modet og overgave sig; han selv, som saaledes saa sig forladt, gik først frem paa Lofts- svalen for at tale. Men da han strax blev kjendt paa sit forgyldte Skjold, var det ham ikke muligt at komme til Lyd, og han maatte snart under en Regn af Pile, som rettedes „mod ham, forlade dette udsatte Sted. Der var nu kun en Udvej for ham, at bane sig Vej gjennem Modstandernes Skarer til Kong Inge og bede om dennes Naade. Ledsaget af en Hirdmand, Thor Husfreya fra Viken, be- gyndte han derpaa denne vovelige Vandring, idet han stævnede frem mod den Kant, hvor Broderen befandt sig, og raabte til denne, at han skulde give ham Grid. Men førend han naaede helt frem bleve baade han og hans uforfærdede Ledsager dræbte, og da dermed Kampen, der havde krævet mange Liv, var afgjort, stansede den af sig selv. Den faldne Konges Lig blev senere begravet i den lille Kristkirke.
