Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/30

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


18 Kong Sigurd ſad juſt og drak i Sigrid Setas Gaard, da han ſikUnderretning om, hvad der var at vente; han gjorde ſig rigtig- nok færdig til Kamp, men troede dog ikke, at der denne Gang vilde blive noget af Angrebet. Imidlertid var det nu virkelig Alvor, ſom han ſtrax fik at mærke, idet Gaarden ſamtidig blev angreben fra fire forſkjellige Kanter. Kong Inge ſelv kom med en Del af ſine Folk fra Øſt, fra de ſaakaldte Smedeboder, der maa have ligget ved den nuværende Ovregade eller ſnarere ovenfor denne. Arne Kongsmaag af Stodrejm, der havde ſit Tilnavn af ſit Giftermaal med Dronning Ingerid, rykkede frem fra Sandbroen, Lendermanden Aslak Erlendsſøn af Herdla fra ſin egen Gaard, der formodentlig har ligget i Nærheden af den, hvori Kong Sigurd holdt til, og endelig Gregorius ſelv fra Gaden, hvorved vel menes, at han rykkede frem fra Syd. Selv havde han tidligere ſagt, at han vilde vælge den Plads, ſom forekom de Andre farligſt, og naar han der- for nu ledede Angrebet fra Sydſiden, maa dette ſandſynligvis have været den Kant, paa hvilken Kong Sigurd letteſt kunde forſvare ſig, og Faren derfor virkelig var ſtørſt. Sigurd og de Folk, ſom vare hos ham, hvis Tal formodentlig ikke kan have været ſynderlig betydeligt, toge ved Angrebets Be- gyndelſe ſin Tilflugt til Loftet eller det øvre Stokverk, hvorfra de ſkjøde ud igjennem Gluggeme; tillige reve de Ovnene ned og be- nyttede de Stene, hvoraf disſe vare opſatte, til Kaſtevaaben mod Fienden. Denne lod ſig imidlertid ikke derved holde bor-te. Gre- gorius og hans Folk ſprængte Gaardens Port og ſtormede ind i Gaardsrummet, hvor Kampen nu raſede en Stund. Omſider naaede Gregorius og hans Folk frem til Huſet og begyndte at hugge løs paa dette. Da tabte de fleſte af Sigurds Folk Modet og overgave ſig; han ſelv, ſom ſaaledes ſaa ſig forladt, gik førſt frem paa Lofts- ſvalen for at tale. Men da han ſtrax blev kjendt paa ſit forgyldte Skjold, var det ham ikke muligt at komme til Lyd, og han maatte ſnart under en Regn af Pile, ſom rettedes „mod ham, forlade dette udſatte Sted. Der var nu kun en Udvej for ham, at bane ſig Vej gjennem Modſtandernes Skarer til Kong Inge og bede om dennes Naade. Ledſaget af en Hirdmand, Thor Husfreya fra Viken, be- gyndte han derpaa denne vovelige Vandring, idet han ſtævnede frem mod den Kant, hvor Broderen befandt ſig, og raabte til denne, at han ſkulde give ham Grid. Men førend han naaede helt frem bleve baade han og hans uforfærdede Ledſager dræbte, og da dermed Kampen, der havde krævet mange Liv, var afgjort, ſtanſede den af ſig ſelv. Den faldne Konges Lig blev ſenere begravet i den lille Kriſtkirke.