Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/293

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Isl Thord Roed Anledning til at udføre den Plan, han havde udkaſtet, for at faa Munkeliv ødelagt. Han lod nemlig nogle Tønder, ſom efter Sigende ſkulde indeholde Øl for Vagtmændene, hejſe op i Taarnet; men i Virkeligheden vare disſe fyldte med Tjære, ſom anvendtes til at ſtikke Taarnet i Brand. Fra dette udbredte Ilden ſig til de øvrige Bygninger og for anden Gang lagdes Munkeliv i Aſke, denne Gang for ikke mere at rejſe ſig. J dets Sted blev Olafskloſteret i Vaagsbunden, der formodentlig ogſaa i nogen Tid havde ligget øde, overladt til Biſpegaard, medens dets Kirke ſam- tidig blev Domkirke for Bergens Stift, hvad den altid ſiden har været.!) Nogen Tid efter Munkelivs Odelæggelſe ſlap Eſke Bilde fri fra ſit Fængſel og vendte tilbage til Bergen, hvor alt imidlertid havde været roligt. Her ſamlede han om ſig nogle verdslige og gejſtlige Rigsraader og lod i Forening med dem og Bergens Lagmand og Raad Kong Kriftian I11 hulde ſom Norges Herre I det følgende Aar, 1537, ankom der til Bergen en danſk Flaade, med hvilken Eſke Bilde ſelv fulgte op til Thrøndelagen, ſom Erkebiſkop Olaf da allerede havde forladt, og hvor den Beſætning, til hvilken han havde overdraget Forſvaret af Stenviksholms Borg, overgav ſig 29de Maj. “) Da Kloſteret var temmelig ſtort, og Biſkopen ikke behøvede alle de der- værende Bærelſer, blev han ſenere fritagen for at vedligeholde flere Bygninger end de, ſom han ſelv behøvede, medens de øvrigei1565 bleve fordelte mellem Kannikerne, ſom her fik ſine Gmbedsboliger, ligeſom et hvælvet Værelſe blev overdraget Magiſtraten til Slrkiv. Til Gaarden hørte en prægtig Have, der fremdeles paa Reformationstiden var i Flor og blev meget forfkjønnet af Biſkop Gjeble Pedersſøn, ligeſom deni anden Halvdel af det ſyttende Aarhundrede blev end mere forbedret. Ogſaa Kapitlets Liberie eller Bibliothek blev flyttet fra den ældſte Biſpe- gaard og ind til Olafsklofteret, hvor det endnu fandtes i 1567, medens det ved Midten af det 17de Aarhundrede var aldeles ødelagt med Und- tagelſe af en gammel Pergamentsbog, ſom dog var „ilde ſønderreven.“ Fortnodentlig er Olafsklofterets Bibliothek ogſaa indlemmet i dette og ødelagt med Kapitlets Bøger, til ſtort Tab for Bergens, ſom for Norges Hiſtorie i 8llmindelighed, da ſom Edvard Edvardsſøn ſiger, „derudi uden Tvivl har været meget om Bergens gamle Llntikviteter forſattet, ſom til- lige med er forkommen.“ (Norſke Magaſin, I, 335 og 1I, 522.) Og- ſaa Biſkop Gjeble Pedersſøns Bøger bleve efter hans Død indlemmede i Kapitlets Samling. (Frimanns Stiftelſer og Gavebreve, I, 36). Af en Notits i Abſalon Pedersſøns Kapitelsbog (Norſke Magaſin, l, 190) fremgaar det ogſaa, at der mellem Kapitlets Bøger har været opbevaret Kildeſkrifter til den norſke Hiſiorie, ſom nu maaſke ere tabte. N