Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/286

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


274 Grundvold for den gamle Lære og derigjennem bane Vejen for den nye. Navnlig maa herved den fra 1528 begyndte Inddragning og Nedlæggelſe af Bergens Kloſtere have været et virkſomt Middel. Nonneſeter var, ſom omtalt, i dette Aar af Kongen egen- mægtig ſkjænket til Vincentius Lunge, og i ſamme Aar ophørte lige- ledes Prædikebrødrenes Kloſter, efterat dets Bygninger vare øde- lagte ved en Ildebrand, ſom formodedes at være paaſat af dets egen Prior, Jens Mortensſøn. Efterhaanden bleve ogſaa flere og flere af de gamle gejſtlige Stiftelſer forladte af ſine Beboere, og i de fleſte af Byens Kirker ſtanſede endog den katholſke Kultus ganſke af ſig felv, ſaa at de religiøſe Forhold i Bergen paa den Tid maa have været af en ganſke ejendommelig Beſkaſſenhed, uden nogen egentlig Bekjendelſe.!) Under disſe ſæregne Forhold begyndte den lutherſke Lære ſørſt at forkyndes i Bergen. Den, ſom førſt ſkal have prædiket den, ſkal have været en Munk ved Navn Antonius, ſom ſenere hen blev Sognepreſt ved Halvardskirken. Bergens Biſkop var paa den Tid Olaf Thorlildsſøn, der efter tidligere at have været Kapitlets Grkedegn af ſine Kolleger i 1523 var bleven udvalgt til Biſkop Om ham ſiger Abſalon Pedersſøn, at „endog ingen bør have en ond Mening om andre i ſit Hjerte, meget mindre ſkrive og digte om en anden“, maatte han dog forundre ſig over, „hvad Aarſag de fromme Herrer udi Bergens Kapitel haver havt til at udvælge han- nem til Biſkop; endog jeg vil ikke meſtre de gode Herrer eller være næſevis udi deres „Gjerninger, maa dog alligevel den, ſom ſkal ſkrive Hiſtorier, fortælle ſaavel det onde, ſom det gode, og ſaavel det, ſom kan være mod en, ſom med en; uden de haver ſeet til hans Alder, og dertil, at han var Erkedegn og en god Drag-Mad-i-Hus og en verdslig Mand, forfaren udi verdslig Handel, ved jeg ikke,

3–

!) Af megen Interesſe er i denne Henſeende et Kongebrev af 14de Septbr. 1531 (trykt i Danſke Magaſin, Vl, 343) til Eſke Bilde, Bineentius Lunge og Bergens Raad om, „at de Mesſet og Tjeneſten ſom pleje at holdes udi Vor og Kronens Kirke, Hellige Kors Kirke udi Bergen, ere nu pdelagte, og derfor afhændes Kirkes og Alterens Nente, Gu1d, Sult-, Pendinge, Klæder og Klenodier“, hvorfor de nævnte Mænd nu anmodedes om at paaſe, at disſe ikke maatte .,forrykkes eller forkommes, meden blive til Stede, indtil ſaalænge der kommer en anden Skikkelſe om.“ –- Den Skildring, ſom Biſkop Hoſkuld i Stavanger i et Brev til Eſke Bilde af 18 Novbr. 1529 gav af ſine egne Kannikers Stilling, pasſer viſt ogſaa paa Forholdene i Bergen: „De æde ſin Mad med Svede-Arbejde, med Melk og Bygbrpd.““ l)iI)l. Nor-v. I1I, No. 1121. ’