274 Grundvold for den gamle Lære og derigjennem bane Vejen for den nye. Navnlig maa herved den fra 1528 begyndte Inddragning og Nedlæggelse af Bergens Klostere have været et virksomt Middel. Nonneseter var, som omtalt, i dette Aar af Kongen egen- mægtig skjænket til Vincentius Lunge, og i samme Aar ophørte lige- ledes Prædikebrødrenes Kloster, efterat dets Bygninger vare øde- lagte ved en Ildebrand, som formodedes at være paasat af dets egen Prior, Jens Mortenssøn. Efterhaanden bleve ogsaa flere og flere af de gamle gejstlige Stiftelser forladte af sine Beboere, og i de fleste af Byens Kirker stansede endog den katholske Kultus ganske af sig felv, saa at de religiøse Forhold i Bergen paa den Tid maa have været af en ganske ejendommelig Beskassenhed, uden nogen egentlig Bekjendelse.!) Under disse særegne Forhold begyndte den lutherske Lære sørst at forkyndes i Bergen. Den, som først skal have prædiket den, skal have været en Munk ved Navn Antonius, som senere hen blev Sogneprest ved Halvardskirken. Bergens Biskop var paa den Tid Olaf Thorlildssøn, der efter tidligere at have været Kapitlets Grkedegn af sine Kolleger i 1523 var bleven udvalgt til Biskop Om ham siger Absalon Pederssøn, at „endog ingen bør have en ond Mening om andre i sit Hjerte, meget mindre skrive og digte om en anden“, maatte han dog forundre sig over, „hvad Aarsag de fromme Herrer udi Bergens Kapitel haver havt til at udvælge han- nem til Biskop; endog jeg vil ikke mestre de gode Herrer eller være næsevis udi deres „Gjerninger, maa dog alligevel den, som skal skrive Historier, fortælle saavel det onde, som det gode, og saavel det, som kan være mod en, som med en; uden de haver seet til hans Alder, og dertil, at han var Erkedegn og en god Drag-Mad-i-Hus og en verdslig Mand, forfaren udi verdslig Handel, ved jeg ikke,
3–
!) Af megen Interesse er i denne Henseende et Kongebrev af 14de Septbr. 1531 (trykt i Danske Magasin, Vl, 343) til Eske Bilde, Bineentius Lunge og Bergens Raad om, „at de Messet og Tjenesten som pleje at holdes udi Vor og Kronens Kirke, Hellige Kors Kirke udi Bergen, ere nu pdelagte, og derfor afhændes Kirkes og Alterens Nente, Gu1d, Sult-, Pendinge, Klæder og Klenodier“, hvorfor de nævnte Mænd nu anmodedes om at paase, at disse ikke maatte .,forrykkes eller forkommes, meden blive til Stede, indtil saalænge der kommer en anden Skikkelse om.“ –- Den Skildring, som Biskop Hoskuld i Stavanger i et Brev til Eske Bilde af 18 Novbr. 1529 gav af sine egne Kannikers Stilling, passer vist ogsaa paa Forholdene i Bergen: „De æde sin Mad med Svede-Arbejde, med Melk og Bygbrpd.““ l)iI)l. Nor-v. I1I, No. 1121. ’
