Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/28

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
16

ham og hans Halvbroder Sigurd Mund, da denne havde dræbt en af Eyſtejns Hirdmænd, Harald den Vikverſke, om hvem det udtrykkelig tilføjes, at han ejede Hus i Bergen, og Preſten Jon Tapard, der ſaaledes ogſaa maa have ſtaaet i et eller andet nærmere Forhold til Kong Eyſtejn, maaſke været hans Hirdpreſt. Men allerede i Vinteren 1154—1155 havde de en Sammenkomſt paa Oplandene, hvor de bleve forligte og derhos aftalte et nyt Møde i Bergen til næſte Sommer, hvori ogſaa deres Halvbroder, Kong Inge, ſkulde deltage. Men dermed var det ikke givet, at de ogſaa for Fremtiden vilde anerkjende ham ſom virkelig Konge, da det netop i de mange hemmelige Møder, ſom de to Brødre havde havt ſig imellem paa Oplandene, var bleven aftalt, at de kun ſkulde lade Inge beholde to eller tre Gaarde ſamt ſaa meget andet Gods, at han derfor kunde underholde treti Hirdmænd; de mente nemlig, at han, der var pukkelrygget og havde en visſen Fod, ikke havde Helbred til at være Konge.

Naar de to Konger omgikkes med ſaadanne Planer, var det imidlertid ikke klogt af dem, at de valgte Bergen til det Sted, hvor de vilde udføre dem, da Kong Inge netop i det Veſtenfjeldſke havde ſine fleſte Tilhængere. Derhos var der ogſaa kommet Rygter ud om, hvad de havde i Sinde, og Inge fik derved Tid til at træffe fine Forholdsregler. Med ſin fornemſte Raadgiver, Gregorius Dagsſøn af Bratsberg, drog han ſtrax til Bergen for der at komme ſine Brødre i Forkjøbet, og ſamlede mange Folk om ſig. Alene Gregorius havde med ſig to Langſkibe, paa hvilke han paa ſin egen Bekoſtning holdt mere end niti Huskarle; det ſiges ogſaa, at han holdt disſe bedre, end de øvrige Lendermænd holdt ſine, da han aldrig drak i nogen Skytningsſtue uden at lade dem drikke med. Da Kong Sigurd noget efter ogſaa kom til Bergen, havde han en meget mindre Styrke end Broderen. Eyſtejn, ſom havde opholdt ſig i Viken, medens de to andre Konger havde været nordenfjelds, blev endnu i nogen Tid borte, og denne Omſtændighed blev benyttet af Inges Tilhængere. Strax Sigurd var kommen, lod derfor Kong Inge blæſe til Thing ude paa Holmen, ſandſynligvis paa Kriſtkirkegaarden, hvor ogſaa Kong Sigurd mødte og desuden mange Menneſker. Gregorius indfandt ſig med forgyldt Hjelm paa Hovedet, ligeſom alle hans Folk havde Hjelm. Inge holdt en Tale, hvori han underrettede den forſamlede Mængde om, hvad han havde erfaret med Henſyn til ſine Brødres Planer, og bad om Biſtand. Hans Tale hørtes med Bifald, og Mængden lovede at ville følge ham. Under disſe Omſtændigheder kunde der ikke for Sigurd være