Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/274

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


262 at indfinde ſig i Bergen, hvor han – ialfald, ſaalænge han ikke var i Beſiddelſe af Kongsgaarden – var aldeles i ſine F–ienders Magt, og hvor han ikke kunde gjøre Regning paa at finde Biſtand hos den, der for Øjeblikket indehavde Kongsgaarden Under disſe Qmſtoendigheder ſkulde det ſynes, ſom om alt maatte have forenet ſig om at gjøre det indlyſende for ham, at der i Bergen ikke var noget at ndrette, men ſaa meget mere at frygte, og naar han allige- vel vovede ſig derhen, maatte han ſelv være forberedt paa, at dette kunde koſte ham Livet, hvad det da ogſaa gjorde.!) At Hanſeaterne ikke havde taget Fejl, naar de ikke troede at frygte nogen Gjengjældelſe fra den Konge, hvem Hr. Olaf Nilsſøn nylig aabenlyſt havde trodſet, viſte ſig af det, ſom ſenere tildrog ſig. Fra Kongens Side blev intet gjort for at ſtraffe Ugjerningens Forøvere, og uden hans Biſtand var det norſke Rigsraad aldeles magtesløſt til at foretage noget imod Voldsmcendene. Den myrdedes Enke lod dog ikke dermed Sagen falde, og ſkjønt hun foreløbig ikke kunde udrette noget, var den ikke dermed glemt, men gav ſenere hen Anledning til en formelig Fejde mellem hende og hendes Søn, Axel, der ejede Godſer i Sjæland, og Lübeck, hvis Efterdønninger endog rakte ind i det følgende Aarhundrede.2) Fra de følgende Aar høres der ikke om Sammenſtød mellem Kontorets Medlemmer og de norſke Borgere eller Gmbedsmcend, hvorimod der kjendes lidt til en Splittelſe inden ſelve Kontoret„ Kampen, der med de øvrige Veſterlinger var traadt ud af Hanſe- forbundet, havde ſenere angret dette og var i 1441 atter optagen,“) hvilket formodentlig ogſaa paa ſamme Tid er ſkeet med Deventer. Da nu disſe bagefter ſkulde deltage i Handelen paa Bergen, frem- kaldte dette Skinſyge hos de der i Forvejen boſatte Kjøbmcend, ſom paa forſkjellige Maader ſøgte at hindre de to Stceders Borgere og udelukke dem fra Handelen, hvorved de havde en fortrinlig Nytte af Gjæld, hvori de allerede havde vidſt at bringe Nordfarerne, ſom nu vare aldeles afhængige af dem. De ny tilkomne beklagede ſig herover j !) Nogen Tid efter Ødelæggelſen bleve Birgittinerne flyttede til Hovedøens Kloſter, hvis Ciſtercienſermunke i deres Sted opholdt ſig i Munkeliv, ind- til dettes Bygninger atter vare ſatte i fuld Stand og da paa ny over- toges af ſine tidligere Beboere Langes .lkloſterhiſtorie, (2 Udg.) S. 302 flg. “) L. Daae, Hiſtoriſke Skildringer (1873), S. 33–43. 1)jI)l. Nor-v. II, No. 1037 og 1044; lll, No. 829 og 830; Vl, No. 551, 552 og 611; V11, No. 482. Skandin. Literaturſelſk. Skr. IcVI, S. 91–1L0. O) 1)ip1. Norv Vl, No. 485.