Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
15

Haralds Mænd kom da ombord og tog ham med alle dem, der endnu holdt ud hos ham, til Fange.[1]

Det er bekjendt, hvorledes Kong Harald Gille, der efter Sejren i en altfor ſtor Grad maatte tage Henſyn til deres Vilje, der havde ſkaffet ham denne, behandlede ſin overvundne Modſtander, og hvorledes Biſkopen i Stavanger, Rejnald, der havde været Magnus’s Ven og derfor mistænktes for at vide Beſked om, hvor han havde gjemt ſine Skatte, af denne Grund kort efter blev hentet til Bergen og der hængt ude paa Holmen ved Valſlyngen, da han negtede at give de Oplysninger, ſom man havde forlangt af ham. Harald ſatte ved denne Handlemaade ſelv en Plet paa ſit Eftermæle, ſom ikke kan afvaſkes, ſelv om en ſaadan Behandling nokſaa meget kan have været efter Tidens Aand, og ſkjønt hans Modſtander ikke udmærkede ſig ved Egenſkaber, der kunde berettige ham til nogen Sympathi.

Bergen blev ogſaa Skuepladſen for det næſte blodige Optrin i Borgerkrigene, da Sigurd Slembedjakn tidlig om Morgenen 14de December 1136 der dræbte Kong Harald Gille. Hans Plan, paa denne Maade at komme i Beſiddelſe af Thronen, mislykkedes imidlertid, idet han paa ſin Opfordring til den myrdede Konges Folk om at anerkjende ham, kun mødte en ſaadan Modtagelſe, at han ſtrax fandt det raadeligſt at fortrække. Den myrdede Konges Lig blev begravet i den lille Kriſtkirke, da den ſtore endnu ikke paa langt nær var færdig, og medens Haralds Tilhængere ſikrede Thronens Bevarelſe i hans Æt, begyndte Sigurd ſin lovløſe Færd, der endte med hans egen Død og den af ham paa ny fremtrukne Magnus Sigurdsſøns Fald i 1138.

Efter disſe blodige Begivenheder var det igjen i længere Tid roligt i og ved Bergen, ſaa at Byen ialfald i denne Tid ikke kan være bleven forſtyrret i ſin fortſatte Udvikling. Dens Navn forekommer ofte, maaſke meſt i Forbindelſe med Kongernes Rejſer, dog uden at deraf kan hentes noget til Oplysning om dens indre Forhold. Det førſte mærkelige Optrin, ſom atter forefaldt i Bergen, var igjen en Konges Drab, idet Sigurd Mund der fandt Døden 10de Juni 1155. Efterat Kong Eyſtejn Haraldsſøn i 1153 havde foretaget et Tog til Orknøerne, var der opſtaaet en Uenighed mellem

  1. Saavel her, ſom ved den følgende Skildring af de hiſtoriſke Begivenheder, for hvilke Bergen var Skuepladſen i de førſte Aarhundreder efter Byens Anlæg, vil det være overflødigt at anføre de Steder i Kongeſagaerne, hvorpaa den er bygget, da disſe uden Vanſkelighed kunne findes.