Als Modstand af deres Rtvaler, Besterlingerne, som i denne Kamp til- dels ogsaa støttedes af Unionskongerne. I Amsterdam bevaredes Navnet Bergefarere meget længe, og i 1539 blev der ogsaa der op- rettet et eget Bergefarergilde, hvis Hus kaldtes d e Bergervaar- dets .skaamer.1) Allerede Erik af Pomern havde, da Befterlingerne adskilte sig fra det store hanseatiske Forbund, ttlstaaet dem Ret til under Fejden med dette at fortsætte sin Handel paa Bergen, hvor de alt fra gammel Tid af havde havt sine Forbindelsen Skjønt de efter Udtrædelsen af Forbundet ikke længere kunde handle paa Kontoret og tage Del i de Friheder hvoraf dette var i Besiddelfe, afstode Hollænderne i de nærmest følgende Aar ikke fra denne Handel, som de nu vare henviste til at drive paa Strandfiden. Dette vakte naturligvis stor Uvillie hos de kontorske Kjøbmænd, og denne gav sig snart LuftiBoldsomheder. Saaledes berettes det, at Tydskerne i 144o eller et af de nærmest foregaaende Aar havde opbrudt Hollændernes Boder, fordrevet dem selv med Hug og Slag og kastet deres Gods ud paa GadeniSmudset.!) Denne Stemning fra Tydskernes Side blev ikke forbedret, da Amsterdams Borgere i 1443 fik Frihed til at handle paa Bergen og Norges øvrige Stædet, dog ikke paa Island. Disse Privilegier bleve senere hen oftere bekræftede, dog med den Indskrænkning, at de t Bergen kun gjaldt for et eller to Skibe om Aaret og kun for Strandsiden, en Ind- skrænkninS, som dog ikke altid synes at være bleven overholdt.“) Ved Siden af Hollænderne havde ogsaa Gnglænderne, end- skjønt de fra det trettende Aarhundrede vare blevne oversløjede af Tydskerne, stadig fortsat sin Handel paa Bergen. Hver Gang de tydske .skjøbmænd vare nødsagede til at forlade Bergen, var der ingen, for hvis Konkurranse de nærede større Frygt, end netop Gnglænderne, som da uhindrede kunde fortsætte sin Handel og knytte de af dem opgivne Forbindelser. I 1442 fik engelske Kjøbmænd fra London, Lynn og Boston efter Ansøgning Tilladelse til uhindret - “) De ltoophandel oan Amsterdam, eet-st ontrvorpen door rvylen Le Moine de L’Gspine, “nu doorgans in andere ordre gebragt door I. le Long (De vierde Druk, Amsterdam 1724), S. 501. 2) N. Ricolaysen, Norske Magasin, I, 5l, og Norske Samlinger (8oo) I, 577 ftg. “) 1)iI)1. Nor-v. VI, No. 609, 610, 6W, 644, 647; VIl, No. M og 471. Samlinger til det norske Folks Sprog og Htstorie, V, 629slg.
