Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/264

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Als Modſtand af deres Rtvaler, Beſterlingerne, ſom i denne Kamp til- dels ogſaa ſtøttedes af Unionskongerne. I Amſterdam bevaredes Navnet Bergefarere meget længe, og i 1539 blev der ogſaa der op- rettet et eget Bergefarergilde, hvis Hus kaldtes d e Bergervaar- dets .ſkaamer.1) Allerede Erik af Pomern havde, da Befterlingerne adſkilte ſig fra det ſtore hanſeatiſke Forbund, ttlſtaaet dem Ret til under Fejden med dette at fortſætte ſin Handel paa Bergen, hvor de alt fra gammel Tid af havde havt ſine Forbindelſen Skjønt de efter Udtrædelſen af Forbundet ikke længere kunde handle paa Kontoret og tage Del i de Friheder hvoraf dette var i Beſiddelfe, afſtode Hollænderne i de nærmeſt følgende Aar ikke fra denne Handel, ſom de nu vare henviſte til at drive paa Strandfiden. Dette vakte naturligvis ſtor Uvillie hos de kontorſke Kjøbmænd, og denne gav ſig ſnart LuftiBoldſomheder. Saaledes berettes det, at Tydſkerne i 144o eller et af de nærmeſt foregaaende Aar havde opbrudt Hollændernes Boder, fordrevet dem ſelv med Hug og Slag og kaſtet deres Gods ud paa GadeniSmudſet.!) Denne Stemning fra Tydſkernes Side blev ikke forbedret, da Amſterdams Borgere i 1443 fik Frihed til at handle paa Bergen og Norges øvrige Stædet, dog ikke paa Island. Disſe Privilegier bleve ſenere hen oftere bekræftede, dog med den Indſkrænkning, at de t Bergen kun gjaldt for et eller to Skibe om Aaret og kun for Strandſiden, en Ind- ſkrænkninS, ſom dog ikke altid ſynes at være bleven overholdt.“) Ved Siden af Hollænderne havde ogſaa Gnglænderne, end- ſkjønt de fra det trettende Aarhundrede vare blevne overſløjede af Tydſkerne, ſtadig fortſat ſin Handel paa Bergen. Hver Gang de tydſke .ſkjøbmænd vare nødſagede til at forlade Bergen, var der ingen, for hvis Konkurranſe de nærede ſtørre Frygt, end netop Gnglænderne, ſom da uhindrede kunde fortſætte ſin Handel og knytte de af dem opgivne Forbindelſer. I 1442 fik engelſke Kjøbmænd fra London, Lynn og Boſton efter Anſøgning Tilladelſe til uhindret - “) De ltoophandel oan Amſterdam, eet-ſt ontrvorpen door rvylen Le Moine de L’Gspine, “nu doorgans in andere ordre gebragt door I. le Long (De vierde Druk, Amſterdam 1724), S. 501. 2) N. Ricolayſen, Norſke Magaſin, I, 5l, og Norſke Samlinger (8oo) I, 577 ftg. “) 1)iI)1. Nor-v. VI, No. 609, 610, 6W, 644, 647; VIl, No. M og 471. Samlinger til det norſke Folks Sprog og Htſtorie, V, 629ſlg.