251 ved Skibe, som tilhørte fornemme norske Slægter eller gejstlige Stiftelser. At ogsaa Bergens Bymænd havde taget Del i denne, har dog maaske ikke været exempelløst.1) s Grønlandshandelen kom aldrigidethanseatifke Kontors Hænder, idet den saagodt som var ophørt paa den Tid, da dette stiftedes Den dreves endnu i Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede saa- vel fra Vergen, som fra Thrøndelagen,2) men tog snart efter tem- melig pludselig en Ende og var imod Aarhundredets Slutning indskrænket til et eneste Skib, den kongelige Grønlandsknarr, der formodentlig besøgte Landet en Gang hvert Aar. Denne fjerne norske Koloni befandt sig i disse Aar i en fuldstændig hensygnende Tilstand og fandt under –sine stadige Kampe mod de indsødte, vilde Eskimoer eller Skrælinger ikke den tilbørlige Understøttelse fra Moder- landet.3) De Stæder, med hvilke Bergen stod i Forbindelse i Tydskland, vare fra gammel Tid af ikke alene de vendiske Stæder og Stæderne ved Nordsøen, men ogsaa Stæderne langt oppe i Landet. I Ind- ledningen til Didrik af Berns Saga omtales saaledes, at Kjøbmand fra Soest (Su8o.t) besøgte Bergen, og i I316 omtales der westfalske Kjøbmænd i denne By. Ligeledes var der ogsaa en gammel Forbindelse mellem Bergen og de tydske Faktorier i London og Brügge. Efter Kontorets Oprettelse er det imidlertid rimeligt, at Bergenshandelen mere og mere har samlet sig i de Kjøbmænds Hænder, der vare i Besiddelse af Stuer paa Bryggen, og som fornemlig hørte hjemme i Bremen, Hamburg og de vendiske Stæder. Dog synes endnu i 1446 de rhinske Stæder at have staaet i en ganske livlig Samfærsel med Bergen.4) De Kjøbmænd, som handlede paa Bergen, gik under Navn af Bergesar ere og dannede i Lübeck endog et af denne Stads mægtige Kjøbmandskollegier. I den tidligere Tid, da alle de hollandske og frisiske Stæder vare Medlemmer af Forbundet, fandtes der ogsaa saadanne Bergefarere i disse, s. Ex. i Deventer; men efter Udsktllelsen ophørte dette tildels, og alene Osterlingerne toge da Del i Handelen paa Kontoret i Bergen, skjønt ikke uden ihærdig
- –j-
“) Annales Islandjai, S. 320, 326, 336, 372. De mange der omtalte Skibbrud vise, at denne Fart har været meget farefuld. Da der med et Skib omkom 90 Mand, maa Jslandsfarerne have været temmelig ftore. ’) 1)ipI. Nor-v. VIl, No. 103 og 104. “) Grønlands historiske Mindesmærker, III, S. 470 flg. Den der meddelte Mordhistorie synes noget tvivlsom “) VjI)I. Norv. Vl1, No. 481.
