Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/262

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


250 Bergen og der omſættes, men til det Sted, hvor Kongen befandt ſig. Dog kan dette i det hele taget ikke have havt ſærdeles følelige Følger for Bergens Handel Rigtignok ſynes det, ſom om de kong- elige Embedsmænd have opfattet denne Foranſtaltning, ſom om Bergensmændene nu ikke mere ſkulde kunne handle paa disſe Land- ſkaber. Men allerede ved en Retterbod af 18de Juni 1361 fik de Tilſagn om, at de ikke mere ſkulde hindres i denne Fart.1) For- andringen kunde ſaaledes heller ikke have nogen Indflydelſe paa Nordlændingernes Fart til Bergen og den Handel, ſom de der dreve med de“tydſke Kjøbmænd. For Islandshandelen var Bergen, ſom tidligere (S. 140) er omtalt, allerede fra gammel Tid af et vigtigt Stapelſted; men den blev desuagtet længe holdt aldeles udenfor den hanſeatiſke Ind- flydelſe, idet det med Strenghed overholdtes, at ingen fremmede Kjøbmænd beſejlede denne fjærne Ø uden en ſærlig kongelig Bevii- ling.2) En ſaadan var af Kriſtian I tilſtaaetHamburg, maaſke og- ſaa nogle andre Stæder af den hanſeatiſke „ligo.“, uden at det norſke Rigsraad derom var bleven adſpurgt, men blev i 1481 atter tilbage- kaldt af dette, da den ſkulde være til Norges Skade; i Stedet her- for blev det atter paalagt ſamtlige Hanſeſiæder at ſøge til Bergen, hvorhen da Rigsraadet ſkulde ſørge for, at ogſaa de islandſke Varer bleve bragte.3) Imidlertid ſynes netop paa denne Tid de tydſke Stæder at have udvidet ſine Forbindelſer paa Island og al- deles undladt at benytte Bergen ſom Stapelſtad. Saaledes omtales i 1492 et for-meligtSelſkab af Islandsfarere i Litbeck, og nogle Aar ſenere forekommer der en tydſk Kjøbmand paa Island.“) Da dette imidlertid ſaavel ſtred mod de norſke Kjøbmænds ſom mod Kontorets Interesſer,5) blev det ved to Kongebreve af 1513 og 1515 forbudt de hanſeatiſke Kjøbmænd at handle direkte paa Island fra ſit Hjem- ſted, hvorimod det tillodes dem at føre Fiſk fra Island til Eng- land.s) Men for øvrigt blev der lige fra Midten af detfjortende Aar- hundrede med Strenghed vaaget over, at ingen fremmede handlede paa Island, og den Handel, ſom dreves, blev væſentlig beſørget .–-–A –..–.–- –- N t„, Norges gamle Love, 1Il, S. 181 flg. Op 1)jI)l. Nor-v. Vl1, No. 481, et Diplom fra 1476. 3]5 l)ip1. Nor-v. lIl, No. 931. Og C. W. P–aulli, Liibeckiſche Zuſtiinde im Mittelalter, Il, 61 og 69 flg. “]i I)jpl. Norv. V, No. 932 og VI, No. 589. “js I)jp1. Nor-v. V1, No. 657 og 659.