Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13

at siden han nu havde troet ved at holde sit Bryllup i hans Biskopdømme at kunne krænke Kirkens guddommelige Love og den biskoppelige Værdighed, vilde han paa sin Side, paa Guds, Apostelen Peters, den hellige Konge Olafs og alle hellige Mænds Vegne, forbyde ham dette utilbørlige Skridt. Idet han sagde disse Ord, stod han foran Kongen, ganske rank, men paa samme Tid, som om han var rede til at modtage Døden, hvis Kongen vilde hugge til med Sværdet. Denne saa ogsaa forfærdelig ud i sin Vrede over Biskopens Indblanding, og Sigurd Prest fortalte senere, at han neppe kjendte til sig selv af Rædsel over, hvad Kongen i denne Tilstand kunde falde paa at gjøre. Men Uvejret gik over; Kongen vandt atter Herredømme over sig selv og gik ind igjen i Hallen, medens Biskopen glad vendte tilbage til sit Hjem. Om at fejre Bryllupet med Cecilia i Bergen var der ikke mere Tale; Kongen brød i Huj og Hast op derfra og sejlede med den hele Bryllupskost til Stavanger, hos hvis Biskop, Rejnald, han ikke mødte nogen Modstand for sit Ønske om at ægte Cecilia, som han for Øvrigt elskede meget.

Med Sigurd Jorsalafarers Død endte Norges fredelige Udvikling, og en Periode af Kamp og Uro tog sin Begyndelse, i hvilken ogsaa Bergen tilsidst fik tage sin store Del af Trængslerne. Dog synes det at have varet længe, forinden Byens Udvikling under disse Forhold blev sat noget tilbage, da Handelen endnu i lang Tid vedblev at gaa sin uforstyrrede Gang. Lige indtil Sverres Regjering kan det vel derfor være et Spørgsmaal, om Krigens Uro overhovedet har øvet nogen hemmende Indflydelse paa Bergens Fremgang, og om ikke denne fremdeles i det Hele har været jævn og rolig tiltrods for de enkelte mindre Forstyrrelser, den var underkastet, naar der forefaldt blodige Sammenstød inden selve Byen eller i dens nærmeste Omegn. Thronprætendenternes Kampe have overhovedet neppe formaaet at øve nogen blivende skadelig Virkning paa Landets Handel, forinden de i den senere Del af denne Periode antoge en heftigere Karakter og betydeligere Dimensioner.

Bergen blev allerede i et af Borgerkrigenes første Aar Skuepladsen for et Sammenstød mellem de to Konger, Magnus Sigurdssøn og Harald Gille. Den første af disse var efter i 1134 om Sommeren at have overvundet sin Modstander ved Fyrilejv i Viken dragen til Bergen for der at tilbringe Vinteren, idet han tillige havde ladet sin Hær opløse sig. Medens han sad der uden at gjøre sig nærmere Tanker om, hvad der kunde blive Følgen for