Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/25

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
13

at ſiden han nu havde troet ved at holde ſit Bryllup i hans Biſkopdømme at kunne krænke Kirkens guddommelige Love og den biſkoppelige Værdighed, vilde han paa ſin Side, paa Guds, Apoſtelen Peters, den hellige Konge Olafs og alle hellige Mænds Vegne, forbyde ham dette utilbørlige Skridt. Idet han ſagde disſe Ord, ſtod han foran Kongen, ganſke rank, men paa ſamme Tid, ſom om han var rede til at modtage Døden, hvis Kongen vilde hugge til med Sværdet. Denne ſaa ogſaa forfærdelig ud i ſin Vrede over Biſkopens Indblanding, og Sigurd Preſt fortalte ſenere, at han neppe kjendte til ſig ſelv af Rædſel over, hvad Kongen i denne Tilſtand kunde falde paa at gjøre. Men Uvejret gik over; Kongen vandt atter Herredømme over ſig ſelv og gik ind igjen i Hallen, medens Biſkopen glad vendte tilbage til ſit Hjem. Om at fejre Bryllupet med Cecilia i Bergen var der ikke mere Tale; Kongen brød i Huj og Haſt op derfra og ſejlede med den hele Bryllupskoſt til Stavanger, hos hvis Biſkop, Rejnald, han ikke mødte nogen Modſtand for ſit Ønſke om at ægte Cecilia, ſom han for Øvrigt elſkede meget.

Med Sigurd Jorſalafarers Død endte Norges fredelige Udvikling, og en Periode af Kamp og Uro tog ſin Begyndelſe, i hvilken ogſaa Bergen tilſidſt fik tage ſin ſtore Del af Trængslerne. Dog ſynes det at have varet længe, forinden Byens Udvikling under disſe Forhold blev ſat noget tilbage, da Handelen endnu i lang Tid vedblev at gaa ſin uforſtyrrede Gang. Lige indtil Sverres Regjering kan det vel derfor være et Spørgsmaal, om Krigens Uro overhovedet har øvet nogen hemmende Indflydelſe paa Bergens Fremgang, og om ikke denne fremdeles i det Hele har været jævn og rolig tiltrods for de enkelte mindre Forſtyrrelſer, den var underkaſtet, naar der forefaldt blodige Sammenſtød inden ſelve Byen eller i dens nærmeſte Omegn. Thronprætendenternes Kampe have overhovedet neppe formaaet at øve nogen blivende ſkadelig Virkning paa Landets Handel, forinden de i den ſenere Del af denne Periode antoge en heftigere Karakter og betydeligere Dimenſioner.

Bergen blev allerede i et af Borgerkrigenes førſte Aar Skuepladſen for et Sammenſtød mellem de to Konger, Magnus Sigurdsſøn og Harald Gille. Den førſte af disſe var efter i 1134 om Sommeren at have overvundet ſin Modſtander ved Fyrilejv i Viken dragen til Bergen for der at tilbringe Vinteren, idet han tillige havde ladet ſin Hær opløſe ſig. Medens han ſad der uden at gjøre ſig nærmere Tanker om, hvad der kunde blive Følgen for