Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/247

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


235 at føle ſig ſom Herre iBergen, at faa denne afſkafſet. Det ſamme gjaldt ogſaa den Leding, der ſkulde ſvares af Bryggens Gaarde, og for hvilken Kontoret ligeledes paa egen Haand havde fritaget ſine Medlemmer, indtil den atter blev indkrævet i det ſextende Aar- hundrede. Paa ſamme Maade ſkulde de tydſke Kjøbmænd efter den i det foregaaende (S. 191) omtalte Dom af 1311 have betalt Ti- ende; men ogſaa for denne vidſte de at befrie ſig, indtil de i det ſextende Aarhundrede ligeledes bleve tvungne til at betale den.!) Disſe Uregelmæsſigheder, hvorved Kontoret i Bevidſtheden om ſin Magt ſatte ſig udover de Beſtemmelſer, ſom ellers gjaldt for alle, der ejede Gaarde eller dreve ſin Næring i en norſk Stad, kunde imidlertid ikke have nogen Indflydelſe paa dets retslige Stilling til den norſke Stat eller til den Kommune, inden hvilken det havde ſin Handel. Denne forblev derfor beſtandig den ſamme, ſaaledes ſom den havde været lige fra Privilegierne af 1343. Den eneſte Ind- rømmelſe, ſom Tydſkerne havde opnaaet af den norſke Styrelſe, var den, at de Rettigheder, ſom tidligere havde været bevilgede til de enkelte Stæder, nu under et vare tilſtaaede alle Medlemmer af Hanſe- forbundet, ſom ſaadanne. Videre gik ikke den formelle Anerkjendelſe, der allermindſt indbefattede nogen mere almindelig Fritagelſe for de Regler, ſom ellers gjaldt for Udlændinges Handel. Fra norſk Side var der,„ ſom vi allerede ovenfor (S. 208) have antydet, aldrig foretaget noget Skridt, hvorved man udtrykkelig erkjendte Kontorets Tilværelſe, og ſom en Følge deraf var der heller ikke foregaaet nogen Forandring i Tydſkernes retslige Stilling, der ſaa- ledes fremdeles ſkulde være beſtemt efter Byloven og de Undtagelſer fra denne, ſom lige fra Magnus Lagabøters Tid vare dem tilftaaede i deres ofte gjentagne Privilegier Af den Grund blev det ogſaa ſiden, da Hanſeforbundets Magt var brudt, gjort gjældende, at Kontoret i Grunden ikke havde et retsligt Grundlag, og dette benyttedes da med Held til fortſatte Angreb. Den manglende Anerkjendelſe af Kontoret fra den norſke Styr- elſes Side var imidlertid uden nogen faktiſk Betydning for dettes Stilling. De norſke Konger havde gjennem ſine fortſatte Indrøm- melſer ſelv lagt Stenene til den Grundvold, hvorpaa Kontorets Til- værelſe var bygget, og da dette førſt var organiſeret, lod det ſkete ſig ikke mere forandre, hvor meget der end kunde arbejdes derpaa, allermindſt efterat de tydſke Kjøbmænd ſelv vare blevne Ejere af en ſtørre Del af Gaarde, hvori deres indbringende Handel blev dreven. “) Om disſe Forhold kan henviſes til et ſenere Affnit, der omhandler Be- givenhederne i Bergen efter 1561.