Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

235 at føle sig som Herre iBergen, at faa denne afskafset. Det samme gjaldt ogsaa den Leding, der skulde svares af Bryggens Gaarde, og for hvilken Kontoret ligeledes paa egen Haand havde fritaget sine Medlemmer, indtil den atter blev indkrævet i det sextende Aar- hundrede. Paa samme Maade skulde de tydske Kjøbmænd efter den i det foregaaende (S. 191) omtalte Dom af 1311 have betalt Ti- ende; men ogsaa for denne vidste de at befrie sig, indtil de i det sextende Aarhundrede ligeledes bleve tvungne til at betale den.!) Disse Uregelmæssigheder, hvorved Kontoret i Bevidstheden om sin Magt satte sig udover de Bestemmelser, som ellers gjaldt for alle, der ejede Gaarde eller dreve sin Næring i en norsk Stad, kunde imidlertid ikke have nogen Indflydelse paa dets retslige Stilling til den norske Stat eller til den Kommune, inden hvilken det havde sin Handel. Denne forblev derfor bestandig den samme, saaledes som den havde været lige fra Privilegierne af 1343. Den eneste Ind- rømmelse, som Tydskerne havde opnaaet af den norske Styrelse, var den, at de Rettigheder, som tidligere havde været bevilgede til de enkelte Stæder, nu under et vare tilstaaede alle Medlemmer af Hanse- forbundet, som saadanne. Videre gik ikke den formelle Anerkjendelse, der allermindst indbefattede nogen mere almindelig Fritagelse for de Regler, som ellers gjaldt for Udlændinges Handel. Fra norsk Side var der,„ som vi allerede ovenfor (S. 208) have antydet, aldrig foretaget noget Skridt, hvorved man udtrykkelig erkjendte Kontorets Tilværelse, og som en Følge deraf var der heller ikke foregaaet nogen Forandring i Tydskernes retslige Stilling, der saa- ledes fremdeles skulde være bestemt efter Byloven og de Undtagelser fra denne, som lige fra Magnus Lagabøters Tid vare dem tilftaaede i deres ofte gjentagne Privilegier Af den Grund blev det ogsaa siden, da Hanseforbundets Magt var brudt, gjort gjældende, at Kontoret i Grunden ikke havde et retsligt Grundlag, og dette benyttedes da med Held til fortsatte Angreb. Den manglende Anerkjendelse af Kontoret fra den norske Styr- elses Side var imidlertid uden nogen faktisk Betydning for dettes Stilling. De norske Konger havde gjennem sine fortsatte Indrøm- melser selv lagt Stenene til den Grundvold, hvorpaa Kontorets Til- værelse var bygget, og da dette først var organiseret, lod det skete sig ikke mere forandre, hvor meget der end kunde arbejdes derpaa, allermindst efterat de tydske Kjøbmænd selv vare blevne Ejere af en større Del af Gaarde, hvori deres indbringende Handel blev dreven. “) Om disse Forhold kan henvises til et senere Affnit, der omhandler Be- givenhederne i Bergen efter 1561.