Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/246

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


234 deres Brede Men dette er noget, ſom Tydſkebryggens Gaarde have fælles med Huſene i alle gamle Byer, og ſom ligeſaa godt gjenfindes i England og Skotland, ſom i Nordtydſkland J Virke- ligheden har ogſaa den hanſeatiſke Indflydelſe iBergen aldrig øvet nogen Paavirkning paa Huſenes Bygningsmaade, idet tværtimod Tydſkerne, da de indrettede ſig i de norſke Gaarde, nøje bevarede disſes gamle Indredning og endog beholdt de norſke Benævnelſen ſom Skytningsſtue o. ſ. v. Hvis der i dette Punkt overhovedet ſkulde være Tale om Paavirkning, maatte det ſaaledes ſnareſt været fra norſk Side, og det har virkelig ogſaa været paaſtaaet, at Navnet paa det Hus, hvori det bremiſke Raad havde ſine Sammenkomfter („Schütting“), ſkulde være en Efterligning af det norſke Ord Skyt- njng88tot’a.!) Grunden til, at Tydſkerne paa denne Maade bibeholdt den norſke Bygningsmaade, uden en Gang at gjøre nogen For- andring, naar deres Kvarter blev lagt i Aſke, er ſandſynligvis at ſøge deri, at de allerede længe, forinden de kom i Beſiddelſe af Bryggens Gaarde, men boede i disſe ſom Lejere, havde vænnet ſig til den derværende Ordning og indrettet ſin hele Handel efter denne, og at de derfor heller ikke ſenere vilde foretage nogen ſtørre Foraudring.2) Endelig maa det i denne Forbindelſe erindres, at den Ejen- domsret, ſom Tydſkerne erhvervede ſig til de fleſte Gaarde ved Vryggen, ſandſynligvis kun indſkrænkede ſig til ſelve Bygningerne, medens den Grund, hvorpaa disſe vare opførte, betragtedes ſom Kronens Ejendom. Efter al Rimelighed var dette en Ordning, ſom allerede var truffen ved Bergens Anlæg (S. 155) og ſom ſiden var vedbleven, endſkjønt der ikke i de middelalderſke Kilder tales om nogen Grundafgift af Bryggens Gaarde. En ſaadan omtales førſt paa den Tid, da det hanſeatiſke Vælde i Bergen fik ſine førſte Knæk, men da paa en ſaadan Maade, at det deraf kan ſluttes, at den i gamle Dage havde været en regelmæsſig ydet Afgift, ſom dog ikke var bleven betalt i den Tid, da Kontorets Magt ſtod paa ſit højeſte Punkt Dette var dog kun en Uregelmæsſighed, og derfor var det ogſaa et af Regjeringens førſte Skridt, da den atter begyndte “) Duntze, Geſchichte der freien Stadt Bremen, II,2–81. Ved Ind- gangen til denne „Schii-tting“ var der opſtillet Billeder af Jomfru Maria og St Olaf Navnet er den Dag idag i Brug 2) Dette ſærdeles mærkelige Forhold er førſt paapeget af N. Nicolayſen i Langes Tidsſkrift, I1, S. 21.–-Fra hvad Tid de fremdeles brugelige Mærker paa Tydſkebryggens Gaarde ſkrive ſis, er ubekjendt: men ſand- ſynligvis have de en meget betydelig Ælde