234 deres Brede Men dette er noget, som Tydskebryggens Gaarde have fælles med Husene i alle gamle Byer, og som ligesaa godt gjenfindes i England og Skotland, som i Nordtydskland J Virke- ligheden har ogsaa den hanseatiske Indflydelse iBergen aldrig øvet nogen Paavirkning paa Husenes Bygningsmaade, idet tværtimod Tydskerne, da de indrettede sig i de norske Gaarde, nøje bevarede disses gamle Indredning og endog beholdt de norske Benævnelsen som Skytningsstue o. s. v. Hvis der i dette Punkt overhovedet skulde være Tale om Paavirkning, maatte det saaledes snarest været fra norsk Side, og det har virkelig ogsaa været paastaaet, at Navnet paa det Hus, hvori det bremiske Raad havde sine Sammenkomfter („Schütting“), skulde være en Efterligning af det norske Ord Skyt- njng88tot’a.!) Grunden til, at Tydskerne paa denne Maade bibeholdt den norske Bygningsmaade, uden en Gang at gjøre nogen For- andring, naar deres Kvarter blev lagt i Aske, er sandsynligvis at søge deri, at de allerede længe, forinden de kom i Besiddelse af Bryggens Gaarde, men boede i disse som Lejere, havde vænnet sig til den derværende Ordning og indrettet sin hele Handel efter denne, og at de derfor heller ikke senere vilde foretage nogen større Foraudring.2) Endelig maa det i denne Forbindelse erindres, at den Ejen- domsret, som Tydskerne erhvervede sig til de fleste Gaarde ved Vryggen, sandsynligvis kun indskrænkede sig til selve Bygningerne, medens den Grund, hvorpaa disse vare opførte, betragtedes som Kronens Ejendom. Efter al Rimelighed var dette en Ordning, som allerede var truffen ved Bergens Anlæg (S. 155) og som siden var vedbleven, endskjønt der ikke i de middelalderske Kilder tales om nogen Grundafgift af Bryggens Gaarde. En saadan omtales først paa den Tid, da det hanseatiske Vælde i Bergen fik sine første Knæk, men da paa en saadan Maade, at det deraf kan sluttes, at den i gamle Dage havde været en regelmæssig ydet Afgift, som dog ikke var bleven betalt i den Tid, da Kontorets Magt stod paa sit højeste Punkt Dette var dog kun en Uregelmæssighed, og derfor var det ogsaa et af Regjeringens første Skridt, da den atter begyndte “) Duntze, Geschichte der freien Stadt Bremen, II,2–81. Ved Ind- gangen til denne „Schii-tting“ var der opstillet Billeder af Jomfru Maria og St Olaf Navnet er den Dag idag i Brug 2) Dette særdeles mærkelige Forhold er først paapeget af N. Nicolaysen i Langes Tidsskrift, I1, S. 21.–-Fra hvad Tid de fremdeles brugelige Mærker paa Tydskebryggens Gaarde skrive sis, er ubekjendt: men sand- synligvis have de en meget betydelig Ælde
