Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/245

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


233 netop benyttet den ſamme Tid, ſom ellers med Held var anvendt af Kontoret, til at ſkaffe ſig Enebeſiddelſen af den hele Gaard, Jakobsfjorden, ſom ſandſynligvis uforandret blev i Kloſterets Be- ſiddelſe lige indtil Reformationstiden Om en anden Gaard, Brat- ten, ved man ligeledes, at den endnu i 1504 tildels var i en norſk Privatmands Beſiddelſe, ſom da overlod ſin Del til et af Kors- kirkens Altere; da denne Kirke var en af Bergens norſke Sogne- kirker, blev den ſamme Gaardpart ſaaledes fremdeles norſk Ejendom Holmedalen tilhørte endnu i 1570 en norſk Familie,!) ligeſom Dreg- gen, Skjeggen og Gaalgen et godt Stykke ind i det ſextende Aar- hundrede vare i fornemme Slægters Beſiddelſe. Hvad der er endnu mærkeligere, er dog den Omſtændighed, at den norſke Bykommune fremdeles vedblev at have ſit Raadhus midt indeidet tydſke Kvarter Paa ſamme Tid, ſom dette i flere Henſeender bidrog til at’forøge Tydſkernes Indflydelſe, var det dog et Tegn paa, at Kontoret i Grunden ikke havde nogen retslig Gnebeſiddelſe af denne Del af Byen. Paa ſamme Maade –havde ogſaa den norſke Kommune ſit Torv paa Brejde-Almenningen indtil langt ned i det femtende Aar- hundrede. Førſt efterat Kontorets Magt havde ſeet ſine bedſte Dage, kan det antages at være kommet ifuldſtændig Beſiddelſe af ſit Kvarter, hvad det aldrig var i ſin Blomſtringsperiode, og førſt, da den Tid nærmede ſig, da Gaardene atter ſkulde gaa over i norſke Ejeres Hcender, og Kontoret ſelv hældede mod ſin Opløsning, var det bleven Ejer af alle de Gaarde, hvori det drev ſin Handel. I den nærmeſte Sammenhæng med de her paapegede Omſtæn- digheder ſtaar ogſaa et andet, lidet bemærket Forhold, at nemlig de Huſe, hvori de tydſke Kjøbmænd havde ſit Tilhold, ſtedſe vedbleve at bevare ſin gamle Bygningsmaade. Man er ſaa ofte tilbøjelig til at antage, at den ſæregne, fra Norges andre Byer aldeles af- vigende Stil, hvori Tydſkebryggens Gaarde ere opførte, ſkyldes den hanſeatiſke Paavirkning. Intet kan imidlertid være mere fejlagtigt, idet den eneſte Lighed, der er mellem disſe Gaarde og de gamle Huſe iHanſeſtæderne, beſtaar deri, at Gavlene vende ud imod Gaden, og at Bygningernes Længde er uforholdsmæsſi9 ſtørre end -..–..–.–.–.–-–-: “) 1)jp1. Nat-v. VI, No. 605. Grunden til, at der ſavnes Oplysninger om de fleſte af Bryggegaardenes Ejere efter Begyndelſen af det femtende Aarhundrede, kan neppe være nogen anden end den, at disſe Gaarde da ere komne i tydſk Beſiddelſe, og at deres Papirer, forſaavidt de ikke ere opbrændte, i Tidens Lyd ere komne til Tydſk1and, hvor maaſke endnu enkelte af dem kunde findes i private Familiers Beſiddelſe.