233 netop benyttet den samme Tid, som ellers med Held var anvendt af Kontoret, til at skaffe sig Enebesiddelsen af den hele Gaard, Jakobsfjorden, som sandsynligvis uforandret blev i Klosterets Be- siddelse lige indtil Reformationstiden Om en anden Gaard, Brat- ten, ved man ligeledes, at den endnu i 1504 tildels var i en norsk Privatmands Besiddelse, som da overlod sin Del til et af Kors- kirkens Altere; da denne Kirke var en af Bergens norske Sogne- kirker, blev den samme Gaardpart saaledes fremdeles norsk Ejendom Holmedalen tilhørte endnu i 1570 en norsk Familie,!) ligesom Dreg- gen, Skjeggen og Gaalgen et godt Stykke ind i det sextende Aar- hundrede vare i fornemme Slægters Besiddelse. Hvad der er endnu mærkeligere, er dog den Omstændighed, at den norske Bykommune fremdeles vedblev at have sit Raadhus midt indeidet tydske Kvarter Paa samme Tid, som dette i flere Henseender bidrog til at’forøge Tydskernes Indflydelse, var det dog et Tegn paa, at Kontoret i Grunden ikke havde nogen retslig Gnebesiddelse af denne Del af Byen. Paa samme Maade –havde ogsaa den norske Kommune sit Torv paa Brejde-Almenningen indtil langt ned i det femtende Aar- hundrede. Først efterat Kontorets Magt havde seet sine bedste Dage, kan det antages at være kommet ifuldstændig Besiddelse af sit Kvarter, hvad det aldrig var i sin Blomstringsperiode, og først, da den Tid nærmede sig, da Gaardene atter skulde gaa over i norske Ejeres Hcender, og Kontoret selv hældede mod sin Opløsning, var det bleven Ejer af alle de Gaarde, hvori det drev sin Handel. I den nærmeste Sammenhæng med de her paapegede Omstæn- digheder staar ogsaa et andet, lidet bemærket Forhold, at nemlig de Huse, hvori de tydske Kjøbmænd havde sit Tilhold, stedse vedbleve at bevare sin gamle Bygningsmaade. Man er saa ofte tilbøjelig til at antage, at den særegne, fra Norges andre Byer aldeles af- vigende Stil, hvori Tydskebryggens Gaarde ere opførte, skyldes den hanseatiske Paavirkning. Intet kan imidlertid være mere fejlagtigt, idet den eneste Lighed, der er mellem disse Gaarde og de gamle Huse iHansestæderne, bestaar deri, at Gavlene vende ud imod Gaden, og at Bygningernes Længde er uforholdsmæssi9 større end -..–..–.–.–.–-–-: “) 1)jp1. Nat-v. VI, No. 605. Grunden til, at der savnes Oplysninger om de fleste af Bryggegaardenes Ejere efter Begyndelsen af det femtende Aarhundrede, kan neppe være nogen anden end den, at disse Gaarde da ere komne i tydsk Besiddelse, og at deres Papirer, forsaavidt de ikke ere opbrændte, i Tidens Lyd ere komne til Tydsk1and, hvor maaske endnu enkelte af dem kunde findes i private Familiers Besiddelse.
