Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/244

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


232 Kjøb eller Pantſættelſe af de tidligere norſke Ejere, der ere blevne aldeles forarmede ved Vitalinernes Plyndring.!) I den følgende Tid maa de tydſke Kjøbmand ſtadig have fortſat paa ſamme Maade med at erhverve ſig Ejendomsret til flere og flere af de Gaarde paa Bryggen, hvor de lige fra den ældſte Tid havde plejet at have ſit Tilhold ſom Lejere hos de norſke Beſiddere. Derigjennem kom, maaſke fornemlig i den nærmeſte Tid efter 1435, de fleſte af Bryg- gens Gaarde i tydſke Hænder og forbleve ſiden i disſe i omtrent tre hundrede Aar, og da de derhos i alle de øvrige Gaarde, ſom det ikke paa denne Maade lykkedes dem at bringe i ſin Beſiddelſe, havde trængt alle andre Lejere ud, havde ſaaledes Kontoret i den førſte Halvdel af det femtende Aarhundrede bragt det derhen, at det var i faktiſk Beſiddelſe af en ſæregen Bydel og var Herre over det hele Sttøg, ſom laa nordenfor Auta-Almenningen. Dette ſvarede i flere Henſeender til den Maade, hvorpaa de tydſke Kjøbmænd ellers plejede at indrette ſig paa de Steder, hvor de grundede en Koloni.2) Dog var der ogſaa enkelte ſtærkt frem- trædende Forſkjelligheder mellem det bergenſke Kontors Raadighed over dettes Bydel og det tilſvarende Forhold ved Kontorernei Brügge, London, Visby og Novgorod. Uagtet det bergenſke Kontor var ſaktiſk eneraadig Herre over den ældſte Del af Byen, havde det dog ikke lykkedes det at borttrænge alle Spor af dennes norſke Oprindelſe og danne et fra den øvrige Stad afgjærdet Kvarter, en „umgezaunter Kauſhof“, ſaaledes ſom Tydſkerne f. Ex. havde ſkaffet ſig i den londonſke Stahlhof. Dette forhindredes allerede af den Grund, at Kontorets Kjøbmænd ikke vare Ejere af alle de Gaarde, hvori de havde ſin Handel Saaledes havde Munkelivs Konvent

–-

’) Allerede meget tidlig omtales det, at Tydſkerne havde Penge tilgode hos Landets Indbyggere J Aslak Bolts Iordebog nævnes ſaaledes paa et Par Stedet (fol. 73 og 108) garpaslmlr1. I 1s42 havde en tydſk Kjøbmand Penge tilgode paa Voſs I)iI)I. Nor-v. V, No. 158. J et Brev til den tydſke lkjøbtnand, Kort Borſtenberch (dat Lübeck I Maj 1444) heder Didrik van Someren denne om hos hans .,Kopenoten“ at ſaa ind- drevet hans udeſtaaende Fordringer gjennem aarlige Slſdrag. Hanſiſche Geſchichtsblatter 1874, S. 71 flg. I 14–Ild eſtergav den tydſke Lisb- mand, Eet-t Smedeken, ſom da gjorde ſit Teſtament, ſine Nordfarere Fjerde- delen af deres Gjæld 1)ipl. Nor-v. Vll, No. 480. J Privilegier af 1444 findes ogſaa indtaget en Beſtemmelſe om den Gjæld, Nordmænd ſkyldte Udlændinge VTI)I. N ak-v. VIlI, No. 324. Om ſærøiſk Gjæld V, No 932. ’) Smlgn. C. L. von Maurer, Geſchichte der Stadteverſaſſung in Deutſchland, 11, 27 flg.