232 Kjøb eller Pantsættelse af de tidligere norske Ejere, der ere blevne aldeles forarmede ved Vitalinernes Plyndring.!) I den følgende Tid maa de tydske Kjøbmand stadig have fortsat paa samme Maade med at erhverve sig Ejendomsret til flere og flere af de Gaarde paa Bryggen, hvor de lige fra den ældste Tid havde plejet at have sit Tilhold som Lejere hos de norske Besiddere. Derigjennem kom, maaske fornemlig i den nærmeste Tid efter 1435, de fleste af Bryg- gens Gaarde i tydske Hænder og forbleve siden i disse i omtrent tre hundrede Aar, og da de derhos i alle de øvrige Gaarde, som det ikke paa denne Maade lykkedes dem at bringe i sin Besiddelse, havde trængt alle andre Lejere ud, havde saaledes Kontoret i den første Halvdel af det femtende Aarhundrede bragt det derhen, at det var i faktisk Besiddelse af en særegen Bydel og var Herre over det hele Sttøg, som laa nordenfor Auta-Almenningen. Dette svarede i flere Henseender til den Maade, hvorpaa de tydske Kjøbmænd ellers plejede at indrette sig paa de Steder, hvor de grundede en Koloni.2) Dog var der ogsaa enkelte stærkt frem- trædende Forskjelligheder mellem det bergenske Kontors Raadighed over dettes Bydel og det tilsvarende Forhold ved Kontorernei Brügge, London, Visby og Novgorod. Uagtet det bergenske Kontor var saktisk eneraadig Herre over den ældste Del af Byen, havde det dog ikke lykkedes det at borttrænge alle Spor af dennes norske Oprindelse og danne et fra den øvrige Stad afgjærdet Kvarter, en „umgezaunter Kaushof“, saaledes som Tydskerne f. Ex. havde skaffet sig i den londonske Stahlhof. Dette forhindredes allerede af den Grund, at Kontorets Kjøbmænd ikke vare Ejere af alle de Gaarde, hvori de havde sin Handel Saaledes havde Munkelivs Konvent
–-
’) Allerede meget tidlig omtales det, at Tydskerne havde Penge tilgode hos Landets Indbyggere J Aslak Bolts Iordebog nævnes saaledes paa et Par Stedet (fol. 73 og 108) garpaslmlr1. I 1s42 havde en tydsk Kjøbmand Penge tilgode paa Voss I)iI)I. Nor-v. V, No. 158. J et Brev til den tydske lkjøbtnand, Kort Borstenberch (dat Lübeck I Maj 1444) heder Didrik van Someren denne om hos hans .,Kopenoten“ at saa ind- drevet hans udestaaende Fordringer gjennem aarlige Slsdrag. Hansische Geschichtsblatter 1874, S. 71 flg. I 14–Ild estergav den tydske Lisb- mand, Eet-t Smedeken, som da gjorde sit Testament, sine Nordfarere Fjerde- delen af deres Gjæld 1)ipl. Nor-v. Vll, No. 480. J Privilegier af 1444 findes ogsaa indtaget en Bestemmelse om den Gjæld, Nordmænd skyldte Udlændinge VTI)I. N ak-v. VIlI, No. 324. Om særøisk Gjæld V, No 932. ’) Smlgn. C. L. von Maurer, Geschichte der Stadteversassung in Deutschland, 11, 27 flg.
