Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/233

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


“921 bjomsſøn (K.) 1325, 1329 og 1333. Baard Petersſøn (G.) 1325, 1328 og 1329. Thrond Krakaſøn (B.) 1332. Bjarne Øgmundsſøn (G.) 1332. Ivar Andresſøn (G.) 1338. Arnfinn Sigurdsſøn (B og G.) 1336, 1340. Holte Thorgrimsſøn (G.) 1343. Grejp Tl)oresſøn (G.) 1347. Thore Bjørgulfsſøn (B.) 1347, 1348. Paal Knutsſøn (G.) 1348.u Thorſtejn Jonsſøn (G.) 1351. Gunnar Hjarrandesſøn (B. og G.) 1361, 1366, 1369, 1373, 1375, 1379. Jon Aſlaksſøn (B. og G.) 1382, 1383 (?). Ar-nulf Gunnarsſøn 1386 (B.), 1388, 1389 (B. og G.) 1392, 1396 og 1400. Efter ham kom Ejnar Ejndridesſøn, der oftere forekommer ſom Bergens og Gulathings Lagmand i Aarene mellem 1402 og 142l. Gjaldkererne nævnes kun meget ſjelden, og imod Slutningen af det fjortende Aarhundrede under Navn af Byfoged eller ſlet og ret Foged i Bergen, en Benævnelſe, ſom naturligvis vel maa ad- ftilles fra Kongens Foged, der ſvarede til Fehirde og Sysſelmand og ſiden var meget almindelig. Under Byfogden omtales ogſaa en enkelt Gang en Underfoged. At opregne alle de Raadmænd, hvis Navne ere bevarede i Diplomer, vilde blive et meget vidtløftigt Arbejde, ſom derhos vilde ſavne ſaa godt ſom al Interesſe; de ere altid norſte, idet der neppe forekommer noget Exempel paa, at en Tydſker før Reformationen har været Raadmænd i Bergen. xj VII– Mod Slutningen af det fjortende Aarhundrede blev Bergen to Gange, ſaagodtſom Slag i Slag udſat for en voldſom Ødelæggelſe, der greb forſtyrrende ind i alle Forhold. Da Roſtock og Wismar kaſtede ſig ind i Kampen mellem Dronning Margrete og den ved Falkøping i 1389 fangne Kong Albrechts Tilhængere, havde disſe Stæder, efterat Lübecks Optræden havde forhindret en almindelig