Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

“921 bjomssøn (K.) 1325, 1329 og 1333. Baard Peterssøn (G.) 1325, 1328 og 1329. Thrond Krakasøn (B.) 1332. Bjarne Øgmundssøn (G.) 1332. Ivar Andressøn (G.) 1338. Arnfinn Sigurdssøn (B og G.) 1336, 1340. Holte Thorgrimssøn (G.) 1343. Grejp Tl)oressøn (G.) 1347. Thore Bjørgulfssøn (B.) 1347, 1348. Paal Knutssøn (G.) 1348.u Thorstejn Jonssøn (G.) 1351. Gunnar Hjarrandessøn (B. og G.) 1361, 1366, 1369, 1373, 1375, 1379. Jon Aslakssøn (B. og G.) 1382, 1383 (?). Ar-nulf Gunnarssøn 1386 (B.), 1388, 1389 (B. og G.) 1392, 1396 og 1400. Efter ham kom Ejnar Ejndridessøn, der oftere forekommer som Bergens og Gulathings Lagmand i Aarene mellem 1402 og 142l. Gjaldkererne nævnes kun meget sjelden, og imod Slutningen af det fjortende Aarhundrede under Navn af Byfoged eller slet og ret Foged i Bergen, en Benævnelse, som naturligvis vel maa ad- ftilles fra Kongens Foged, der svarede til Fehirde og Sysselmand og siden var meget almindelig. Under Byfogden omtales ogsaa en enkelt Gang en Underfoged. At opregne alle de Raadmænd, hvis Navne ere bevarede i Diplomer, vilde blive et meget vidtløftigt Arbejde, som derhos vilde savne saa godt som al Interesse; de ere altid norste, idet der neppe forekommer noget Exempel paa, at en Tydsker før Reformationen har været Raadmænd i Bergen. xj VII– Mod Slutningen af det fjortende Aarhundrede blev Bergen to Gange, saagodtsom Slag i Slag udsat for en voldsom Ødelæggelse, der greb forstyrrende ind i alle Forhold. Da Rostock og Wismar kastede sig ind i Kampen mellem Dronning Margrete og den ved Falkøping i 1389 fangne Kong Albrechts Tilhængere, havde disse Stæder, efterat Lübecks Optræden havde forhindret en almindelig