Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/229

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


81I nye Beſtemmelſen der nærmeſt ſigtede til at lægge Baand paa den omſiggribende Tøjlesløshed i Sæder.1) Kong Haakons Forſøg paa at ſætte de ældre Beſtemmelſer i fuld Kraft vakte, ſom det kunde forudſees, megen Misfornøjelſe mellem Tydſkerne og fremkaldte ogſaa Klager fra deres Kjøbmænd i Oslo og Tunsberg til den i 1382 iWismar forſamlede Hanſedag, medens det ikke omtales, at KontoretiBergen indgav ſaadanne. Foreløbig blev der ikke foretaget noget i Anledning af de Skrivelſer, ſom disſe Klager fremkaldte fra Hanſedagen til Dronning Margrete, og man ved heller ikke noget om, hvorvidt denne Sag har været behandlet under det Høvdingmøde, ſom om Høſten 1382 afholdtes i Bergen J de følgende Aar var Dronningen meget ivrig for at opretholde den venſkabelige Forbindelſe med Stæderne og nærmede ſig disſe paa flere Maaden uden at der imidlertid høres noget om fornyede eller udvidede Privilegier for .Kontoret i Bergen eller de øvrige hanſeatiſke .ſkjøbmænd iNorge, hvorom der dog efter al Rimelighed maa have været ført Forhandlinger, f. Ex. paa det Raadsmøde, der om Sommeren 1384 afholdtes i Bergen Førſt efter Afſlut- ningen af kkalmarunionen kjender man et nyt Privilegium for Hanſe- ftæderne, det, ſom Kong Erik udſtedte under ſit Ophold iKjøbenhavn 20de Auguſt 1398 med det tilſtedeværende norſke Rigsraads Sam- tykke Ogſaa dette indſkrænkede ſig dog udelukkende til en Fornyelſe af de ældre Nettigheder; det gjaldt for Litbeck, Hamburg, Stralſund, Greifswalde, Stettin, Kolberg, Neu Stargard, Køln, Bremen, Kulm, Thorn, Elbing, Dantzig, Kønigsberg, Brunsberg, Riga, Dorpat, Neval, Pernau „og alle de Stæder, ſom nu ere i Hanſen.“2) Saa meget er viſt, at der i de nærmeſt følgende Aar ikke udſtedtes nogen nye Frihedsbreve for de tydſke Kjøbmænd, der handlede paa Norge, men at de ældre fremdeles maa have været gjældende. Fra norſk Side har man ſandſynligvis gjort, hvad man kunde for at holde de fremmede inden de Skranker, ſom vare anviſte ved de gjældende Love og Privilegier, men uden at faa Tydſkerne til at være efter- givende. Disſe fortolkede de ældre Beſtemmelſen ſom de vilde, uden at bekymre ſig om, hvad derom blev ſagt fra norſk Side, idet de vel vidſte, at man her manglede den fornødne Kraft til at mod- ſætte ſig dem. Alt gik ſaaledes paa ſamme Maade, ſom det før “) Norges gamle Love, l1I, S. 210–212. ’) Urkundenbuch der“ Stadt Lübeck, IV, No. I)CI–1CV1l. –- I 1383 ſees kkontoret i Bergen at have af-ſluttet et Forbund med den londonſke Stahlhof. Lappenberg, Geſchichte des Stahlhofes, ll, S. 22.