Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

81I nye Bestemmelsen der nærmest sigtede til at lægge Baand paa den omsiggribende Tøjlesløshed i Sæder.1) Kong Haakons Forsøg paa at sætte de ældre Bestemmelser i fuld Kraft vakte, som det kunde forudsees, megen Misfornøjelse mellem Tydskerne og fremkaldte ogsaa Klager fra deres Kjøbmænd i Oslo og Tunsberg til den i 1382 iWismar forsamlede Hansedag, medens det ikke omtales, at KontoretiBergen indgav saadanne. Foreløbig blev der ikke foretaget noget i Anledning af de Skrivelser, som disse Klager fremkaldte fra Hansedagen til Dronning Margrete, og man ved heller ikke noget om, hvorvidt denne Sag har været behandlet under det Høvdingmøde, som om Høsten 1382 afholdtes i Bergen J de følgende Aar var Dronningen meget ivrig for at opretholde den venskabelige Forbindelse med Stæderne og nærmede sig disse paa flere Maaden uden at der imidlertid høres noget om fornyede eller udvidede Privilegier for .Kontoret i Bergen eller de øvrige hanseatiske .skjøbmænd iNorge, hvorom der dog efter al Rimelighed maa have været ført Forhandlinger, f. Ex. paa det Raadsmøde, der om Sommeren 1384 afholdtes i Bergen Først efter Afslut- ningen af kkalmarunionen kjender man et nyt Privilegium for Hanse- ftæderne, det, som Kong Erik udstedte under sit Ophold iKjøbenhavn 20de August 1398 med det tilstedeværende norske Rigsraads Sam- tykke Ogsaa dette indskrænkede sig dog udelukkende til en Fornyelse af de ældre Nettigheder; det gjaldt for Litbeck, Hamburg, Stralsund, Greifswalde, Stettin, Kolberg, Neu Stargard, Køln, Bremen, Kulm, Thorn, Elbing, Dantzig, Kønigsberg, Brunsberg, Riga, Dorpat, Neval, Pernau „og alle de Stæder, som nu ere i Hansen.“2) Saa meget er vist, at der i de nærmest følgende Aar ikke udstedtes nogen nye Frihedsbreve for de tydske Kjøbmænd, der handlede paa Norge, men at de ældre fremdeles maa have været gjældende. Fra norsk Side har man sandsynligvis gjort, hvad man kunde for at holde de fremmede inden de Skranker, som vare anviste ved de gjældende Love og Privilegier, men uden at faa Tydskerne til at være efter- givende. Disse fortolkede de ældre Bestemmelsen som de vilde, uden at bekymre sig om, hvad derom blev sagt fra norsk Side, idet de vel vidste, at man her manglede den fornødne Kraft til at mod- sætte sig dem. Alt gik saaledes paa samme Maade, som det før “) Norges gamle Love, l1I, S. 210–212. ’) Urkundenbuch der“ Stadt Lübeck, IV, No. I)CI–1CV1l. –- I 1383 sees kkontoret i Bergen at have af-sluttet et Forbund med den londonske Stahlhof. Lappenberg, Geschichte des Stahlhofes, ll, S. 22.