Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/219

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


207 udſtedt en Retterbod, hvorved det paalagdes Sysſelmanden med Hjælp af Fehirden, Raadmændene og alle indenlandſke Kjøb- mænd at forhindre dette. Hvis man ikke kunde ſaa dem, ſom vare med i dette u8tyrj ak 8a111heldi tiltalte, ſkulde de tvinges til at fare fra Bergen inden den ſamme Maaneds Udløb og ikke komme tilbage dertil, med mindre.de godtgjorde, at de ikke vilde være i noget ſaadant Samlag imod Loven og Stadens Ret.!) Udfærdigelſen af et ſaadant Forbud viſer tydelig, at de tydſke Kjøbmænd i den korte Tid, ſom da var hengaaet, efterat de ved Freden i Helſingborg fik Adgang til paa ny at vende tilbage til Bergen, der have opført ſig paa en meget udfordrende Maade, og at de ſtrax have ſluttet ſig ſammen. Dette deres Samlag var ſand- ſynligvis nærmeſt en Efterligning af det ældre, hvis Tilværelſe antydes i 1320; men det er tillige efter al Rimelighed den førſte Spire til det ſenere Kontor, ſom gradvis har udviklet ſig deraf. Fra førſt af var det kun en privat Forening; men ſaaſnart denne blev anerkjendt af det ſamlede Hanſeforbund og –- hvad der vel her er det vigtigſte – ſik ſin Beſtyrelſe udnævnt af dette, var den dermed traadt i et underordnet Forhold til ſamtlige dettes Med- lemmer og betragtedes ſom tilhørende det hele Forbund, ſom dermed overtog de Rettigheder, ſom tidligere havde været tilſtaaet de enkelte Stæder. Organiſationen af det bergenſke Kontor, Faktori eller „Kaufhof“ er et af de kraftigſte Livstegn, ſom det imod Midten af det fjortende Aarhundrede med fornyet Samhold opvaagnede Hanſe- forbund, i denne Periode har viſt. I Tiden falder den ſandſynlig- vis ogſaa meget nær ſammen med Forbundets Tilegnelſe af de –fra gammel Tid af beſtaaende „Kaufhöfe“ i Brügge og Novgorod, ſom fra at have været ſæregne Samfund maatte bøje ſig for Forbundet og for en væſentlig Del opgive ſin Uafhængighed Som Medlemmer af dette Kontor, hvis Udvikling ſaaledes maa antages at falde inden det forholdsvis korte Tidsrum mellem 1343 og 1358–60, maa man ſaavel tænke ſig Sommerfarere, ſom Vinterſiddere. Disſe vare imidlertid ikke endnu ved den norſke Lovgivning tilſtaaede nogen ſaadan Særſtilling, ſom den Sommer- farerne allerede forlængſt havde opnaaet, og der kunde derfor heller -j-::–-jj:– “) Norges gamle Love, 111, 163 flg. Den Omftændighed, at de frem- mede Kjøbmænd i 1343 negtede at betale Leding, ſynes at beſtyrke Key- ſers ovenfor (S. 191) omtalte Formvdning, at Tiendeſtriden i 1296 og Retterboden af 1295 kunde have nogen Forbindelſe, ſaafremt den førſte da kan antages at have varet nogle Aar