207 udstedt en Retterbod, hvorved det paalagdes Sysselmanden med Hjælp af Fehirden, Raadmændene og alle indenlandske Kjøb- mænd at forhindre dette. Hvis man ikke kunde saa dem, som vare med i dette u8tyrj ak 8a111heldi tiltalte, skulde de tvinges til at fare fra Bergen inden den samme Maaneds Udløb og ikke komme tilbage dertil, med mindre.de godtgjorde, at de ikke vilde være i noget saadant Samlag imod Loven og Stadens Ret.!) Udfærdigelsen af et saadant Forbud viser tydelig, at de tydske Kjøbmænd i den korte Tid, som da var hengaaet, efterat de ved Freden i Helsingborg fik Adgang til paa ny at vende tilbage til Bergen, der have opført sig paa en meget udfordrende Maade, og at de strax have sluttet sig sammen. Dette deres Samlag var sand- synligvis nærmest en Efterligning af det ældre, hvis Tilværelse antydes i 1320; men det er tillige efter al Rimelighed den første Spire til det senere Kontor, som gradvis har udviklet sig deraf. Fra først af var det kun en privat Forening; men saasnart denne blev anerkjendt af det samlede Hanseforbund og –- hvad der vel her er det vigtigste – sik sin Bestyrelse udnævnt af dette, var den dermed traadt i et underordnet Forhold til samtlige dettes Med- lemmer og betragtedes som tilhørende det hele Forbund, som dermed overtog de Rettigheder, som tidligere havde været tilstaaet de enkelte Stæder. Organisationen af det bergenske Kontor, Faktori eller „Kaufhof“ er et af de kraftigste Livstegn, som det imod Midten af det fjortende Aarhundrede med fornyet Samhold opvaagnede Hanse- forbund, i denne Periode har vist. I Tiden falder den sandsynlig- vis ogsaa meget nær sammen med Forbundets Tilegnelse af de –fra gammel Tid af bestaaende „Kaufhöfe“ i Brügge og Novgorod, som fra at have været særegne Samfund maatte bøje sig for Forbundet og for en væsentlig Del opgive sin Uafhængighed Som Medlemmer af dette Kontor, hvis Udvikling saaledes maa antages at falde inden det forholdsvis korte Tidsrum mellem 1343 og 1358–60, maa man saavel tænke sig Sommerfarere, som Vintersiddere. Disse vare imidlertid ikke endnu ved den norske Lovgivning tilstaaede nogen saadan Særstilling, som den Sommer- farerne allerede forlængst havde opnaaet, og der kunde derfor heller -j-::–-jj:– “) Norges gamle Love, 111, 163 flg. Den Omftændighed, at de frem- mede Kjøbmænd i 1343 negtede at betale Leding, synes at bestyrke Key- sers ovenfor (S. 191) omtalte Formvdning, at Tiendestriden i 1296 og Retterboden af 1295 kunde have nogen Forbindelse, saafremt den første da kan antages at have varet nogle Aar
