Nu Efter dette befandt Kong Magnus sig i det ydre paa den mest venskabelige Fod med de tydske Stæder, og fik nu endog, som det synes uden nogen Vanskelighed, udbetalt i norske Stæder, (v. mer- eo.totibu8 in henne ’1’eutonjeorm11 exi8tentibn8, – – Nor-ve8io.1n vj8itare so1entjbn8) en Del Penge, som stod til Rest paa deni Kong Haakons Tid paalagte Told.“) Endnu i 1350 synes denne venskabelige .5oldning fra Kongens Side at have været aldeles uforandret, hvis man skal dømme efter Udtrykkene i et Brev, som han udstedte 7de Juni i dette Aar under et Ophold i Bergen,V) hvor de derboende tydske Kjøbmænd (n1ercntoreS de henne ’1’en- t,onieorun1, in eivjto.te no8tro. Bergensi e1i8teI1te8) havde klaget over, at de ikke paa Byens Torv kunde faa, hvad de behøvede af Levnetsmidler. Grunden hertil har neppe været nogen anden end de indfødte Bymænds Uvilje, der have søgt at lægge alle Hind- ringer i Veien for sine fremmede Medbejlere, men som dog ikke i dette Tilfælde fandt Understøttelse hos Kongen Tværtimod tilstod han tut de tydske Kjøbmænd, som et yderligere Tegn paa sin-Naade og som en Forøgelse af deres ældre Rettigheder (ultra et 8up1–o oI1mio. n1io.In“ivilegin, I)1acit-ntione8, ju8t.it.ja8 et con8vetuc1ive8 eorun1 antiqvn8), at de frit skulde kunne kjøbe saavel inden, som udenfor Byens Grund, hvad de behøvede til sit Livsophold, men ikke til at sælge til andre. Ligeledes udstedte han efter deres Anmodning til deres mange uefterrettelige Debitorer et bestemt Paalæg om snarest mulig at indbetale, hvad de skyldte dem; af Udtrykkene i Brevet skulde det næsten kunne sluttes, at der imellem disse Debitorer har været nogle af de fornemste Mænd i Riget (euju8eunqve 8tatus nut e1ninevtiœ – – kuerint.) Disse kunne saaledes neppe nu længere have været saa gunstig stemte mod Tydskerne, som i det foregaaende Aarhundrede maa antages at have været Tilfældet, og have derfor vel ogsaa bidraget sit til end mere at opflamme den Uvilje, som fremfor alt i Bergen gjæredeimod de tydske Kjøbmænd. Det varede heller ikke længe, førend ogsaa Kong Magnus sluttede sig til denne Side og atter forandrede sit venlige Sindelag mod Tydskerne, som han vistnok i det hele taget aldrig har været oprigtig hengiven. For Norges Vedkommende blev denne Holdning fra Styrelsens Side saa meget mere udpræget, som den her, efterat
–H–-–j-j
“) Lübeeks Urkundenbuch, ll, No. 1)CC1s1CcV1II. Privilegiet af 1343 har saaledes ikke havt tilbagedirkende Krast. 2) 1)ipl. Nat-v. I1l, No. 272.
