Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
9

have havt nu ukjendte Data at ſtøtte ſig til, ligeſom det maaſke kan tjene ſom Vidnesbyrd om deres Paalidelighed, at Anlægget af Oslo i Rimkrøniken henføres til et Aar, der viſtnok paa det nærmeſte er det rette.

Eſter Sagaernes Udſagn ſkal Bergen allerede umiddelbart efter ſit Anlæg have taget et raſkt Opſving, idet mange rige Folk ſtrax flyttede derhen, og Byen derigjennem blev Sædet for en betydelig Handel. Sandſynligvis har det derfor ikke varet længe, forinden den var den førſte Handelsſtad i Norge og den By, ſom beſøgtes meſt fra Udlandet og ſtod i den livligſte Forbindelſe med dette. Imidlertid varer det dog flere Aar efter Olaf Kyrres Tid, forinden Bergen atter omtales i Kilderne, og Grunden hertil kan ikke være nogen anden end den, at Magnus Barfods krigerſke Regjering, om juſt ikke bragte Fredens Sysler til at ſtanſe, ſaa dog lod Sagaſkriverne overſe disſe for alene at fæſte ſig ved denne Konges mærkelige Bedrifter. Man hører ſaaledes i denne Tid Intet til den nyanlagte Kjøbſtad. Den førſte Gang, der atter mærkes Spor af dens Tilværelſe, er i Aaret 1107, da Kong Sigurds Tog til det hellige Land, ſom det udtrykkelig ſiges i Morkinſkinna, udgik fra Hørdaland, hvor man igjen neppe kan tænke paa noget andet Sted end Bergen, i hvis Nærhed Kongen da rimeligvis har opholdt ſig paa Aalreksſtad. Paa ſamme Maade er det vel ogſaa rimeligt, at Magnus Barfods Veſterhavstog ligeledes ere udgaaede fra Bergen. Medens Sigurd var ſraværende paa ſit Tog, blev der i Bergen foretaget betydelige Byggearbejder af den anden Broder, Kong Eyſtejn, der i mange Henſeender havde en ſtærkt udpræget Lighed med ſin fredſæle Farfader, og bl. A. ogſaa optog hans Arbejde for de norſke Kjøbſtæders Udvikling. En ſtor Del af denne Kong Eyſtejns Virkſomhed kom Bergen tilgode, der under ham ſandſynligvis har gjort ikke ringe Fremſkridt, og ſom nu prydedes med flere ſtørre Bygverker. Sandſynligvis har han fortſat Arbejdet paa den af Farfaderen paabegyndte Kriſtkirke, ſom dog heller ikke han kom til at fuldende. Derimod berettes det udtrykkelig, at Kong Eyſtejn opførte Kongsgaardens ſtore Hal i Bergen, der ſkal have været det prægtigſte Træhus, ſom til den Tid var opført i Norge, og ſandſynligvis har han ikke ladet det alene forblive ved denne ene Bygning, men ſamtidig ogſaa ſørget for at indrette de fornødne Vaaningshuſe, der ligeſom Hallen ſelv maa have været af Træ. Disſe omtales imidlertid ikke i de Beretningen ſom findes i Sagaerne om denne Konges mange Byggeforetagender. Saafremt han paa denne Maade har tilvejebragt ordentlige Beboelſeshuſe i ſelve